Kan du genkende nogle af symptomerne, bør du kontakte din læge, så du kan få hjælp til en forbedret livskvalitet.
Forskellige typer
Der er forskellige typer af urininkontinens, anstrengelses-inkontinens, tissetrangs-inkontinens og overaktiv blære, herunder neurogen inkontinens. Urininkontinens kan skyldes noget forskelligt, men årsagen er sjældent en alvorlig sygdom. Alligevel kan symptomerne være ganske omfattende. Man kan sige, at urininkontinens ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på en nedsat blærefunktion og/eller lukkemekanisme. En forklaring kan være at væv i bækkenet og omkring urinrøret og blæren, er blevet svækket i forbindelse med graviditet og fødsel. Nogle former for inkontinens er direkte forårsaget af sygdomme som f.eks. demens, Parkinsons sygdom eller et slagtilfælde.
Helbredsproblemer
Urininkontinens er ret udbredt og et stort sundhedsproblem. Hos kvinder i alderen 15-64 år har omkring 10-40 % dette problem. Antallet stiger med alderen. I runde tal kan man sige, at hver fjerde kvinde har dette problem, og ca. halvdelen af alle kvinder får lidelsen i løbet af deres liv. Det kan også forekomme hos mænd, men her forekommer det hos mindre end 1 % i alle aldre, for ældre mænd stiger dette tal til 22 %. Efter en prostataoperation opstår inkontinens betydeligt oftere.
Nogle kvinder har større risiko
Kvinder der har født mange børn eller har dårlig knibeevne eller prolaps, har højere risiko for inkontinens. Hvis du har svagt bindevæv eller åreknuder i bækkenområdet, er risikoen også større. Tilstanden skyldes altså, at lukkemekanismen ikke er i stand til at klare trykket fra bughulen. Andre sygdomme som astma, kronisk bronkitis, kronisk forstoppelse eller fedme øger også risikoen – ligesom rygning og fysisk krævende arbejde. Hos mænd stiger risikoen meget efter en prostataoperation. Urinvejsinfektioner kan give midlertidige symptomer på inkontinens både hos mænd og kvinder. Mange slags medicin kan også give lignende symptomer.
Tissetrangs-inkontinens
Tissetrangs-inkontinens kan i nogle tilfælde skyldes en muskelknude i livmoderen (uterine fibromer) eller en tumor i æggestokkene. Inkontinensen kan forekomme ved en ustabil lukkemuskel på grund af manglende neurologisk kontrol eller lokal irritation.
Tissetrangs-inkontinens er, når du føler trang til at tisse men ikke kan holde dig, til du kommer ud på toilettet. Man kan også føle trang til at tisse, uden at der kommer noget urin. Ved denne tilstand tisser man op mod 10-15 gange om dagen mod de normale 3-6 gange.
Anstrengelsesinkontinens
Anstrengelsesinkontinens er den mest udbredte form for inkontinens. Dette giver problemer når man hoster, griner eller løfter på tunge ting. Dvs. at når man belaster bækkenbunden, kommer der en smule urin. Man inddeler anstrengelsesinkontinensen i tre sværhedsgrader. Første grad betyder at man ikke kan holde tæt, når man hoster, griner, nyser eller er udsat for anden belastning af bækkenet. Anden grad betyder at man ikke kan holde tæt når man løber, løfter eller går på trapper, og tredje grad betyder at man ikke kan holde tæt, når man står oprejst uden nogen særlig fysisk aktivitet.
Blandet inkontinens
Blandet inkontinens betyder, at man ikke kan holde tæt både ved anstrengelse, og når man føler tissetrang. Denne tilstand er ret almindelig.
Specielle former
Specielle former (neurogen blære disorder) indebærer, at man kan have svært ved at holde sig, uanset om man anstrenger sig eller ej. Denne form for inkontinens ses ved diabetes, rygmarvsskader og multipel sklerose (MS)
Ved behandling af anstrengelsesinkontinens anbefales livsstilsændringer, rygestop, at tabe sig (et vægttab på blot 5-10 % har vist sig at give op til 60 % reduktion af inkontinensepisoder). Derudover anbefaler man: fysisk træning, bækkenbundstræning og en række andre fysioterapeutiske metoder og medicin. Alternative behandlingsformer som akupunktur, hypnose og naturlægemidler mangler tilstrækkelige undersøgelser for at blive anbefalet. Medicin mod inkontinens er veldokumenteret, og der findes der en række hjælpemidler. Kirurgiske indgreb er også ret almindelige. Disse behandlingsformer er meget individuelle og bør drøftes med en læge.
Behandling
Behandling af overaktiv blære (vandladningstrang, hyppige toiletbesøg og manglende evne til at holde sig) består af livsstilsændringer med fokus på væskeindtag og træning af blæren. Der er gode erfaringer med at skrive dagbog over indtagelse af vand og vandladning. Dagbogen kan skrives for to dage i træk i to uger efter hinanden og skal vises til den behandlende læge. Nogle gode råd er:
- Reducer væskeindtag til at drikke højst 1½ liter om dagen.
- Undgå væskeindtag to timer inden sengetid.
- Fordel væskeindtaget jævnt over dagen.
- Undgå stimulanser i form af nikotin, peber, chili og andre stærke krydderier, samt sure eller kulsyreholdige drikkevarer.
- Undgå forstoppelse.
Vægttab er også en vigtig forudsætning for at mindske inkontinensen. Det kan forebygge behandling, og et vægttab på 5 % anses for at være betydningsfyldt. Regelmæssige toiletbesøg er også et vigtigt element. Dybe vejrtrækninger og mentale teknikker (såsom at recitere digte, tælle baglæns fra 100) kan også hjælpe med til at få fokus væk fra evt. tissetrang. Siden kan man forsøge at øge tiden mellem toiletbesøgene. Det der synes at have den mest gavnlige effekt, er fysisk træning af bækkenbunden.
Der findes flere forskellige slags medicin mod overaktiv blære, der kan bruges hvis andre sygdomme er blevet udelukket. De tilhører gruppen af antikolinergika og har bivirkninger som: mundtørhed, problem med at se skarpt (forbigående) og forstoppelse. Ingen af disse præparater fremhæves specielt. Deres navne er: darifenacin, vesicare, oxybutynin, fesosterodin og tolterodine; alle tages i pilleform.
Et udbredt problem
Inkontinens er et udbredt problem, og med en lille dagbog over frekvensen for hvornår det sker, bør man tage det op med sin læge, der vil undersøge problemet og foreslå en behandling eller en evt. opfølgende undersøgelse hos en specialist. Undersøgelse og behandling er så individuel, at det ikke er muligt at give nogle mere generelle råd ud over snarest at søge læge. Det er så almindeligt, at ingen skal føle at det er pinligt at gå til læge med. Jo før du får hjælp, des hurtigere kan du undgå mange af dine problemer. Der er også en række værktøjer, der gør hverdagens aktiviteter mere tålelige, selv om man har denne lidelse.
Bækkenbundstræning
Bækkenbundstræning er sandsynligvis den vigtigste enkeltstående aktivitet, og disse øvelser er gode at lave et par gange om dagen:
- Lig på ryggen med benene bøjede og knib sammen, som når du afbryder en urinstråle, og træk op i musklerne i bækkenbunden i hele skedens længde. Gentag øvelsen syv til otte gange.
- Knib sammen og træk op i musklerne i bækkenbunden, når du står op.
- Prøv at tisse lidt mere forsigtigt med en langsom stråle i kort tid. Herefter er det vigtigt, at du tisser færdig og tømmer blæren.
- Knib og træk op i musklerne i bækkenbunden, men ikke så kraftigt som i den første øvelse. Så træner du udholdenhed. Knib sammen og træk op i musklerne og hold det i 20-30 sekunder og slap derefter af i lige så lang tid. Gentag et par gange.
