Hvert år får mange mennesker et nyt kunstigt knæ eller en hofte. Formålet med disse operationer er at øge bevægeligheden og lindre de store smerter, der ofte følger med slidgigt.
At have ondt i knæ- eller hofteled er et almindeligt problem for ældre. Årsagen er ofte slidgigt, en ledsygdom der gør at brusken i leddet bliver tyndere. Slidgigt angriber ofte ældre mennesker, men kan også opstå hos yngre ved reumatiske tilstande, skader og i ensidigt belastede led – f.eks. hos eliteidrætsudøvere, hos mennesker med stor arbejdsbelastning eller hos overvægtige.
At få nye led
De smerter der opstår ved slidgigt, udspringer af fortyndet eller helt ødelagt brusk i leddet. Knoglerne gnider dermed direkte mod hinanden, og det gør ondt. Nogle har kun ondt når de bevæger leddet, mens andre har konstante smerter. Til at begynde med kan smerterne lindres med fysioterapi eller smertelindrende medicin, men begynder smerterne at have negativ indflydelse på livskvaliteten, er en operation værd at overveje. Mange med svær slidgigt har f.eks. svært ved at gå. Sættes en ny protese ind ved en operation, bliver patienten næsten så god som ny og smerten minimeres.
For at stille den rigtige diagnose, undersøges patienten nærmere hos en ortopæd eller en reumatolog via røntgen, smertevurdering og en vurdering af bevægeligheden i leddet.
Led-operationer
Ved knæledsoperationer anvendes forskellige teknikker, afhængig af skadens størrelse. Ved mindre bruskforandringer erstattes kun de angrebne dele af leddet. Er ledskaderne mere alvorlige, erstattes hele leddet med en protese. De kunstige dele er lavet af plast og metal, som cementeres fast. Også denne operation gennemføres med rygmarvsbedøvelse og tager ca. en time.
%2520kopia.jpg)
Overvejelser inden knæ- eller hofteledsoperation
En knæ- eller hofteledsoperation er i dag rutine. Men der er dog visse risici, som man skal tage alvorligt. Derfor er det vigtigt at være lidt forberedt og opmærksom. Man bør informere lægerne om eventuelle andre sygdomme, f.eks. dårlige nyrer, så behandlingen kan tilpasses ens konkrete helbredstilstand.
Risikotilstande kan være:
Infektion. For at undgå infektion i såret efter operationen er hygiejne meget vigtig. Derfor skal patienten vaskes to gange og anvende bakteriedræbende sæbe. Oftest gives også antibiotika ved selve operationen.
- Blodprop. Ved knæ- og hofteledsoperationer giver man pr. rutine blodfortyndende medicin for at forhindre blodpropper. Patienten får blodpropsforebyggende behandling aftenen inden operationen, og skal fortsætte denne behandling i 7-28 dage. Det er også meget vigtigt at få patienten op at gå, og begynde at træne så hurtigt som muligt efter operationen. Med de nye lægemidler der forebygger blodpropper, behøver man ikke påbegynde træningen før dagen efter operationen.
- At protesen frastødes. I nogle tilfælde kan protesen løsne sig. Derfor skal nogle træningsformer undgås. Det gælder f.eks. løb, hop og tunge løft, som kan medføre overbelastning af protesen.
Tiden efter operationen
Allerede dagen efter operation er det vigtigt at belaste benet og begynde at træne. Der kræves meget træning for at få styrken og bevægeligheden tilbage. I starten har man brug for en stok eller krykker. Det første halve år kan det være svært, da man ikke har så let ved at røre sig, men efterhånden bliver det lettere. Normalt er man sygemeldt 6-8 uger. Det endelige resultat af operationen ses efter ca. et år.
Træning er yderst vigtig. Derfor får alle patienter tydelige instruktioner og tilpassede træningsprogrammer af deres fysioterapeut. Gode træningsformer er gang, cykling og svømning. Man skal forsøge at undgå tungt arbejde og idrætsaktiviteter som tennis, løb og skiløb, da protesen så kan overbelastes.
