Indtast dit søgeord

Fødselsdepression. Hvad er tegnene, og hvad bør man gøre.

Fødselsdepression. Hvad er tegnene, og hvad bør man gøre.

Humøret hos forældre til et nyfødt barn kan gå op og ned i den første tid efter fødslen. Det er uden tvivl en stor omvæltning at blive forældre. Det er derfor ganske normalt, at man som nye forældre kan føle sig en smule nedtrykt. Denne nedtrykthed forsvinder dog ret hurtigt igen. Skulle der være tale om en fødselsdepression, varer nedtryktheden ved i længere tid. 

Reklame:

Det er meget normalt, at man ikke føler sig særlig knyttet til det nyfødte barn i starten. Det kommer helt af sig selv med tiden. Skulle man efter et stykke tid, stadig ikke føle noget for barnet, kan der være tale om en fødselsdepression. I dette tilfælde bør man straks søge læge. Ca. 8-15 % af alle nybagte mødre rammes af en fødselsdepression. 

Hvorfor får man fødselsdepression? 

Fødslen og graviditeten er for begge forældre en meget stor begivenhed og livsstilsændring, hvis ikke den største. Alle har forskellige forventninger til, hvordan livet bliver efter at barnet er født. De fleste tænker udelukkende på alle de skønne og positive oplevelser der venter. De færreste har overvejet, hvor hårdt det kan være at blive forældre, og kan nemt blive skuffet eller overrasket når det ikke er lige, som man havde forestillet sig. Følelserne er helt naturlige, og de kommer udelukkende af de ændringer, der sker i ens liv efter at barnet er født. Hvis man har problemer i forholdet eller måske med økonomien, kan det forværre fødselsdepressionen. Alt dette hænger også sammen med den naturlige søvnmangel, der vil opstå når man har et spædbarn i huset. Søvnmanglen alene kan gøre, at man føler sig nedtrykt og deprimeret. Man bør dog ikke føle sig nedtrykt over en alt for lang periode. Er det tilfældet, bør man søge læge, da der kan være tale om en fødselsdepression. 

Symptomer på fødselsdepression 

Nedtrykthed 

Efter fødslen er det svært at vise og føle glæde. Man har ofte dårlig selvtillid. 

Søvnproblemer

Dette er det mest almindelige symptom på fødselsdepression. Det er naturligt at man har svært ved at få sovet tilstrækkeligt, fordi spædbarnet kræver meget opmærksomhed fra sine forældre på alle tider af døgnet. Det resulterer ofte i at man er træt og uoplagt om dagen. 

Vægt

Den store livsstilsændring kan gøre, at man småspiser, og spiser på andre tidspunkter end normalt. Det kan være en af følgerne af en fødselsdepression.  

Manglende kontakt med barnet

Hvis der ikke er den kontakt der bør være mellem mor og barn, bør man straks søge læge. Den manglede kontakt kan påvirke barnets udvikling. 

Diagnose af fødselsdepression

Diagnosen stilles 6-8 uger efter fødslen. Det gøres i samarbejde med en læge eller sygeplejerske, som ved at udfylde et spørgeskema kan afgøre, om der er tale om en fødselsdepression. Skemaet der bruges til at stille diagnosen, hedder EPDS (Edinburgh Postnatal Depression Scale) og findes på 20 forskellige sprog. Ved hjælp af spørgeskemaet kan man ofte afgøre, om der er tale om en fødselsdepression, og om patienten har brug for yderligere behandling. 

Behandling af fødselsdepression 

Det er meget vigtigt, både for moren og for barnets skyld, at man søger læge hvis man ser tegn på fødselsdepression eller en forværring. Barnets udvikling kan påvirkes af forældrenes fødselsdepression. For rigtig mange forældre kan det være nok at tale med en sygeplejerske eller psykolog. De er erfarne og vant til at hjælpe andre i en lignende situation. 

I enkelte tilfælde kan en fødselsdepression have så store konsekvenser for forholdet, at parret må søge hjælp, f.eks. hos en samtaleterapeut. At få hjælp til de daglige gøremål vil også kunne aflaste de nybagte forældre. 

Der findes tabletter til behandling af fødselsdepression. Det er dog sjældent at det anbefales, da medicinen kan overføres til barnet igennem modermælken. Enkelte nye lægemidler på markedet har færre bivirkninger og kan gives i forbindelse med terapeutisk behandling. 

Reklame:

Denne artikel handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: