Eksem, typer, årsager og behandliger

Fælles for de fleste typer eksem er, at der opstår kløe. For de der er ramt, kan lidelsen være både besværligt og irriterende – men der findes behandlinger og tilmed forbyggende behandlinger, som du selv kan udføre. 

Forskellige typer

Når overhuden skades, risikerer man at snavs og bakterier når ind til næste hudlag, læderhuden. I læderhuden kan der opstå inflammation, hvilket er kroppens eget forsvar mod det som angriber huden.

Der findes forskellige typer af eksem, her er de hyppigste:

• Atopisk eksem (børneeksem)
• Skæl
• Kontakteksem
• Møntformet eksem
• Underbenseksem

Kontakteksem ses hyppigst hos kvinder, mens atopisk eksem er næsten lige så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Den mest hyppige type er skæl. Symptomerne kan skille sig ud, men de fleste er ensartede:

• Tør hud
• Rød hud
• Flosset hud
• Kløe
• Små blærer på huden og væske
• Sprækker i huden
• Huden kan blive grovere
• Rynket hud
• Sprækker og tykke sårskorper i huden

Hvis du plages af eksem, og har behandlet det med receptfri kortisoncreme eller salve i en uge uden bedring, skal du kontakte lægen. Du skal også kontakte lægen hvis du har væskende sår, tegn på infektion, eller udslæt rundt om øjnene. Hvis små børn bliver ramt, bør man altid kontakte lægen. 

Årsager

Det er almindeligt at små børn får forskellige typer af udslæt, men risikoen burde aftage med alderen. Det er ikke usædvanligt, at lidelsen skyldes at huden bliver tør pga. for meget vand. Ældre mennesker får ofte tør hud, og har derfor en større risiko for at få eksem.

Selv om lidelsen ikke smitter, er risikoen ved at blive ramt større, hvis nære slægtninge har, eller har haft besvær med eksem. Der er mange faktorer som kan påvirke eksemen. Blandt andet kan stress, dårlig søvn, støv og kloreret vand forværre lidelsen. Hvis man vasker hænder for ofte, kan dette også påvirke huden. Om vinteren, når luften er tør, er det ikke usædvanligt at mange oplever at udslæt opstår eller forværres.

Undersøgelse og behandling

For at finde ud af om du har eksem, laver lægen flere undersøgelser, så en diagnose kan stilles. 

F.eks. kan man tage en prøve fra et område, hvor huden er inflammatorisk, den lille hudprøve kan man undersøge i et mikroskop eller lave en lappetest. En lappetest kan fortælle, om huden reagerer på forskellige materialer.

Undersøgelsen kan også indebære en allergitest, for at finde ud af om allergi kan være årsagen til eksemen, eller om det forværrer den. Specielt hos børn med atopisk eksem, kan allergi påvirke lidelsen.

Målet med behandlingen af eksem, er at få huden til at læge og få sin smudsbarriere tilbage.  Ligesom graden af eksem kan variere, varierer også behandlingsformerne.

Blødgørende creme skal altid bruges, for at blødgøre huden. Cremen kan udskrives af lægen eller købes i håndkøb. Der findes forskellige teknikker i hvordan du bedst smører huden ind, derfor er det en god idé at rådføre sig med sin læge. 

Kortison anvendes i behandlingen for at nedsætte kløe og dæmpe inflammationen. Det findes både som creme og salve, og må ikke bruges sammen med den blødgørende creme. Der skal gerne gå nogle timer mellem behandlingerne, for at undgå at den blødgørende creme formindsker effekten af kortisonen. Hvis du ikke ser bedring ved brug af en receptfri kortison fra apoteket, bør du søge læge, så du kan prøve en mere effektiv kortison som er receptpligtig.

Forebyggelse af svamp og behandling med speciel skælshampoo, kombineret med kortison, er sædvanligvis den bedste behandling af skæl.

Opmærksomhed mod hvad der fremkalder irritationen er også vigtig, især ved kontaktallergi. Ved man hvilke materialer der fremkalder allergi, bør man undgå disse. Det kan f. eks. være smykker og kemiske midler. Svære tilfælde af eksem behandles ofte på sygehuset gennem særskilte bade og lysbehandlinger. Svære tilfælde af kløe kan mindskes med antihistaminer, mens antibiotika kan være en nødvendighed hvis huden er inflammatorisk. 

Forebyggelse

Visse typer af eksem er direkte sammenkoblet med forskellige erhverv. Har man tilbagevendende problemer med huden, bør man se på sin hverdag og hvornår tilstanden opstår.

Nogle tips til dig der vil forebygge udslæt

• Vask dig ikke for ofte med vand og sæbe
• Smør dig ind efter du har vasket dig
• Gå ikke i bad mere end hver anden dag
• Brug mild sæbe, og vælg produkter som du ved er skånsomme for huden
• Hav det ikke for varmt i din bolig
• Undgå stoffer som kan irritere huden (f. eks. parfumeret vaskemiddel og skyllemiddel, smykker, opvaskemiddel osv.)
• Undgå for varmt tøj (der opstår klør når man sveder)
• Klø ikke med neglene, smør dig i stedet ind