Indtast dit søgeord

Blodprop i øjet. Behandling

Blodprop i øjet. Behandling

Pludselig rammes du af dårligt og sløret syn på det ene øje. Det kan være når du vågner op om morgenen, eller være sket pludseligt i løbet af dagen.

Reklame:

Hvorfor er dit syn dårligt, spørger du? En årsag kan være at du har fået en blodprop i øjet, en såkaldt nethindeveneokklusion. Hvorfor du har fået en blodprop i øjet, kan der være forskellige forklaringer på, herunder er hypertension, dyslipidæmi og rygning risikofaktorer. En blodprop i øjet kan være alvorligt, for nogle går en eventuel blodprop i sig selv, og for andre kan der opstå komplikationer i øjet, som kræver mere omfattende behandling.

Hvordan opstår en blodprop i øjet?

Øjet er komplekst sammensat med kar, vener og arterier. En blodprop i øjet forekommer, når de blodårer der fører blodet fra nethinden, er blokeret, hvorved blodet ikke kan føres væk fra nethinden. Blodet samles og der er tryk på øjet, hvilket i sig selv påvirker synet, og så er der en blødning som også påvirker synet negativt. Hvis du oplever symptomer, er det meget vigtigt at få det undersøgt og behandlet hurtigst muligt. 

Nogle af de symptomer du kan opleve er blindhed på det ene øje, sløret syn, eller at det føles som om noget er i vejen i øjet (ligesom hvis du har fået et hår e.l. i øjet). Det kan ske efter du har sovet, eller når du er vågen; hvis du er vågen, vil du kunne føle at dit syn langsomt forværres. Du skal altid kontakte en læge, hvis du er bekymret for problemer med dit syn. 

To typer blodpropper i øjet

Nethinden er forbundet til en arterie og en centralvene. Centralvenen er forbundet til en samling af mindre vener (en slags træstruktur). En blodprop kan både forekomme i centralvenen eller i en af de mindre ”grene”. Det er tre gange mere almindeligt at en blodprop forekommer i en af de mindre grenvener end i centralvenen – så en blodprop i en grenvene i øjet er den mest almindelige form for blodprop i øjet. 

Man kan sige, at en blodprop i en grenvene er mindre alvorlig end en blodprop i centralvenen. Så selv om den er mere almindelig i grenvenen, er den også mindre farlig. Det er forskelligt fra gang til gang hvor alvorligt det er, og uanset hvor den forekommer, er hurtig behandling meget vigtig. I værste tilfælde kan en blodprop i øjet føre til total blindhed og kan i mange tilfælde være skyld i mange alvorlige komplikationer. 

Hævelse af den gule plet

En blodprop i øjet kan også påvirke den gule plet, Macula. En hævelse her kaldes et makulært ødem. Et makulært ødem belaster nethinden, og eftersom den gule plet hjælper dig med at se, bliver nethindens syn stærkt påvirket. Du kan opleve, at du har svært ved at læse og se små detaljer. Et makulært ødem fører ikke til blindhed. 

Igen er det meget vigtigt at søge behandling, hvis du oplever sløret syn, og hvis du har svært ved at fokusere. 

Risikofaktorer og behandling

Forhøjet blodtryk er en af de mest almindelige risikofaktorer. At undgå forhøjet blodtryk er ikke kun godt for den almene sundhed, men reducerer også din risiko for at få en blodprop i øjet. 

Ud over højt blodtryk som risikofaktor har personer med arteriosklerose (åreforkalkning) og diabetes også en højere risiko. Det har også en negativ indvirkning, hvis du lider af andre øjensygdomme, såsom grøn stær eller hævelse af den gule plet. 

Mange af de risikofaktorer der omgiver en blodprop i øjet, er aldersbetinget hvilket betyder at disse patienter ofte er ældre end 60, men det kan ske for alle. 

Tidligere var der ingen behandling for blodpropper i centralvenen, men en blodprop i en grenvene er med succes blevet behandlet af laserfotokoagulation i mange år. I de forløbne år er der kommet to nye behandlinger. I den ene sprøjtes et lægemiddel i øjet, et antistoffragment, som forhindrer blodkarvækst, og ved den anden behandling indføres et langt ris-formet partikel i øjet, og denne frigiver langsomt en type af kortison. Forskellen på disse behandlinger og de tidligere er, at disse er bedre i stand til hurtigt at forbedre synet. Som patient har du ret til information om det anvendte lægemiddel. Du har ret til et godkendt lægemiddel. 

Hvilken behandling du får, afhænger af hvor alvorlig typen af din blodprop er, og hvilke risici der er ved den specifikke blodprop. Man kan ikke opløse en blodprop i øjet, men hvis man lader den opløse sig selv og forblive hvor den er, er der risiko for at den når at gøre permanent skade på øjet. 

Når man har haft en blodprop, følges der op af lægen for at undgå komplikationer og for at sikre, at helingsprocessen går som planlagt. 

Kan jeg forhindre, at jeg får en blodprop i øjet?

Det kan ske for alle, men livsstil påvirker risikoen, så derfor kan du foretage ændringer for at mindske risikoen for at få blodpropper (1-2 personer ud af 2000 om året oplever at få en blodprop i øjet). 

Motion og ”rigtig” mad hjælper med at holde dit blodtryk i skak og undgå diabetes, fordele som mindsker risikoen for at få en blodprop i øjet. Naturligvis kan det også ske for dem, som gør alt det ”rigtige”, men at ændre sin livsstil til det bedre vil altid mindske risikoen for blodpropper samt andre sygdomme.

Når du har haft en blodprop i øjet, vil dit syn i de fleste tilfælde vende tilbage efter noget tid (der kan gå et par måneder eller op til flere år). I 15-20% af tilfældene forringer en blodprop i øjet dit syn; det er derfor meget vigtigt, at a) du forsøger at forebygge risikofaktorer og b), søger hjælp hurtigt, hvis du oplever problemer med dit syn. 

Reklame:

Denne artikel handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: