Med fysioterapi trænes musklerne og leddenes bevægelighed, og med lægemidler dæmpes betændelsesprocessen, som ellers på sigt ødelægger leddene. De nyeste lægemidler kaldes biologiske lægemidler, som var vist sig at have en vældig god effekt på leddegigt.
Har man leddegigt, er det vigtigt, at man holder sig i form og træner muskler og led på en skånsom måde, hvor leddene ikke udsættes for unødig slitage. Fysio- og ergoterapeuter spiller en vigtig rolle, da de kan informere og træne den syge, skaffe nødvendige hjælpemidler, og dermed understøtte dagligdagen hos den leddegigtramte.
Medicinsk behandling af leddegigt
Alle lægemidler har bivirkninger, og man må opveje fordele og ulemper ved den enkelte type medicin. Ved leddegigt forsøges en kombination af flere typer medicin, for at finde en behandling med god effekt. Forskellige patienter oplever forskellig effekt af lægemidlerne, og derfor må lægen og patienten samarbejde om at prøve sig frem. De lægemidler som anvendes, er bl.a. smertestillende lægemidler, antireumatiske lægemidler og biologiske lægemidler.
De biologiske lægemidler er effektive, men også dyre og økonomisk belastende for sundhedsvæsnet. Derfor forsøger man ofte andre typer medicin først. Forskellige bivirkninger af de forskellige typer medicin tages også i betragtning, når der vælges lægemiddel i leddegigtbehandlingen. Virker de ældre typer medicin ikke, er det også samfundsøkonomisk fornuftigt at prøve de dyrere biologiske midler, da mange i denne behandling kan genoptage arbejdet, og dermed mindskes såvel patientens lidelse, som den samfundsøkonomiske belastning.
Biologiske lægemidler
Såkaldte TNF-hæmmere anvendes ved svær leddegigt, enten ved “høj sygdomsaktivitet” (mange udbrud i flere led), flere markører af en dårlig sygdomsprognose, eller når behandling med anden medicin ikke har tilstrækkelig effekt. Biologiske lægemidler virker dæmpende på betændelsen, og studier viser, at jo tidligere behandlingen igangsættes, jo bedre bliver resultatet. Effekten er langvarig og betyder smertelindring, øget bevægelighed og færre ledskader hos patienter med leddegigt. Der findes forskellige typer TNF-hæmmere, som kan tages på forskellig måde:
- Man kan give sig selv en injektion i lår eller mave 1 gang om ugen eller i andre tidsintervaller, afhængigt af lægemidlet. Det tager ca. 20-30 min. pr. injektion, fordi den køleskabsopbevarede opløsning skal have stuetemperatur, før den kan injiceres. Denne løsning passer godt til de leddegigtpatienter, som kan stikke sig selv, og som kan holde styr på, hvor ofte de skal gøre det.
- Man kan også få medicinen som drop (infusion) på hospitalet hver 8. uge. Det tager 2-3 timer. Det kan være en god løsning for dem, der har svært ved at huske at tage medicinen, rejser meget, har behov for tæt kontakt med lægen, eller dem, der ikke kan stikke sig selv.
Antireumatiske lægemidler
Denne type lægemidler, f.eks. præparaterne Sulfasalazin og Methotrexat, har eksisteret i flere årtier og har en dæmpende effekt på immunforsvaret, og dermed mindskes betændelsen i leddene. De anvendes, når sygdommen er aktiv, dvs. når et eller flere led er betændte. Disse lægemidler har ved længere behandlingsperioder effekt hos de fleste.
Cortison
Dette lægemiddel gives lokalt som en injektion i det enkelte angrebne led, hvor det dæmper betændelsen. Sammen med anden behandling er Cortison et lindrende og effektivt valg.
Smertestillende lægemidler
Leddegigt giver næsten altid smerter i leddene på grund af betændelse, skader og hævelser. Her hjælper symptomlindring i form af smertestillende medicin. Almindelig smertestillende medicin kaldes NSAID (non steroidal anti-inflammatory drug), f.eks. Naproxen og Ibuprofen. Det er almindeligt, at behandlingen starter med NSAID, inden diagnosen kan stilles med sikkerhed.
At holde sig i gang
Har man leddegigt, er det afgørende, at man holder sig i gang og får motion. Det kan være en kort gå- eller svømmetur, eller en tur på løbebånd. Hvis det er smertefuldt at bevæge sig, skal man tale med sin læge og få hjælp til at finde en motionsform, der passer. Fysioterapi anvendes som en del af behandlingen mod leddegigt, sammen med de ovennævnte lægemidler. Målet er at optimere behandlingen, så patienten med leddegigt får det så godt som muligt.
