Bækkenløsning – bækkensmerter under graviditet

De fleste, som får bækkensmerter, har problemet under hele graviditeten, men det er ikke farligt for hverken den gravide eller barnet. Efter fødslen bliver smerterne mindre og forsvinder som regel inden for få måneder. Man kan også kalde bækkensmerter under graviditeten for bækkenløsning. For at kompensere for forandringerne i bækken, mave og ryg kræves det, at man aktiverer de dybe muskler i maven og ryggen. Ved hjælp af træningsprogrammer fra en fysioterapeut kan man lære at arbejde med de rigtige muskler og dermed mindske smerterne.

Årsagen til bækkensmerter

Graviditetshormoner, primært relaxin, får symfysen til at blive løsere allerede i den første del af graviditeten, for derefter så småt at udvide sig endnu mere i de sidste måneder. Det sker, for at bækkenet skal kunne udvide sig under fødslen for at kunne tilpasse sig barnets størrelse. Når kroppens led bliver mere bevægelige, kan det give smerter i bækkenet under graviditeten. Der findes forskellige teorier om, hvorfor den øgede bevægelighed i leddene giver smerter:

• At bækkenet bliver mindre stabilt, når mavemusklerne strækkes ud.
• At samspillet mellem mavemuskler og rygmuskler forandres, fordi en gravids kropsholdning normalt fører til større svaj i ryggen, og at bækkenet vippes fremefter.
• At man ikke kan kompensere muskulært for den øgede bevægelighed.

Mindre almindelige årsager

Ehlers-Danlos syndrom (EDS) er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, der kan forhøje risikoen for kraftige bækkensmerter. Sygdommen gør blandt andet leddene mere bevægelige, huden mere elastisk og blodkarrene mere skrøbelige. Der er mere information om sygdommen på www.sjaeldnediagnoser.dk.

Symptomer 

Smerterne kan starte når som helst, men som regel sker det i midten af graviditeten. De symptomer, der kan opstå, er:

• Murrende, stikkende eller jagende smerter i den nederste del af ryggen.
• Ømhed hen over ballerne.
• Ømhed i hofterne.
• Ømhed i skambenet.
• Smerter, der stråler ned mod lysken eller bagsiden af lårene.
• En pludselig låsning i det ene ben, som kan gøre det svært at gå.
• Problemer med at løfte ting, bukke sig og dreje kroppen.
• Smerterelaterede søvnforstyrrelser, som kan påvirke fokusering og opmærksomhed.

En læge eller fysioterapeut stiller diagnosen på baggrund af symptomerne, og man benytter ofte en såkaldt smerteprovokationstest. Normalt er smerterne mindre om morgenen for derefter at blive værre i løbet af dagen og værst om aftenen. Smerternes styrke kan variere. Således har nogle gravide næsten ingen symptomer, mens andre skal bruge krykker for at komme rundt.

Søg hjælp

Man bør fortælle det på et tidligt tidspunkt til jordemoderen, hvis man har ondt i ryggen eller bækkenet under graviditeten, så man kan få hjælp. Alternativt kan man opsøge en fysioterapeut for at få lindret bækkensmerterne. Træning af rygmusklerne og mavemusklerne støtter og aflaster bækkenet. Visse øvelser er dog mindre velegnede, for eksempel situps, og derfor er det en god idé at få hjælp til træningen.

Det kan du selv gøre

• Så meget bevægelse som muligt, uden at det gør ondt, kan øge blodcirkulationen og lindre smerterne. Hvis man holder et langsommere tempo, bevarer det styrken i ryggen og omkring bækkenet.
• Hyppigt skift af stilling – det vil sige stå et stykke tid, sidde et stykke tid og derefter bevæge sig et stykke tid. Det mindsker belastningen af ryggen.
• Gå med kortere skridt end ellers og hellere flere korte gåture end én lang.
• Gymnastik i varmtvandsbassin.
• Tag elevatoren i stedet for trappen.
• Når du skal fra liggende til siddende stilling, er det bedst, hvis du først lægger dig på siden med benene tæt ind mod hinanden og derefter skubber dig op ved hjælp af albue og hånd.
• Forsøg at holde ryggen så rank som muligt. Sæt dig ned, når du for eksempel tager tøj på nederste del af kroppen, så behøver du ikke bøje ryggen så meget.
• Løft ikke tunge ting, undgå støvsugning eller at skubbe en tung barnevogn, og sid helst ikke med benene over kors.
• Få hjælp fra dem omkring dig!

Hjælpemidler, som kan lindre smerterne

• Brug behagelige sko.
• Let massage og varme kan få spændte muskler til at slappe af.
• Sørg altid for at være støttet i lænden, når du sidder ned – brug en pude eller et tæppe.
• Hvis man sover på siden, kan man lægge en pude mellem knæene for at mindske belastningen af bækkenet.

Behandling af bækkensmerter

• Du kan få et bækkenbælte, som kan aflaste og hjælpe dig til at gå længere strækninger uden at få lige så ondt. Du kan også prøve at binde et stort sjal omkring hofterne.
• Du kan leje et såkaldt TENS-apparat, der stimulerer visse nerver og aktiverer kroppens eget smertelindringssystem.
• Akupunktur kan give smertelindring, især i kombination med stabiliserende øvelser.
• Man skal altid være forsigtig med at tage medicin, hvis man er gravid eller ammer. Hvis du alligevel har behov for smertestillende medicin, kan du tage et lægemiddel, der indeholder paracetamol, for eksempel Panodil.
• Tal gerne med jordemoderen, som kan give dig mere individuelle råd og henvise dig til fysioterapi eller ergoterapi. Jordemoderen kan også give gode råd til andre hjælpemidler, for eksempel bademåtter, toiletforhøjere og siddepuder.

Brug nedenstående links, hvis du vil læse mere om:

Fostervandsprøve ved graviditet
Fosterdiagnostik – almindelige undersøgelser
Blodprøver/biokemiske prøver ved graviditet
Ultralyd ved graviditet
Graviditetsdiabetes
Morgenkvalme