Der kan være mange grunde til at man føler sig svimmel. Mange ældre lider af svimmelhed, uden at undersøgelser tydeligt kan indikere hvorfor. Hvis det bliver så udtalt, at du ikke kan klare dig selv, må du opsøge skadestuen.
Hvad er svimmelhed
Svimmelhed opstår ved en forstyrrelse af balancefunktionen/balancenerven og giver en følelse af netop ubalance. Det kan snurre og svinge i hovedet. Beroende på hvordan det opleves og beskrives, inddeler man normalt svimmelhed i disse tilstande:
- Ubalancesvimmelhed – det føles ligesom at bevæge sig på en gyngende båd.
- Besvimelsesfornemmelse – det sortner for øjnene og man bliver ustadig i nogle sekunder.
- Uspecifik svimmelhed – svær at beskrive, men opleves som angreb af ubalance.
- Karusselsvimmelhed – det føles som om rummet drejer rundt, selvom alt står stille.
Typiske symptomer
Svimmelhed kan komme som et pludseligt angreb, hvor det i kort tid snurrer og kører rundt i hovedet. Man kan opleve kvalme, få besvimelsesfornemmelser samt nedsat hørelse. Tilstanden kan i enkelte tilfælde fortsætte i længere tid, op til flere uger.
Ved såkaldt positionel vertigo, begynder en intens svimmelhed pludseligt, mens du ligger ned eller drejer hovedet til siden. Det kan være op til et halvt minut.
Hvorfor opstår svimmelhed
Der findes mange årsager til at lidelsen kan opstå. Det føles ubehageligt, men er ofte ufarligt.
- Følelsen af ubalance kan bero på psykiske spændinger.
- Svimmelhed kan skyldes lavt blodtryk eller fald i blodtrykket.
- Tilstanden forekommer ofte hos ældre og kan skyldes normale alderdomsforandringer i det indre øre, i blodcirkulationen eller i blodtrykket.
- Godartet positionssvimmelhed (vertigo) skyldes at krystaller, små stykker nedbrudt materiale, frigøres fra det indre øre og havner i en af de tre buegange på hver side af hovedet.
- Visse lægemidler kan også påvirke balancen.
- I nogle tilfælde kan svimmelhed være tegn på sygdom (se nedenfor).
Svimmelhed forårsaget af sygdom
Inflammation i balanceorganet.
- En skade på det indre øre.
- Helvedesild i det indre øre.
- Infektion i det indre øre.
- Ménières Syndrom.
- Migræne.
- Dårlig blodcirkulation til det indre øre og til hjernen.
- Slagtilfælde med lammelse.
- Blodprop i hjernen.
- En kræftknude.
- Multipel sclerose, MS.
Diagnose
For at kunne stille en diagnose, må man beskrive hvordan svimmelheden opleves og hvilke former for medicin man tager. Lægen vil da foretage en EKG, måle blodtryk, foretage en høretest (audiogram), kontrollere øjenbevægelser, reflekser i benene og nakken. Der kan tages blodprøve for at måle blodværdi, blodsukker, stofskifte, vitamin B12 og folinsyre.
Hvis det skønnes at være nødvendigt, kan der foretages CT-scanning eller undersøges med MR – scanner.
Behandling
Behandlingen afhænger af hvilken type svimmelhed man lider af og hvad årsagen er. Skyldes det en medicin man tager, kan der måske findes et alternativ. Hvis lidelsen stammer fra nakkemusklerne, kan behandling hos en fysioterapeut, naprapat eller kiropraktor hjælpe. Ved enhver type svimmelhed kan fysisk træning og forskellige former for balanceøvelser ofte forbedre tilstanden. At forsøge at undgå stress og uro kan ligeledes hjælpe.
Søg læge
Ring 112 hvis du er så svimmel, at du ikke kan klare dig selv eller hvis du samtidigt får nogen af de følgende symptomer:
- Lammelse af den ene side af kroppen, arme og/eller ben, følelsesløshed i ansigtet og talebesvær, hvilket kan være tegn på slagtilfælde. Ondt i ørerne, susen for ørerne eller blokerede ører.
- Synsforstyrrelser.
- Voldsom opkastning.
- Kraftig hovedpine.
Gode råd
Motion er godt for den, der lider af svimmelhed på grund af aldersforandringer og lavt blodtryk, eller for den, som lider af positionssvimmelhed. Fysisk aktivitet er altid godt, og det kan hjælpe at træne bevægelser, balance samt hoved- og øjenbevægelser. Sådanne øvelser kan gøre dig mere stabil og mindske svimmelheden.
Positionssvimmelhed kan behandles ved bevægelsesøvelser, som gør at krystallerne i det indre øre falder på plads igen.
Eksempel på bevægelsesøvelse
- Lig på højre side – sæt dig ret op.
- Lig på venstre side – sæt dig ret op.
- Gentag dette ti gange morgen og aften i en uge.