Dysfagi (synkebesvær) – hvorfor har man svært ved at synke?

Det anslås, at cirka 6 procent af den voksne befolkning har synkebesvær. Op mod 25 procent af alle børn har en eller anden form for spiseforstyrrelse i deres opvækst. Her kan du læse mere om dysfagi, for eksempel symptomer, behandling og årsager.

Symptomer på dysfagi

Nogle typiske symptomer på dysfagi er:

• Problemer med at synke mad og drikke
• Problemer med at bearbejde mad og drikke i munden
• En følelse af, at maden sidder fast
• Hoste under eller efter måltiderne

Dysfagi kan betyde, at man har svært ved at få den næring, kroppen har brug for. Det kan tage lang tid at spise og drikke. På længere sigt kan appetitten falde, så man taber sig og ikke får dækket sit behov for energi.

Problemernes omfang og konsekvenser kan variere meget. Hos nogle opfattes de måske ikke som nogen stor hindring, mens det for andre kan have stor indvirkning på deres dagligdag og almentilstand.

Forskellige typer dysfagi

Da dysfagi kan opstå i forskellige dele af svælget, kan problemerne inddeles i tre forskellige typer:

• Oral dysfagi: Når man har svært ved at klare mad og drikke, både at tygge og synke det
• Faryngeal dysfagi: Når maden ikke kommer længere end til den nederste del af svælget og ikke følger med ned, når man synker
• Øsofageal dysfagi: Maden transporteres ikke korrekt gennem spiserøret og ned til mavesækken

Om synkning og spiserøret

Ligesom de tre forskellige typer dysfagi inddeles synkning normalt i de tre faser oral, faryngeal og øsofageal. I den første fase, den orale, bearbejdes føden sammen med spyttet i munden. Derefter dannes der en bolusmasse (en klump af tygget føde og spyt), som efterfølgende transporteres mod svælget.

I den faryngeale fase føres bolusmassen gennem svælget mod spiserøret. I denne fase er der en refleks, som lukker strubelåget, så føden nu kun kan bevæge sig mod mavesækken.

Bolusmassen fortsætter derefter til mavesækken i den øsofageale fase. Den orale fase kan kontrolleres. Derimod er de andre to ufrivillige, når først man har sunket. Synkeprocessen er et samspil, hvor mange forskellige funktioner i kroppen er involveret. Når processen fungerer optimalt, tager det mellem et og et halvt sekund for mad og drikke at komme fra mundhulen til svælg og spiserør.

Dysfagi er ofte forbundet med andre sygdomme

Synkebesvær opstår ofte som en del af en kronisk sygdom. Dysfagi kan for eksempel være en del af de symptomer, der er forbundet med slagtilfælde og visse kræftformer. Også infektioner, misdannelser, medicin og fysiske traumer kan være medvirkende til, at man har svært ved at synke. Dysfagi er betydeligt mere almindeligt hos personer over 85 år. Det skyldes både, at denne aldersgruppe oftere rammes sygdom, der fører til synkebesvær, og at nervesystemet i svælg og spiserør forringes i takt med alderen.

Behandling af dysfagi

Dysfagi kan ikke altid helbredes, men der er flere forskellige måder at behandle problemet på. Her kan du læse om nogle af de mest almindelige.

Logopædisk behandling

Synkebesvær kan i nogle tilfælde forbedres med et oralmotorisk træningsprogram. Et sådan program udarbejdes af en logopæd – en talepædagog. Logopæden kan kortlægge synkefunktionen hos en patient og undervise i metoder, der gør det nemmere at synke.

Kosttilpasning

Synkebesværet kan mindskes gennem en tilpasning af kosten. Når man har en bestemt type dysfagi, er der visse fødevarer og drikke, som er nemmere at klare. Sommetider kan der også være behov for, at man beriger maden med ekstra energi for at undgå den mangel på næring, der skyldes, at der er mad, man ikke kan synke. Hvis man lider af synkebesvær, kan en diætist hjælpe med at udforme et godt kostprogram.

Nasogastrisk sonde og gastrostomi

Hvis man ikke kan få dækket sit næringsbehov gennem det, man spiser og drikker, er man nødt til at finde en anden løsning. Hvis kosttilpasning og den logopædiske behandling ikke er nok, kan man prøve med en nasogastrisk sonde. En nasogastrisk sonde giver næring gennem en tynd silikoneslange fra næsen til maven.

Ved mere langvarigt synkebesvær kan der være behov for en gastrostomi. En gastrostomi indebærer et mindre indgreb, hvor man skaber en kanal ind til maven. Derefter tilsluttes der en sonde eller et kateter i kanalen, der går direkte ind i mavesækken, så føden kan gives direkte.

Medicinsk behandling

Hvis dysfagien skyldes betændelse i spiserøret, for eksempel på grund af tilbageløb af mavesyre, kan man forsøge med mavesårsmedicin af typen protonpumpehæmmere. Hos personer, hvor dysfagien skyldes muskelkramper i spiserøret, bruger man lægemidler, der kaldes for antikolinergika.

Søg læge ved synkebesvær

Du bør søge læge, hvis du får et eller flere af symptomerne på dysfagi. Når man søger læge på grund af dysfagi, bliver man ofte henvist til en logopæd og/eller en øre-næse-hals-læge. Logopæder samarbejder ofte med andre, for eksempel ergoterapeuter, diætister og fysioterapeuter, for at give mest mulig hjælp til den, der lider af synkebesvær.