Indtast dit søgeord

Generes du ofte af næseblod, for eksempel i forbindelse med en forkølelse, kan det være smart at have blodstandsende vat i nærheden. Foto: Shutterstock

Generes du ofte af næseblod, for eksempel i forbindelse med en forkølelse, kan det være smart at have blodstandsende vat i nærheden. Foto: Shutterstock

Næseblod (epistaxis)

Man får næseblod, fordi de overfladiske blodkar i næsen brister. Næseblod inddeles i blødning fortil og bagest i næsen. Blødning fortil i næsen er den mest almindelige, og blødning bagest i næsen er sjælden, men mere alvorlig.

Reklame:

Næseblod er almindeligt og går i de fleste tilfælde over af sig selv, uden at man behøver søge læge. Det kan dog skabe bekymring, og tilbagevendende næseblod kan påvirke livskvaliteten. Næseblod skyldes som regel, at overfladiske blodkar i næse går i stykker. Blodkarrene er følsomme, og hvis man er forkølet, så de hæver op, kan de briste ved blot et nys eller et slag på næsen.

Traumer, frakturer og tryk mod næsen er andre årsager til næseblod. Også blodfortyndende medicin, tør luft, snue og overdrevet pilleri i eller på næsen kan give næseblod. Også nogle mere sjældne sygdomme kan udløse næseblod.

Næseblod er mest almindeligt hos børn og ældre. Det kan være livsfarligt, hvis man får kraftigt næseblod og samtidig tager blodfortyndende medicin.

Symptomer på næseblod

Det kan bløde fra det ene eller begge næsebor, og sommetider løber blodet ned i halsen. Det er som regel fra den forreste del af næsen, skillevæggen, at det bløder. Her er små, overfladiske blodkar, der nemt brister og begynder at bløde. Det kan skyldes, at næsens slimhinde er tør og skadet, for eksempel på grund af koldt og tørt vejr.

Forkølelse, allergi, pilleri i næsen og overdrevet brug af næsespray kan også give næseblod.

Blødning fra det ene eller begge næsebor – løber eventuelt også ned i halsen. Ophører som regel, når man selv gør noget, eller spontant. Store mængder blod i halsen, der ikke harkes eller spyttes ud, kan blokere for luftvejene. Omfattende næseblod, der er standset, kan undertiden udløse lidt postnasalt dryp iblandet blod, når blod, der er presset ind i kæbehulen, tømmes langsomt i løbet af nogle dage.

Blodstandsende vat ved blødning

Hvis man har fået næseblod, skal man sidde ret op og ned eller lidt fremadbøjet, da blodstrømningen ellers kan blive kraftigere. Hvis man sidder bagoverbøjet, kan blodet komme ned i halsen, så man bliver dårlig. Det er nemmest at bruge blodstandsende vat (StopHémo), der fås på apoteket. Vattet standser hurtigt blødningen, og skaden heler hurtigere. Når man tager vattet ud, gør det ingenting, hvis der sidder noget tilbage. Det vil blive nedbrudt af kroppen.

Hvis du ved, at du nemt får næseblod, eller du bruger blodfortyndende medicin, er det en god idé at have blodstandsende vat i huset.

Hvis det ikke holder op med at bløde

Hvis man ikke har vat i huset, anbefales det, at man klemmer på de bløde dele af næsen, der sidder umiddelbart under næsebenet (over næsefløjene) og holder stillingen i cirka 10 minutter. Hvis blødningen ikke aftager, kan man bruge en vatkugle, der er gennemvædet med madolie eller vaseline, og føre den ind i næsen, klemme igen i 10 minutter og derefter lade kuglen sidde et par timer. Man bruger olie for at forhindre, at vatkuglen sidder fast i sårskorpen.

Ved påvirket almentilstand, eller hvis blødningen ikke er standset efter 30 minutter, bør man søge læge for at få behandling. Man kan også prøve at sutte på en isterning eller lægge en ispose på panden og næsen, da kulden får blodkarrene til at trække sig sammen. Hvis man har tilbagevendende næseblod, er det en god idé at kontakte lægen og blive undersøgt nærmere. Hvis blødningen ikke holder op af sig selv, kan lægen blive nødt til at foretage et indgreb, hvor man ætser eller brænder de blodkar væk, som er skyld i selve blødningen. Hvis man har en blødning langt bagtil i næsen, er det vigtigt, at man bliver tilset af en læge og bliver indlagt på hospitalet, hvor man kan blive observeret og behandlet.

Sådan undgår du at få næseblod

Undgå at pille i næsen – en skarp negl kan hurtigt give næseblod. Hvis du er forkølet, hæver blodkarrene som regel, og har du let ved at få næseblod, kan du forsøge at tørre næsen forsigtigt i stedet for at pudse næse. Du kan også skylle næsen med en saltvandsopløsning, som kan købes på apoteket. Man kan også blande sin egen saltvandsopløsning.

Prøv at undgå bestemte lægemidler, der kan give næseblod. Det gælder først og fremmest medicin, der tages gennem næsen. Du kan også bruge en spray med næseolie for at mindske tørhed og pilleri.

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: