Alt efter hvilken type smerter, du har, skal behandlingen skræddersys efter netop dine smerter, din alder og de sygdomme, du eventuelt har.
Smertens mange ansigter
Smerter kan have mange forskellige ansigter – lige fra en let ømhed til en skarp, vedvarende smertetilstand. Smerter kan komme hurtigt og kaldes så for akutte, eller de kan vare lang tid. Smerter, der har varet mere end seks måneder, anses for at være langvarige. Man har ikke nødvendigvis ondt hele tiden; smerterne kan komme og gå. Mange, der lider af langvarige smerter, har ikke fået en diagnose. Smerterne kan være centrale, hvor de opstår på grund af en skade i hjerne eller rygmarv (multipel sklerose, Parkinsons sygdom, slagtilfælde osv.), eller perifere. Ved perifere nervesmerter sidder skaden uden for hjerne og rygmarv (helvedesild, diskusprolaps, operationsskader osv.).
For at forstå, hvor smerterne kommer fra, plejer lægen at inddele dem efter deres oprindelse:
- Nociceptive smerter – smerter som følge af skader på kroppens væv, for eksempel knoglebrud eller forbrændinger
- Neuropatiske smerter – nervesmerter
- Smerter uden kendt årsag – andre smertetilstande
Find ud af, hvilken type smerter du har
Der findes forskellige typer smerter, som skal behandles forskelligt. To almindelige typer smerter er almindelige nociceptive smerter (vævssmerter), der oftest opstår efter skader eller slitage, og perifere neuropatiske smerter (nervesmerter), der som regel opstår på grund af legemsbeskadigelse, operationer, helvedesild eller diabetes. For at få dine smerter diagnosticeret korrekt har lægen brug for et grundlag, der kan bruges i vurderingen. Det kan hjælpe din læge med at få et mere klart billede af dine smerter, hvis du i nedenstående kan finde den type, du har.
Sådan gør du: Vælg de forskellige typer smerter, der passer på dig, og angiv på en skala fra 1 til 10, hvor intense smerterne er (1 = ingen smerter, 10 = værst tænkelige smerter).
- Følelsesløshed
- Stikken og prikken
- Murrende smerter
- Sviende smerte
- Jagende smerte
- Stikkende/skærende smerte
- Dunkende/pulserende smerte
- Trykkende smerte
Diagnosticering af smerter
Nervesmerter er vanskelige at diagnosticere, og problemet er sandsynligvis stærkt undervurderet. Det skønnes, at cirka 1,5 procent af Sveriges befolkning (75.000 kvinder og 55.000 mænd) lider af nervesmerter, som kræver behandling. Det svarer til 4.700 nye tilfælde om året, hvoraf 2.700 er kvinder, og 2.000 er mænd.
Den hyppigste årsag til nervesmerter er skader, som er opstået i forbindelse med en operation. Der udføres godt en million operationer om året, og der er rapporter om, at 2-10 procent af de patienter, som opereres, rammes af langvarige og svære, behandlingskrævende nervesmerter.*
Behandling af smerter
Det er vigtigt at søge hjælp og få årsagen til smerterne undersøgt og komme i behandling så hurtigt som muligt. I dag findes der flere effektive behandlinger til almindelige smerter og nervesmerter. Da der findes mange forskellige smertetilstande, er der også mange forskellige behandlingsmetoder. Ingen metode hjælper på alle slags smerter; behandlingen skal tilpasses den enkelte person. Man kan prøve forskellige metoder for at finde ud af, hvad der hjælper mest.
Kulde eller varme Midlertidige, lette smerter kan lindres ved hjælp af kulde eller varme. Ved akut skade, for eksempel en forstuvning, kan kulde mindske smerterne. Ved menstruationssmerter eller smerter, der skyldes stive muskler, kan overfladisk varmebehandling med for eksempel et varmelagen føles skønt.
Smertestillende midler Den medicin, man får, afhænger først og fremmest af typen af smerter; hvor kraftige smerterne opleves og eventuelle bivirkninger såsom søvnforstyrrelser. Der findes flere forskellige lægemidler mod smerter, og lægen skal blandt andet tage hensyn til ens alder, og om man har andre sygdomme eller tager anden medicin. De mest almindelige lægemidler mod nervesmerter er centralt virkende antidepressive midler eller midler mod epilepsi.
Elektrisk stimulation af nerver (TENS) TENS er en forkortelse for transkutan elektrisk nervestimulation. Det er en smertelindringsmetode, der indebærer, at nerver under huden stimuleres af elektriske strømme. Det medfører, at kroppens eget smertelindringssystem aktiveres. Hvis man har svære nervesmerter, kan man i stedet for TENS blive behandlet med rygmarvsstimulation. Her opereres en speciel elektrode ind tæt på rygmarven, og stimuleringen foregår via en anordning under huden.
Nerveblokade Nerveblokader bruges frem for alt som bedøvelse under og efter en operation. Når man får en midlertidig nerveblokade, sprøjtes der lokalbedøvelsesmiddel ind tæt på nerven. Derefter varer virkningen i op til nogle timer. Bedøvelsen kan forlænges ved at føre en tynd slange ind til nerven og fylde mere bedøvelsesmiddel på via slangen. Blokaden kan gentages nogle gange, men bør ikke bruges som en regelmæssig, tilbagevendende behandling i længere tid.
Der findes også andre behandlingsmuligheder, for eksempel afslapning, massage og stræk af musklerne, fysioterapi og akupunktur. Kombineret træning og kognitiv adfærdsterapi, KAT, kan lindre visse typer langvarige smerter. Man kan også få et træningsprogram, der er afprøvet af en fysioterapeut eller kiropraktor.
Den smertelindrende virkning og bivirkningerne af forskellige lægemidler kan variere fra person til person. Derfor kan det ske, at man skal prøve forskellige midler, indtil man finder et, der virker godt mod smerterne uden at give alt for generende bivirkninger.
Lokal behandling af smerter
Ved perifere neuropatiske smerter kan man vælge at behandle systemisk eller lokalt. Systemisk betyder, at medicinen kommer ind i kroppen et andet sted en der, hvor smerterne er. Det vil sige som en injektion et eller andet sted på kroppen eller som en tablet. Tabletbehandling er det normale ved smerter. Ulempen ved tabletbehandling er bivirkninger såsom træthed, svimmelhed og problemer med mave og tarme.
Det modsatte af systemisk behandling er lokal behandling. Det svenske Tand- och Läkemedelsförmånsverket (TLV) godkendte i 2011 at gøre et plaster, som er specielt udviklet til behandling af lokale nervesmerter, tilskudsberettiget. Det aktive stof i plasteret er en syntetisk form af stoffet capsaicin, som findes i chiliplanten. De kliniske forsøgsprogrammer, der ligger til grund for TLV’s beslutning, viste blandt andet, at plasteret mindskede nervesmerterne markant hos patenterne og i øvrigt havde en langvarig virkning. En times behandling med plasteret kan give op til 3 måneders smertelindring. Denne type lokal smertebehandling er receptpligtig, så tal med din læge, og få flere råd til behandling.
Vigtigt at få hjælp
Har du haft langvarige smerter, er det vigtigt at søge hjælp og få årsagen undersøgt. Hvilken behandling, der egner sig bedst, afhænger af typen af smerter. Inden man søger hjælp, er det derfor en god idé, at man selv beskriver det så udførligt som muligt, hvordan og hvor det gør ondt. Det er også vigtigt at tænke over, hvordan smerterne påvirker jobbet, det sociale liv eller privatlivet. Ved at besvare spørgsmålene på et spørgeskema og/eller føre en såkaldt smertedagbog kan smerterne blive beskrevet. Det kan give et godt fingerpeg til den læge, som skal finde årsagen.
Vi mennesker er gode til at vænne os til forskellige typer indtryk og hændelser, men studier har vist, at smerter og støj er to stimuli, vi ikke kan vænne os til. Konstante smerter fører til forringet livskvalitet, og det er derfor vigtigt, at du får hjælp til netop din type smerter.
Se en film om smerter herunder.
