Man kan blive helbredt for prostatakræft, og selvom man ikke bliver det, kan man ofte leve et godt liv i mange år.
Kræfttumor i prostatakirtlen
Prostatakræft indebærer, at man har en kræfttumor i prostatakirtlen – som regel i den ydre del. Det vides ikke, hvorfor prostatakræft opstår, men det mandlige kønshormon er en forudsætning. Andre årsager kan være arvelighed. Da prostatakræft er almindeligt i Skandinavien og USA, men sjælden i Kina og Japan, kan også kost, miljø og livsstil have betydning for sygdommen.
Prostatakræft udvikles forskelligt hos dem, der rammes. Hos nogle kan kræfttumoren vokse så langsomt, at den aldrig giver nogen symptomer eller spreder sig, heller ikke selvom manden lever længe efter diagnosen. Sommetider kan sygdommen have et hurtigere forløb. De seneste år er metoderne til at opdage kræft blevet bedre, og der er udviklet nye behandlingsmetoder.
Symptomer på prostatakræft
Prostatakræft i et tidligt stadie giver normalt ingen symptomer. De symptomer, der kan forekomme, er:
- Svagere urinstråle eller problemer med at komme i gang med at tisse.
- Blod i urinen; årsagen til dette symptom skal altid udredes.
- Det er også muligt, at man skal tisse ofte. Vandladningsbesvær behøver dog ikke skyldes, at man har prostatakræft.
Det sker, at prostatakræft først giver symptomer, når det har spredt sig uden for prostatakirtlen. Så kaldes det for metastatisk prostatakræft. I så fald er disse symptomer almindelige:
- smerter i ryg eller hofter på grund af spredning til knoglerne
- vægttab
- træthed
- blodmangel
- hævede ben
Disse symptomer kan dog også skyldes andre ting.
Blodprøve til undersøgelse af risikoen for prostatakræft
Tidlig opdagelse af prostatakræft er afgørende for at mindske risikoen for at dø af sygdommen. Da prostatakræft ikke giver nogen symptomer i det tidlige stadie, er det vigtigt at blive testet. I Sverige er der i dag to metoder, PSA, som har eksisteret længe, og den helt nye såkaldte Stockholm 3-test.
PSA. En PSA-prøve er en enkel og billig blodprøve, der kan tages hos din egen læge. PSA har været fremme siden starten af 1990’erne. Studier viser, at man gennem screening med blodprøver og PSA-analyser af mænd mellem 50 og 70 år hvert andet år kan reducere dødeligheden ved prostatakræft i samme udstrækning, som screening med mammografi mindsker dødeligheden ved brystkræft. Betegnelsen PSA er en forkortelse af prostataspecifikt antigen, et æggehvidestof, der produceres i prostatakirtlen. Også raske mænd har små mængder PSA i blodet, men ved prostatakræft er PSA-værdien forhøjet. Mænd over 45 år, som har en PSA-værdi på over 3 ng/ml, anbefales at få lavet vævsprøver hos en urolog.
Et problem med PSA er, at metoden overser 30-50 procent af de mænd, som har en alvorlig og behandlingskrævende kræft. PSA-testen kan heller ikke skelne mellem farlige og ufarlige prostatatumorer. Der findes flere almindelige forandringer i prostata, som kan gøre, at der udskilles mere PSA i blodet. Det kan for eksempel være godartet prostataforstørrelse, betændelse i prostatakirtlen eller en urinvejsinfektion. Det fører til, at fire ud af fem mænd, der har taget PSA-testen, helt unødigt går videre og får taget vævsprøver, som gør ondt, bløder og medfører risiko for blodforgiftning. Og cirka to ud af 50 mænd, der får taget en vævsprøve, rammes af en så alvorlig infektion, at de må behandles under indlæggelse på hospitalet. Derfor er unødvendige biopsier et stort problem.
Stockholm 3-testen. Manglerne ved PSA har ført til, at forskere på Karolinska Instituttet har udviklet en blodprøve, som kaldes for Stockholm 3-testen. Den er nøjagtig som PSA en simpel blodprøve. Siden efteråret 2017 har Stockholm 3 været tilgængelig i Sverige som det første sted i verden. Nu fås den også i de andre nordiske lande. Med Stockholm 3-testen fordobler man påvisningen af aggressiv prostatakræft og mindsker samtidig de unødvendige biopsier med 50 procent sammenlignet med PSA-testen. En anden fordel er, at Stockholm 3-testen øger muligheden for tidlig påvisning, fordi den også finder kræft hos mænd med lave PSA-værdier (1,5-3 ng/ml). Det er kræft, som ellers ikke opdages i dag. Cirka 40 procent af alle mænd mellem 50 og 70 år har en PSA-værdi på 1,5-3 ng/ml. Stockholm 3-testen giver et svar med en tydelig anbefaling, og det gør det nemmere for lægen at træffe beslutning om eventuelle tiltag. Det betyder, at tiden fra mistanke om prostatakræft til første behandling kan forkortes, hvilket ellers er et stort problem i sundhedsvæsenet i dag. I Stockholm tager det for eksempel ofte mere end 200 dage fra første mistanke til behandling af prostatakræft.
Behandling af prostatakræft
Prostatakræft kan behandles på flere forskellige måder. Hvilken metode, der bliver aktuel, afhænger af flere ting: Det stadie, sygdommen er i, hvor ondartede kræftcellerne ser ud under mikroskop, hvor sund og rask, man ellers er, og hvor gammel man er. Det er vigtigt, at man drøfter med sin læge, hvilken behandling der er bedst egnet, og hvilken behandling man selv ønsker at gennemføre, da forskellige behandlinger kan give bivirkninger og påvirke livskvaliteten. Mange med tidlig prostatakræft behøver slet ingen behandling, men skal i stedet møde op til hyppige kontroller. Operation og strålebehandling er ofte lige gode muligheder for helbredelse af prostatakræft.
– I de fleste situationer er der flere behandlingsmuligheder. Spørg altid, om der findes alternative eller supplerende behandlinger til den, din læge foreslår. Der kan være alternativer, som måske er lidt dårligere for gennemsnittet, men fungerer for den enkelte, fortæller docent Ola Bratt, formand for den svenske nationale behandlingsgruppe for prostatakræft, Regionala Cancercentrum i Samverkan.
Han tilføjer, at valg af behandlingsmetode varierer mellem regioner og også mellem hospitalerne inden for samme region. Den situation bliver forhåbentlig forbedret med de nye nationale retningslinjer. Når prostatakræft er i et tidligt stadie, er der normalt tre behandlingsmuligheder:
– bortoperation af prostatakirtlen
– strålebehandling, sommetider kombineret med hormonbehandling
– indtil videre vente med behandling
På samme måde som overbehandling af betydningsløs prostatakræft er et problem, underbehandles mange mænd med behandlingskrævende prostatakræft.
– selvom strålebehandling kombineret med hormonbehandling mindsker dødeligheden ved højrisikokræft, får kun halvdelen af svenske mænd mellem 70 og 80 år i dag en sådan helbredende behandling, fortæller Ola Bratt.
Prostatakræft er afhængig af hormonet testosteron. Hormonbehandling indebærer, at man forhindrer kroppen i at danne testosteron, eller man blokerer for kræftcellernes optagelse af testosteron. Behandlingen virker ved, at tumoren skrumper ind og inaktiveres. Det kan foregå på forskellige måder. Hvis testiklerne bortopereres, ophører produktionen af testosteron, og tumoren skrumper ind. En bivirkning af dette er, at sexlysten og evnen til at gennemføre et samleje forsvinder. Denne metode er ikke almindelig, og det skyldes, at den er irreversibel, og at mange føler, det er lemlæstende.
Ved hjælp af medicin, som regel i form af de såkaldte GnRH-analoger, kan produktionen af testosteron hæmmes. Det kaldes for medicinsk kastration. Her gives behandlingen som en injektion hver 3. eller 6. måned, afhængigt af, hvad der passer patienten bedst. Bivirkningerne er præcis de samme som efter bortoperation af testiklerne. Der findes også tabletter, der kan bruges, hvis ikke kræften har spredt sig for meget. Bivirkningerne ved dem er mildere. I denne artikel kan du læse mere om vigtigheden af ernæring og kost, når du skal komme godt igennem din kræftbehandling
Behandling af metastatisk prostatakræft
Med tiden kan kræftcellerne blive mindre følsomme over for hormonbehandlingen. Senere kan der komme symptomer fra prostatakirtlen eller på grund af forstørrede lymfekirtler eller spredning til knoglerne.
Kemoterapi gives som regel som drop med nogle ugers mellemrum. Kemoterapien kan bremse sygdommen midlertidigt og mindske symptomerne (frem for alt smerterne). Der er en del bivirkninger af kemoterapien, da den også rammer raske celler, der deler sig hurtigt, for eksempel celler i mave og tarme, hårceller, negleceller og celler i knoglemarven. Det forklarer bivirkninger som hårtab, skrøbelige negle, kvalme, diarré og nedsat forsvar over for infektioner. Disse bivirkninger forsvinder, når behandlingen er færdig. En del kan få vedvarende gener i form af nedsat følesans i hænder og fødder. Bivirkningerne gør, at kemoterapi ikke er egnet til de ældste og mest syge patienter.
- Enzymhæmmere og de nye hormonblokkere er nye lægemidler, der tages i tabletform. Hvis de tilføjes til en igangværende medicinsk kastration, kan man ofte få sygdommen til at aftage yderligere. Bivirkningerne er milde. Enzymhæmmere gives sammen med kortisontabletter, som er nødvendige, da der er blevet blokeret for kroppens egen produktion af kortison.
- Strålebehandling kan bruges mod metastaser i andre organer, som regel knoglerne. Strålebehandling kan ikke helbrede sygdommen, men lindrer symptomerne, især smerterne.
- Isotopbehandling. Smerter som følge af knoglemetastaser kan behandles med radioaktive isotoper, som regel radium, strontium eller samarium. En opløsning med ganske lidt af stoffet sprøjtes ind i en blodåre. Isotopen ophobes tæt på metastaserne i knoglerne og lagres der. Isotopen afgiver derefter stråling lokalt i metastaserne i nogle uger. Det giver som regel en god lindring af smerterne. Behandlingen med radium gives op til seks gange hver fjerde uge. Behandlingen med samarium og strontium er en engangsbehandling, men kan ved behov gentages efter nogle måneder.
- TUR-P-operation. Hvis prostatatumoren klemmer sammen på urinrøret, så det er svært at tisse, kan man lave en TUR-P-operation. Det er samme type operation, som bruges til godartet prostataforstørrelse. Operationen foregår gennem et smalt instrument, der føres ind gennem urinrøret.
- Nye behandlinger. Der er en del forskning i gang om behandling af prostatakræft. Det er derfor svært at sige, hvilken behandling der kan blive aktuel for dig i fremtiden. Sommetider er der mulighed for at deltage i et forskningsstudie, hvor man afprøver nye lægemidler.
Rygsmerter kan være metastaser
Når kræften metastaserer, betyder det, at kræftceller fra modertumoren har spredt sig til andre dele af kroppen. Ved knoglemetastaser har kræftcellerne spredt sig til knoglerne. Præcis som ved brystkræft er det almindeligt med knoglemetastaser ved prostatakræft. Hele 95 procent af dem, der dør af prostatakræft, har fået metastaser i knoglerne. Det betyder, at cirka 3.000 svenske mænd om året får knoglemetastaser fra prostatakræft, fortæller Ola Bratt. Rygsmerter kan skyldes, at kræften har spredt sig til knoglerne, og det er vigtigt at få dette udredt snarest muligt. Der vil så være behov for mere intensiv behandling med medicin og måske også strålebehandling.
Knoglemetastaser kan give mange smerter. Der findes mange forskellige behandlinger til lindring af smerter, der skyldes knoglemetastaser, men den bedste smertestillende behandling er en effektiv kræftbehandling, fortæller Ola Bratt. Knoglemetastaser kan sommetider trykke på rygmarven og medføre lammelse. Så er det vigtigt, at en operation eller strålebehandling sættes i gang hurtigt – helst inden for et døgn.
– Mænd med prostatakræft, der pludselig mærker, at benene ikke kan bære dem, skal straks kontakte akutmodtagelsen, siger Ola Bratt.
Knogleskørhed på grund af behandlingen
De nedsatte niveauer af kønshormoner i kroppen medfører øget nedbrydelse af knoglemasse og nedsat knogletæthed og i værste fald knogleskørhed (osteoporose). Knogleskørhed er derfor en almindelig bivirkning af denne type hormonbehandling mod prostatakræft, som fjerner det mandlige kønshormon testosteron (”kastrationsbehandling”).
– Mænd, der har fået testiklerne bortopereret, eller som får injektioner, der hæmmer produktionen af testosteron (GnRH-analoger), bør spørge deres læge, om de skal behandles for knogleskørhed eller i det mindste undersøges for at se, om de har fået knogleskørhed, fortæller Ola Bratt.
Socialstyrelsens nationale retningslinjer
I 2007 udgav den svenske Socialstyrelsen deres første nationale retningslinjer for behandling af prostatakræft. Sideløbende med opdateringen af disse retningslinjer har Regionala Cancercentrum i Samverkan udarbejdet et første nationalt behandlingsprogram for prostatakræft.
De seneste retningslinjer blev udgivet i 2018. Socialstyrelsen anbefaler ikke et nationalt screeningsprogram med PSA, da testen anses for at være upræcis. Nye tests, såsom Stockholm 3, er endnu ikke undersøgt af Socialstyrelsen. Det betyder, at styrelsen muligvis vil ændre retningslinjerne for et nationalt screeningsprogram. Flere regioner er i øjeblikket i gang med flere studier, som kan danne grundlag for dette.
Fakta: Søg læge
Du bør søge læge, hvis du har problemer med at tisse, blod i urinen eller andre lignende symptomer. Du kan efterfølgende blive henvist til en specialist til yderligere udredning. Hvis der er tale om kræft, så husk at vende alle dine spørgsmål og symptomer med din læge, for eksempel smerter, din bevægelsesevne eller dit sexliv. Spørgsmål om behandling af knogleskørhed.
