Med fysioterapi trænes muskler og bevægelighed, og med medicin dæmpes den inflammatoriske proces, som på længere sigt kan ødelægge leddene. Det nyeste inden for behandling er biologiske lægemidler, der har vist sig at have en god virkning på reumatoid artritis. Reumatoid artritis tilhører gruppen af inflammatoriske sygdomme, som har det tilfælles, at ud over at leddene rammes af den kroniske inflammation, kan også tarme, øjne og hud være påvirket.
En af de mest almindelige diagnoser
Reumatisme er fællesbetegnelsen for cirka 80 forskellige sygdomme, og en af de mest almindelige diagnoser er artrose, reumatoid artritis (RA), også kendt som slidgigt. Reumatisme påvirker knogler, led og muskler, men også andre dele af kroppen kan blive ramt. Man skønner, at omkring en million mennesker i Sverige har en reumatisk sygdom.
Det vigtigste mål for behandlingen er at forbedre og bevare mobiliteten.
Årsager til reumatisme
Det er forskelligt, hvorfor man rammes af reumatisk sygdom. Det mest almindelige er dog, at sygdommen opstår som følge af en betændelsestilstand i kroppen. Når immunforsvaret reagerer og opfører sig forkert, kan der opstå autoimmunitet.
Den præcise mekanisme bag dette er stadig ukendt, men man ved, at arvelighed kan spille ind. Det kan også være infektioner eller livsstilsfaktorer såsom rygning.
Almindelige typer reumatisme
Nogle af de allermest almindelige former for reumatisme ud over reumatoid artritis (RA)/slidgigt er ankyloserende spondylitis (AS), psoriasisartritis og artrose. I denne artikel fokuserer vi på RA, men det kan alligevel være nyttigt at vide noget om de mere almindelige symptomer på disse sygdomme.
Ankyloserende spondylitis (AS) kan starte som en snigende smerte i den nederste del af ryggen og i ballerne. Smerterne giver stivhed og problemer med at bevæge sig.
Psoriasisartritis medfører hævelse i leddene, for eksempel i fingre og tæer, og også smerter. Psoriasisartritis er nært beslægtet med hudsygdommen psoriasis, og psoriasis i sig selv er derfor et symptom på psoriasisartritis. Ud over fingre og tæer kan også den nederste del af ryggen samt håndled, knæ og ankler være ramt.
Artrose sidder ofte i fingrenes led eller i knæ- og hofteled. Sygdommen forekommer frem for alt i ledbrusken, men findes i hele leddet. Man kan blive ramt af artrose i alle de led i kroppen, hvor der er brusk.
Tal med din læge, hvis du er ramt af uforklarlige smerter i krop og led; hvis du genkender symptomerne; eller du blot er i tvivl om, hvorvidt du kan være ramt af en eller anden form for reumatisme.
Symptomer på reumatoid artritis (RA) – slidgigt
Hvis du er ramt af RA, kan der være smerter, ømhed, belastningssmerter og hævelse i et eller flere led. Disse symptomer kan opstå akut eller komme snigende, og det er normalt, at de i starten forekommer i mindre led, for eksempel leddene i fødder, knæ eller fingre. Betændelsen er normalt symmetrisk. Det betyder, at du i de fleste tilfælde får betændelse i højre hånd, hvis venstre hånd er ramt.
Almindelige symptomer på reumatoid artritis (RA)
- Smerter
- Stivhed
- Hævelse
- Varmestigning
- Der kan være små knuder under huden (reumatiske noduli)
Generelle betændelsessymptomer er træthed og en almen følelse af stivhed, især om morgenen. Sygdommen kan også påvirke andre dele af kroppen, for eksempel øjne, blodkar, nerver og indre organer. Symptomerne kan variere og komme og gå i perioder.
Juvenil idiopatisk artritis (JIA)
Hævede led kan også ramme børn. Så kaldes det for juvenil idiopatisk artritis (JIA).
Symptomer på juvenil idiopatisk artritis (JIA)
- Høj feber
- Kulderystelser
- Smerter og hævelse i flere led
- Hududslæt
JIA starter som regel med høj feber og kulderystelser sammen med smerter og hævelse i flere led. Også indre organer som hjerte og lunger kan blive ramt.
Diagnosticering af reumatoid artritis (RA) – slidgigt
Der findes ingen prøver eller tests i dag, som man kan anvende med sikkerhed til diagnosticering af RA. Hos en stor del af dem, der er ramt, kan man påvise en såkaldt reumatoid faktor i blodprøver, men det kan i sig selv ikke være afgørende for, om man har RA eller ej. For at sikre, at man får den rigtige diagnose, bør man henvises til reumatolog ved mistanke om reumatisme, og hvis symptomerne har varet i mere end seks uger.
Da der ikke findes nogen prøver eller tests, der viser, om man har RA, bruger reumatologen sin kliniske erfaring til at afgøre, om diagnosen RA kan stilles.
Behandling af reumatoid artritis (RA) – slidgigt
Ved behandling af RA er det målet at dæmpe inflammationen og lindre smerterne. I behandlingen indgår der også en strategi med forebyggelse af ledskader og bevaring af leddenes fysiske funktion. Hvis et led er blevet nedbrudt, kan det ikke genopbygges, og derfor er det en vigtig del af behandlingen.
RA er kronisk og kan ikke helbredes, men med en kombination af medicin, fysioterapi, ergoterapi og egen træning forbedres betingelserne for at dæmpe betændelsen og bremse nedbrydningen af leddene, samtidig med at smerterne lindres.
Medicinsk behandling af reumatoid artritis (RA) – slidgigt
Når diagnosen RA så er stillet, ønsker man at standse den igangværende inflammation hurtigt, og det gøres med medicin. Ved behandling af reumatisme giver man ofte en kombination af lægemidler, og det er ikke ualmindeligt, at man skal prøve forskellige lægemidler for at finde en behandling, der passer.
Behandlingens effekt varierer fra patient til patient, og derfor er behandlingsplanen meget individuel. Behandlingen er både baseret på, hvad der er bedst for dig som patient, men også på, hvordan prognosen ser ud.
Forskellige typer medicinsk behandling af reumatoid artritis (RA) – slidgigt
Al medicin har bivirkninger, og i valget af behandling opvejer man fordele og ulemper. I dag har de biologiske lægemidler forskellige virkningsmekanismer, og dermed er der mulighed for, at flere patienter kan få den behandling, der passer bedst. Der findes biologiske lægemidler, som har lige så god effekt uden tillæg af de traditionelle lægemidler. De egner sig til de patienter, som har bivirkninger af sidstnævnte.
Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) Er med til at mindske inflammationen og lindre smerter og stivhed ved mildere tilfælde af RA. Fås i håndkøb og på recept og bruges indledningsvis eller som supplement til grundbehandlingen.
Lokale steroidinjektioner eller systemisk (bredere) behandling med kortison Dæmper inflammationer og får hurtigt bugt med akut hævede eller ømme led. En vigtig og god behandlingsform, hvis enkelte led er ramt, og som supplement til anden behandling.
Antireumatiske lægemidler De traditionelle antireumatiske lægemidler har eksisteret i flere årtier og har en bremsende virkning på immunforsvaret. Bruges, når sygdommen er aktiv, og leddene er betændte. Disse lægemidler dæmper sygdomsaktiviteten og bruges ofte sammen med biologiske lægemidler.
Biologiske lægemidler Bruges ved svær reumatisme, høj sygdomsaktivitet og flere markører, der viser dårlig prognose, eller hvis anden medicinsk behandling ikke har været tilstrækkeligt effektiv. Der godkendes flere og flere produkter inden for kategorien biologiske lægemidler.
JAK-hæmmere – effektive til behandling af slidgigt
Det seneste i rækken af lægemidler, der kan bruges til reumatoid artritis, er en gruppe kaldet for JAK-hæmmere, som påvirker de intracellulære signalveje for flere signalstoffer i immunsystemet. Disse signalstoffer er de drivende kræfter bag reumatoid artritis.
Biologiske lægemidler gives enten på hospitalet eller derhjemme som injektioner eller infusioner (drop). De såkaldte JAK-hæmmere gives derimod i tabletform, og det kan være mere praktisk for patienten. Flere studier har desuden vist, at patienter med moderat til svær slidgigt kan opnå bedre virkning med tabletbehandling end med behandling med en såkaldt TNF-hæmmer.
Et liv med reumatoid artritis (RA) – slidgigt
Hvis du har fået RA, udarbejder du sammen med behandlingsteamet og lægen en individuel behandlingsplan, som på langt sigt skal hjælpe dig med at undgå den begrænsede mobilitet og stivheden samt andre symptomer på RA, for eksempel tab af funktioner i indre organer. På kort sigt ønsker man at lindre smerter, hævelse og ømhed, stivhed og træthed og forsøge at bevare ledfunktionen, så du kan leve et fuldt liv med familie, venner, job og fritidsinteresser.
RA kan komme i anfald. Det vil sige, at du i perioder oplever flere af sygdommens symptomer. Så er det ikke ualmindeligt, at du får tættere kontakt med dit behandlingsteam. Det er meget vigtigt, at du tager din medicin, som du skal, så du kan få det bedre. Tal med lægen og dit behandlingsteam, hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål til medicineringen. Du behøver ikke gå rundt og have smerter og gener.
En vigtig del af behandlingen er, at du ikke havner i en ond cirkel med et stillesiddende liv, men at du på en eller anden måde skal bevæge dig og få noget motion. Det kan være en lille gåtur, svømning eller træning på et løbebånd. Sammen med behandlingsteamet kan du finde en fysisk aktivitet, der passer til netop dig, og det er en del af behandlingen, som skal give dig de bedste forudsætninger for et godt liv.
