Klimakteriet – symptomer, årsager og behandling

Hvad skyldes klimakteriet?

Når en pige fødes, er der flere millioner umodne æg i hendes æggestokke. Der er celler (ægblærer eller follikler) omkring ægcellen, som kan danne hormoner, for eksempel østrogen. I puberteten begynder folliklerne at modnes, og dermed starter den første ægløsning. To uger efter ægløsningen kommer den første menstruation.

– Når antallet af follikler i æggestokkene er faldende, starter klimakteriet, fortæller Angelica Lindén Hirschberg, professor og gynækolog ved Karolinska Instituttet og Karolinska Universitetshospital. Det medfører, at ægløsning og menstruationer bliver uregelmæssige, og kroppen danner mindre og mindre østrogen.

Menopause – menstruationerne stopper

Et tidligt tegn på klimakteriets start er, at menstruationerne bliver uregelmæssige. De kan komme oftere og senere mere sjældent. Blødningerne kan også blive kraftigere og vare i længere tid.

– Sommetider kan kludderet i blødningerne være virkelig anstrengende, og det kan i nogle tilfælde føre til blodmangel, fortæller Angelica Lindén Hirschberg. Det skyldes, at ægløsningen bliver forstyrret af den reducerede mængde østrogen, og det fører til uregelmæssige menstruationer. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis man får unormalt kraftige blødninger eller får gener, der forværrer livskvaliteten.

Når der er gået tolv måneder siden din seneste blødning, har du sandsynligvis haft din sidste menstruation. Den sidste menstruation kaldes for menopausen. Der findes stor normalvariation i, hvornår menstruationerne ophører – alt fra 45 år til 60 år, men gennemsnitsalderen er cirka 51 år. Arvelige faktorer har betydning for, hvornår menopausen indtræffer. Desuden får rygere ofte deres sidste menstruation tidligere end dem, der ikke ryger.

– Hos nogle kvinder kommer der også andre symptomer snigende, for eksempel hedeture, svedeture og dårligere søvn, udtaler Angelica Lindén Hirschberg. Dette kommer gradvist, og derfor forbinder man det måske ikke med klimakteriet i første omgang. Mange kvinder har flest gener i forbindelse med og efter den sidste menstruation. Symptomerne kan dog starte cirka 5 år inden menopausen og fortsætte i op til 5 år efter, også selvom de normalt aftager med alderen.

Østrogen påvirker hele kroppen

Østrogen er en gruppe steroidhormoner, der kaldes for kvindelige kønshormoner. Østrogen findes i kroppen hos både kvinder og mænd, men i markant højere niveauer hos kvinder. De vigtigste østrogener i kroppen er østradiol, østron og østriol.

– Det er østrogenmangel, som giver symptomerne i klimakteriet, fortæller Angelica Lindén Hirschberg. Østrogen findes i alle kroppens væv og påvirker hele kroppen: hjerte og blodkar, knoglemasse, hjerne, hud, slimhinder, ører og øjne.

Fakta om østrogen

• Dannes fortrinsvis i æggestokkene, men også i fedtvæv og moderkage.
• Får slimhinden i livmoderen til at vokse og blive tykkere.
• Påvirker brystkirtlernes vækst og udvikling.
• Giver øget velbefindende.
• Østrogenniveauet stiger i puberteten.
• Østrogenniveauet falder i klimakteriet for derefter at forblive på et lavt niveau, når kvinden har haft sin sidste menstruation.

En nedsat mængde østrogen kan give symptomer som:

• Hedeture, hvor man pludselig får det meget varmt.
• Pludselige svedeture (efter hedeture).
• Søvnbesvær – overfladisk søvn, og man vågner let om natten.
• Pludselige humørsvingninger.
• Nedstemthed.
• Tørre slimhinder, mest i skeden, men også i øjne, næse og hals. Tørre slimhinder kan give kløe og svie.
• Urinvejsproblemer, for eksempel hyppig tissetrang eller svie, når man tisser.
• Mere fedt omkring taljen og de indre organer.
• Øget risiko for svækkede knogler, også kaldet for knogleskørhed.

Cirka 75 procent har gener i forbindelse med klimakteriet. For nogle kvinder bliver disse gener virkelig anstrengende og kan indvirke negativt på dagligdagen. Da østrogenniveauerne forbliver lave efter den sidste menstruation, vil symptomer som tørre slimhinder, svækkede knogler og gentagne urinvejsinfektioner optræde resten af livet og ofte kræve behandling.

Hedeture, svedeture og kuldeture i klimakteriet

Når østrogenniveauet falder, forstyrres også kroppens naturlige termostat. Denne ubalance giver hedeture, en hedebølge, der starter i brysthøjde og bevæger sig op over ansigtet og hårgrænse. Ofte bliver man rød i ansigtet og får svedeture. En svedetur kan vare i 2-3 minutter, men hos nogle varer de i op mod en time. En del kvinder får også kuldeture, som ofte opstår efter en hedetur, og så kan det føles, som om man har kulderystelser. Nogle kvinder får så kraftige svedeture, at de vågner helt gennemblødte om natten, mens andre slet ikke har nogen gener. Du kan få det dårligere, hvis også nattesøvnen er påvirket i klimakteriet.

Tørre slimhinder

I klimakteriet bliver vævet i skede og urinveje tyndere og tørrere. Det kan føre til kløe og svie i underlivet. Det kan også gøre ondt og bløde lidt ved samleje. Tørre slimhinder i underlivet kan derfor medføre, at du har mindre lyst til sex.

– Noget, man desværre må leve med resten af livet, hvis det ikke bliver behandlet, er tørre slimhinder, mener Angelica Lindén Hirschberg. Det bliver ikke bedre, men snarere værre med alderen. Det behøver dog ikke at være et problem for alle, men ønsker man et regelmæssigt samliv, kan det ofte skabe problemer. Den absolut mest effektive hjælp er lokal behandling med østrogen, som er en helt ufarlig behandling, der ikke giver øget risiko for kræft og kan bruges resten af livet. Det fås i håndkøb, for eksempel som salve eller vagitorier på apoteket. Også andre slimhinder i kroppen påvirkes. Du kan for eksempel blive tør i munden eller øjnene eller få tør hud.

Hvis lokal behandling med østrogen ikke hjælper, eller man har andre belastende symptomer såsom hedeture og svedeture, findes der også systemisk hormonbehandling. En sådan behandling skal man dog først drøfte med sin læge.

Diagnosticering af klimakteriet

Alle kvinder kommer i klimakteriet. Hvis du har problemer i forbindelse med klimakteriet, bør du søge hjælp hos en gynækolog eller din læge.

Søg også læge, hvis du får et eller flere af følgende problemer:

• Smerter ved samleje.
• Inkontinens.
• Svært ved at tisse.
• Blødning et år eller mere efter din sidste menstruation.

Tag til lægen, hvis du er generelt bekymret eller har et eller flere af disse problemer, så det kan blive undersøgt, om der skulle være anden sygdom, eller du skal affinde dig med de gener, du har. Nogle sygdomme, som kan give lignende symptomer, er for eksempel sygdom i skjoldbruskkirtlen, diabetes og lymfeknudekræft.

Behandling af gener i klimakteriet

Da østrogenniveauet falder, er den mest effektive behandling at give østrogen. Lokal behandling med østrogen, for eksempel i form af vaginalcreme eller vagitorier, øger ikke risikoen for hverken brystkræft eller livmoderkræft og kan bruges resten af livet. Det fås på recept eller i håndkøb. Lokal behandling med østrogen holder pH-værdien i skeden inden for normalområdet (pH 4,5) og styrker den normale bakterieflora.

Lokalt anvendt østrogen er effektivt, når det gælder:

• Tørhedsfølelse, svie, irritation.
• Smerter ved samleje, nedsat fugtighed i underlivet.
• Irritation og smerter ved vandladning.
• Overaktiv blære.
• Tilbagevendende urinvejsinfektioner.

Det bør være din oplevelse af, hvordan symptomerne påvirker dit liv, som afgør, om du har brug for behandling eller ej. Hvis du på trods af lokal behandling med østrogen stadig har for eksempel svedeture og søvnbesvær, bør du kontakte en gynækolog og tale med ham/hende om systemisk hormonbehandling. Systemisk østrogenbehandling fås i form af tabletter, plaster, gel eller spray. Behandlingen kombineres med progesteron i form af gestagener, medmindre livmoderen er fjernet. Det gør man, for at slimhinden i livmoderen ikke bliver for tyk, da det giver øget risiko for kræft i livmoderslimhinden og/eller kraftigere blødninger.

Østrogenbehandling er den mest effektive og veldokumenterede behandling mod for eksempel svedeture, hedeture, søvnbesvær, tørre slimhinder, frakturrisiko og andre symptomer forbundet med mangel på østrogen.

– Hvis man ellers har et godt helbred generelt og starter på østrogenbehandling så tæt på menopausen som muligt, har man ifølge nogle studier en beskyttende langtidseffekt mod hjerte-kar-sygdom og samlet set mindsket dødelighed; det vil sige uanset, hvad man dør af, også brystkræft, fortæller Angelica Lindén Hirschberg. Det betyder, at man i dag ofte vurderer, at de positive virkninger på helbredet i det lange løb opvejer risikoen for brystkræft.

Grænsen for systemisk hormonbehandling på fem år er nu fjernet. I stedet gennemgår man fordele og ulemper ved behandlingen sammen med den enkelte patient. Det er vigtigt med regelmæssige kontroller, hvor man evaluerer behandlingen og doseringen. Også regelmæssig mammografi anbefales. Ved for eksempel brystkræft, dyb venetrombose eller lungeemboli eller en eller anden form for hjerte-kar-sygdom bør man undgå systemisk hormonbehandling.

– Hvis man har belastende symptomer og er usikker og bekymret for behandlingen, er det bedste at drøfte det med en gynækolog, mener Angelica Lindén Hirschberg. Generne kan altid lindres på en eller anden måde, og det er en god idé at søge hjælp.

En vigtig del af klimakteriet er at acceptere kroppens forandringer, tilpasse sit liv dertil og gennemgå sin livsstil. Mange kan få det bedre med øget fysisk aktivitet, regelmæssige måltider og gode sovevaner. Rygning kan også give flere gener i klimakteriet, så en af de bedre ting, man kan gøre for helbredet, er at holde op med at ryge, understreger Angelica Lindén Hirschberg. Hvis det ikke hjælper at få styr på sin livsstil, er det vigtigt at søge hjælp.

– Der findes effektive behandlinger, så du ikke behøver have det dårligt. Østrogen er særdeles effektivt til at mindske gener i klimakteriet. Hvis man ikke opnår tilstrækkelig virkning af den systemiske behandling, handler det altså om at regulere dosen rigtigt. Østrogen i den rigtige dosis giver ingen bivirkninger. Hvis man ikke har fået fjernet livmoderen, skal man derimod kombinere østrogenet med progesteron, fortæller Angelica Lindén Hirschberg.

Progesteron findes for eksempel i hormonspiraler med en mere lokal virkning eller i tabletform, hvor man efterhånden kan trappe ud af dem, så man ikke behøver tage dem så ofte.

Det kan du selv gøre ved generne i klimakteriet

Der er ting, du selv kan gøre for at lindre generne i forbindelse med klimakteriet.

• Ved at tilpasse dit tøj og bruge åndbare materialer kan du nemmere regulere din kropstemperatur, når du får det for varmt eller for koldt.
• Motion kan modvirke hedeture og øge dit velbefindende generelt.
• Hjælp kroppen ved at tilføre naturligt østrogen gennem levnedsmidler såsom sojaprodukter, kød, lucernespirer og grønne bladgrønsager.
• Rygning er med til at nedbryde dit østrogen. Rygestop er godt både for det generelle helbred og til at mindske generne i klimakteriet.
• Skær ned på drikke og fødevarer, som kan bidrage til hedeture, for eksempel kaffe, te, krydderier og alkohol.
• Håndkøbsprodukter – med eller uden østrogen – kan købes direkte på apoteket og bruges til at lindre generne i klimakteriet såsom hedeture, svedeture og tørre slimhinder.

Du behøver ikke have det dårligt i klimakteriet, selvom det for mange er en anstrengende tid. Gå i dialog med din læge for at få den hjælp, du behøver for at få det godt.

Vidste du, at…

…mange af de symptomer og gener, du oplever, skyldes, at østrogenniveauerne falder i forbindelse med klimakteriet.

…du kan få lokal østrogenbehandling i håndkøb på apoteket. Med lokal behandling menes en behandling, der kun bruges på det ramte sted.

at temperatursvingninger er almindelige gener i klimakteriet, både hede- og kuldeture. Du kan få hjælp fra håndkøbsprodukter – spørg på apoteket.

…hvis du gentagne gange rammes af urinvejsinfektioner, kan det skyldes, at dine slimhinder er tørre og skrøbelige.

…en normal pH-balance i underlivet nedsætter risikoen for underlivsproblemer.