At have styr på sit kolesteroltal er specielt vigtigt for dem, der er i risikogruppen, for eksempel personer med hjerte-kar-sygdom eller diabetes. Nye, lavere målværdier for risikogrupperne begynder nu at blive brugt i flere og flere regioner. Hvis du ikke når målværdien med den sædvanlige lægemiddelbehandling, kan det være nødvendigt at øge dosis af statiner eller tilføje et kolesterolsænkende middel.
Nødvendigt for din krop
Kolesterolet i din krop kommer dels fra, hvad du spiser, og dels dannes det i kroppen, hovedsagelig i leveren. Alle celler i kroppen har brug for kolesterol, som er et fedtstof (et lipid). Frem for alt har din hjerne brug for kolesterol for at fungere. Kolesterol er også et råmateriale til produktion af kvindelige og mandlige kønshormoner og er nødvendigt, for at din krop skal kunne producere D-vitamin.
Det meste af kolesterolet i kroppen produceres i leveren, hvorfra det transporteres ind i kroppen via blodet. Det er også leveren, der tager sig af det overskud, der er tilbage, og omdanner det til galdesyre. Selvom kolesterol er nødvendigt, kan det samtidig være skadeligt for os.
Det ”gode” og det ”dårlige” kolesterol
For at kolesterol skal kunne transporteres ud i kroppen, behøver det en form for indpakning, da det ikke er opløseligt i vand. Disse indpakninger kaldes lipoproteiner og findes i flere forskellige sorter.
- VLDL (very low density lipoprotein) er de største lipoproteiner, der også transporterer fedt rundt i kroppen. Når VLDL kommer ud i blodbanen, omdannes det efter lidt tid til LDL (low density lipoprotein). Dette lipoprotein har en lav tæthed og er det, der også går under navnet ”dårligt” kolesterol. Det er overskuddet af LDL, der kan sætte sig i karvæggene og senere forårsage hjerte-kar-sygdom.
- HDL (high density lipoprotein) er det, der også går under navnet ”godt” kolesterol. HDL rydder op i blodbanerne ved at tage overskuddet af kolesterol med tilbage til leveren. Fungerer dette system perfekt, vil der være en balance mellem disse to slags lipoproteiner. For lidt af det gode er lige så slemt som for meget af det dårlige.
Kolesteroltallet
Et forhøjet kolesteroltal skyldes oftest dårlig livsstil eller arvelige faktorer. Et fåtal rammes af den arvelige sygdom familiær hyperkolesterolæmi (FH). Personer med denne sygdom er i stor risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Den mest almindelige årsag er dog arvelighed og dårlig livsstil. Rygning, overvægt og stress er alle faktorer, der øger risikoen for hyperlipidæmi (forhøjet kolesteroltal). Forhøjet kolesterol i kroppen, specielt LDL-kolesterol, kan forårsage åreforkalkning med blodpropper til følge.
Hyperlipidæmi påvirker langsomt blodkarrene ved at gøre dem stivere og mere trange. Generelt ses ingen tidlige symptomer på dette, og derfor er det en god ide selv at have styr på sit kolesteroltal. Kolesteroltallet måles i mmol pr. liter blod (mmol/l).
- LDL bør være under 3,0 mmol/l
- HDL bør være over 1,0 mmol/l (mænd)
- HDL bør være over 1,2 mmol/l (kvinder)
- Total kolesterol (HDL+LDL) bør være under 5,0 mmol/l
Kolesteroltallet måles ved at tage en blodprøve hos lægen. Lægen danner sig samtidig et helhedsbillede af dit generelle helbred, da der også bør tages hensyn til eventuelle andre sygdomme. Herefter vil lægen vurdere den samlede risiko for fremtidige hjerte-kar-sygdomme.
Det anbefales, at man tager en snak med sin læge om sit kolesteroltal og om, hvilke ændringer man bør implementere i sit liv.
Risikogrupper
Personer med diabetes eller hjerte-kar-sygdomme bør være ekstra opmærksomme på deres kolesteroltal (målværdi). Har man åreforkalkning og/eller diabetes, er man i risikogruppen for forhøjet kolesteroltal, der for eksempel kan føre til hjerteinfarkt. LDL-værdien bør for personer i denne risikogruppe derfor være under normalværdien.
- LDL bør være under 2,5 mmol/l (visse europæiske lande har denne nedjusteret til blot 1,8 mmol/l, som anbefales i Europa)
Er man usikker på, om man er i risikogruppen, bør man kontakte sin læge.
Medicinsk behandling af forhøjet kolesteroltal
Det er vigtigt, at kroppens kolesteroltal er i balance. Derfor behandler man ved enten at hæve eller sænke tallet, afhængig af patientens behov. Ligger en anden sygdom til grund for ubalancen, bør man først behandle denne.
Medicineringen afhænger af, hvilken form for forhøjet kolesterol, du er ramt af.
Hvilke lægemidler bruges mod forhøjet kolesteroltal?
Der er flere forskellige grupper af lægemidler, der bruges til at regulere kolesteroltallet:
- statiner
- resiner
- fibrater
- kolesteroloptagelseshæmmere
Disse anvendes for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom. Foruden disse anvendes også naturlægemidler, der indeholder kolesterolsænkende omega-3-fedtsyrer.
Statiner
Statiner hjælper ved at hæmme opbygningen af kolesterol i leveren, hvilket mindsker LDL-koncentrationen i kroppen. Statiner er i dag det foretrukne valg til behandling af hyperlipidæmi, selvom de kan give bivirkninger i både mave-tarm-kanalen og musklerne. Ømhed, smerter eller svaghed i musklerne er derfor noget, man bør være opmærksom på, hvis man tager statiner. Der kommer flere bivirkninger, hvis man bruger højere doser.
Resiner
Resiner binder galdesyrer i tarmen. Ved at forhindre, at de genoptages i blodet, kan det føre til en øget nedbrydning af kolesterol i leveren. Dette mindsker også mængden af LDL-kolesterol. Generelt anvendes resiner i kombination med andre lægemidler. Man har i studier påvist, at resiner har en positiv effekt på åreforkalkning. Resiner kan dog medføre fordøjelsesbesvær såsom forstoppelse og kvalme.
Fibrater
Fibrater kan bidrage til, at det totale kolesterolniveau sænkes, mens det nyttige HDL-kolesterol øges. Dette skyldes fibraternes gunstige effekt på omsætningen af kolesterol. Der er dog også en risiko for bivirkninger i form af for eksempel kvalme og diarré. Kombineres fibrater og statiner, øges i visse tilfælde risikoen for muskelsmerter.
Kolesterolsænkende medicin
Kolesterolsænkende medicin virker ved at blokere for tarmens optagelse af kolesterol. Dette lægemiddel anvendes både alene og sammen med statiner. Som ved de andre medicingrupper mod hyperlipidæmi kan også denne slags lægemidler forårsage maveproblemer.
Kombination af medicin og livsstilsændringer
Det er individuelt, hvilken medicin der benyttes mod forhøjet kolesterol. Ved kombination af flere lægemidler ved man, at statiner og fibrater kan forårsage muskelsmerter, og så kan det være aktuelt at vælge et andet lægemiddel. Behandlingen baseres derfor på, hvor højt kolesteroltallet er, men også dit generelle helbred samt de risikofaktorer, der kan være for at udvikle hjerte- kar-sygdom.
Det er vigtigt at kombinere medicineringen med livsstilsændringer.
Hvis du ikke når målværdien
Det kan være svært at have et afbalanceret kolesteroltal, både under og efter behandlingen. Er man i risikogruppen og ikke kan komme under de 2,5 mmol/l, bør man drøfte yderligere behandlingstiltag med lægen. Der findes følgende alternativer:
- Forhøjelse af dosis af statiner, hvilket giver en yderligere sænkning af LDL-kolesterol på 10 %. Dette øger dog også risikoen for bivirkninger i musklerne i form af muskelsmerter.
- Tilføjelse af kolesterolsænkende medicin til den tidligere statinbehandling. Dette giver en sænkning af LDL-kolesterol på cirka 25 %. Bivirkningerne af den kolesterolsænkende medicin er oftest milde.
Dit liv – dine muligheder
Foruden arvelige faktorer er livsstilen den mest almindelige årsag til forhøjet kolesterol. Stress, rygning og for meget alkohol forhøjer ikke kun kolesteroltallet, det øger også risikoen for hjerte-kar-sygdom. Du har mulighed for at forebygge såvel som justere et forhøjet kolesteroltal ved at implementere nogle ændringer i sin livsstil. For eksempel fører et overdrevet indtag af alkohol ofte til overvægt, og man ser ligeledes, at mange hyperlipidæmipatienter har et højt indtag af alkohol.
Rygning påvirker kolesteroltallet både direkte og indirekte, og det øger ikke kun bindingen af LDL-kolesterol til blodbanerne; det sænker også niveauet af det gode HDL-kolesterol. Rygestop er et af de vigtigste tiltag, hvis man har forhøjet kolesteroltal.
Giv dig selv muligheder!
Den vigtigste grund til, at du skal ændre din livsstil, er at du skal få det bedre. Derfor er det det første skridt sammen med en eventuel medicinsk behandling.
- Spis sundere og vælg mad af bedre kvalitet. Vælg grøntsager, bønner, rodfrugter, frugt, bær og fiberrig mad, eventuelt sammen med fisk og magert kød. En bedre kost og daglig motion kan bidrage til vægttab, hvilket sænker risikoen for et forhøjet kolesteroltal.
- Kvit tobakken: Giv din krop chancen for at få det meget bedre – hold op med at ryge! Der findes hjælp og vejledning både hos lægen, på internettet og i rygestopcentre.
- Motion er godt for næsten alting. Daglig motion øger også kroppens produktion af det gode kolesterol, og det forebygger ikke kun hjerte-kar-sygdom, men forbedrer også helbredet generelt.
Sådan får man styr på sit kolesteroltal
Et svensk studie viser, at sænkning af kolesteroltallet mindsker risikoen for dødelighed i forbindelse med hjerte-kar-sygdom med op til 40 %. Det er derfor værd at have styr på din værdi, ikke mindst hvis du tilhører en af risikogrupperne. Tal med din læge om din målværdi og om, hvad du kan gøre for at påvirke den. Det kan også stærkt anbefales, at man tager et kig på sin livsstil; bør man mindske alkoholindtaget, kvitte smøgerne, motionere noget mere eller omlægge kosten i en sundere retning.
Ved implementering af sådanne livsstilsændringer i hverdagen kombineret med eventuelle lægemidler kan man genskabe balancen i sit kolesteroltal. En ting er sikkert, kolesterol er livsvigtigt!
