Indtast dit søgeord

Et andet symptom er smerter i brystkassen ved vejrtrækning, ofte i kombination med hoste, samtidig med, at man bliver forpustet. Foto: Shutterstock

Et andet symptom er smerter i brystkassen ved vejrtrækning, ofte i kombination med hoste, samtidig med, at man bliver forpustet. Foto: Shutterstock

Alt om lungebetændelse (pneumoni) – symptomer og behandling

Lungebetændelse (eller pneumoni) rammer omkring en procent af den voksne befolkning i Sverige årligt, og omkring 20 til 40 procent af disse kræver hospitalsindlæggelse. Alle kan blive ramt, men det er mere almindeligt blandt små børn og ældre personer. Lungebetændelse behandles normalt med antibiotika, men kan til en vis grad forebygges med pneumokokvaccine. Lungebetændelse skyldes normalt en infektion med virus eller bakterier, for eksempel pneumokokker. Lungebetændelse kan også støde til som en komplikation ved en almindelig forkølelse eller influenza og udvikle sig til en alvorlig tilstand.

Reklame:

Lungebetændelse skyldes normalt en infektion med virus eller bakterier, for eksempel pneumokokker. Lungebetændelse kan også støde til som en komplikation ved en almindelig forkølelse eller influenza og udvikle sig til en alvorlig tilstand.

Symptomer på lungebetændelse

Lungebetændelse starter som regel med en almindelig forkølelse med hoste, feber og ondt i halsen, der forværres efter nogle dage. Et andet symptom er smerter i brystkassen ved vejrtrækning, ofte i kombination med hoste, samtidig med, at man bliver forpustet. Symptomerne kan dog variere fra person til person. Efter et par dage kan man få hoste med slim, der kan være gulligt, hvis betændelsen skyldes bakterier. Hvis der er tale om en virus, kan symptomerne blot være ømhed i halsen og feber. Efter en forkølelse eller influenza er kroppens barriere mod infektioner i lungerne nedsat, og en bakteriel infektion kan komme sekundært, når du lige er begyndt at få det bedre igen.

Hvornår skal du søge læge?

Hvis du har mistanke om, at du har lungebetændelse, skal du kontakte din læge.

Årsager til lungebetændelse

Lungebetændelse kan være forårsaget af bakterier, vira, parasitter, svamp og andre lokalirriterende stoffer, der er indåndet. Normalt forårsages lungebetændelse af bakterier, Streptococcus pneumoniae.

Hos små børn og voksne over 50 år skyldes det oftest pneumokokbakterien. Smitten kommer hovedsageligt fra små børn. Omkring 50 procent af alle børn under to år bærer pneumokokker i næse og svælg og kan smitte, selv om de ikke selv er syge.

Hos unge voksne forårsages lungebetændelse ofte af en mykoplasma-bakterien. Selv forskellige vira som influenza og RS-virus kan forårsage lungebetændelse.

Lungebetændelse overføres via dråber. Når en syg person hoster, nyser eller ånder, spredes små dråber indeholdende virus. Du kan blive smittet, hvis du får dråberne i mund, næse eller øjne.

I visse tilfælde kan man få lungebetændelse som en komplikation i forbindelse med forkølelse eller influenza. Det skyldes, at slimhinden i luftvejene er beskadiget af virusinfektionen og ikke kan bekæmpe bakterierne effektivt.

Alle kan blive ramt

Lungebetændelse kan ramme personer i alle aldre, men er særlig udbredt hos personer med nedsat immunforsvar. Dette gælder især for små børn under 2 år, hvor immunforsvaret ikke er fuldt udviklet, samt ældre hvis immunsystem begynder at svækkes med alderen. Risikoen for at blive smittet stiger allerede i 50-års alderen, og der er yderligere en markant stigning efter de 65 år.

Risikoen øges også, hvis du lider af andre sygdomme, som svækker hjerte- eller lungefunktionen, for eksempel KOL eller astma, eller hvis du er ryger. Der er også en øget risiko for lungebetændelse, hvis du tidligere har haft lungebetændelse.

Behandling af lungebetændelse

Lungebetændelse skal behandles af en læge, og den mest almindelige behandling er antibiotika. Den mest almindelige behandling af pneumokokker sker med antibiotika, hvis betændelsen skyldes denne bakterie. Du bør undgå fysisk anstrengelse, når du har feber og føler dig dårligt tilpas. Så snart du har det lidt bedre, bør du undgå at ligge ned, da det forringer lungernes arbejdsevne og kan trække sygdommen i langdrag. Når du har det bedre, er korte gåture en god vej til helbredelse.

Hvor lang tid det tager at komme sig, afhænger af helbredstilstanden før sygdommen. Det mest almindelige er, at lungebetændelse, som behandles med antibiotika, kureres inden for en måned, men du kan stadig have hoste og føle træthed i nogen tid efter. Hvis infektionen bliver så alvorlig, at det kræver indlæggelse, tager det normalt længere tid at blive rask, da kroppens immunforsvar er blevet mere påvirket. Børn plejer at få det bedre inden for kort tid, men kan føle sig trætte og hoste i op til en måned efter bedring.

Hvis der er tale om en virusinfektion, findes der i dag ingen egentlig behandling. Samtidig er prognosen god, da en virusinfektion er mindre alvorlig end en bakteriel infektion.

Hvis sygdommen ikke umiddelbart kureres, må din læge undersøge, om der kan findes andre årsager til lungebetændelsen, og ud fra dette iværksætte yderligere behandling.

Forebyggelse af lungebetændelse

At leve et aktivt liv med den rigtige mængde motion og gode spise- og sovevaner forbedrer kroppens forsvar mod infektioner i almindelighed. Du bør undlade at ryge, da rygning medfører et generelt dårligere immunforsvar. Langvarig stress kan også svække immunsystemet.

Andre foranstaltninger til at reducere risikoen for infektion omfatter håndvask og afspritning af hænder ofte samt at undgå store forsamlinger. Vaccination mod pneumokokker kan anbefales som den bedste forebyggelse af risikoen for at få pneumokok-lungebetændelse, hvis du dagligt bevæger dig i miljøer med mange mennesker og især små børn.

Pneumokokvaccine for bedste beskyttelse

Eftersom influenza kan udvikle sig til lungebetændelse, er det godt at blive vaccineret mod både influenza og pneumokokker, som er den mest almindelige årsag til lungebetændelse. Især hvis du tilhører en såkaldt risikogruppe – er ældre end 65 år, har en hjerte- eller lungesygdom, diabetes eller af andre grunde har et svækket immunforsvar.

En influenzavaccine varer normalt en sæson, og derfor kan det være godt at kontrollere din vaccinebeskyttelse regelmæssigt. Der findes i øjeblikket to typer pneumokokvaccine til voksne.

  • Polysakkaridvaccine (PPV), som beskytter mod hjernehindebetændelse og giver en bredere beskyttelse, anbefales til alle risikogrupper.
  • Konjugatvaccine (PCV), som har været anvendt inden for rammerne af det danske børnevaccinationsprogram siden 2009 og anbefales til visse risikogrupper.

Mange regioner tilbyder vaccination med PPV til personer i grupper med høj risiko for alvorlig pneumokokinfektion og til alle over 65 år. Vaccinen gives normalt i forbindelse med influenzavaccinen i efteråret, men du kan vaccineres mod pneumokoksygdom året rundt. Nogle regioner tilbyder vaccinen gratis, mens andre kræver betaling. En kombination af PPV og PCV gives til de grupper, der har en meget høj risiko for alvorlig pneumokokinfektion.

Pneumokokker er bakterier, der normalt forekommer i næse og hals hos børn og voksne, men de kan også forårsage forskellige infektioner. Et bakterielt angreb af pneumokokker kan føre til mindre alvorlige sygdomme som øreinfektioner og bihulebetændelse. Men pneumokokker er også en almindelig årsag til alvorlige, i værste fald livstruende, infektioner som lungebetændelse, blodforgiftning og hjernehindebetændelse. Vaccinen beskytter mod de mest alvorlige former for pneumokokinfektioner.

Konjugatvaccinen påvirker også bærerskabet af pneumokokbakterien, hvilket betyder, at personer, der vaccineres i mindre udstrækning, spreder smitten videre. Vaccination mod pneumokokker reducerer risikoen for infektion og udvikling af lungebetændelse og dermed behovet for behandling med antibiotika. Desuden kan den bekæmpe spredningen af antibiotika-resistente pneumokokker i verden.

Nye retningslinjer fra 2020

I de opdaterede retningslinjer fra 2020 anbefaler de svenske sundhedsmyndigheder, at der tilbydes pneumokokvaccination til nedenstående risikogrupper. Der er ofte behov for en individuel vurdering. Vurderingen tager blandt andet udgangspunkt i den tilgrundliggende sygdom, om personen har en eller flere risikofaktorer, viden om vaccineeffekten i den relevante risikogruppe og tid i forhold til eventuel operation eller behandling.

Risikogrupper – voksne og børn over 2 år med:

  • Kronisk hjertesygdom, leversygdom, lungesygdom (KOL, svær astma) og/eller nyresvigt
  • Tilstande, der fører til nedsat lungefunktion eller nedsat hostekraft, så der ophobes slim
  • Diabetes mellitus
  • Rygere
  • Job som svejser og udsat for giftig røg på arbejdspladsen
  • 65 år eller ældre

Til personer, der passer ind i en af ovenstående kategorier, anbefales kun polysakkarid-pneumokok-vaccine (PPV). Til risikogrupperne nedenfor anbefales en dosis konjugeret pneumokokvaccine (PCV) og en dosis PPV. PPV-dosis gives mindst to måneder efter PCV-dosis.

  • Bortopereret milt, tilstande, der forårsager manglende miltfunktion, planlagt operation for at få fjernet milten
  • Lækage af hjerne- og rygmarvsvæske (lækage eller barriereskade som følge af kirurgi eller traume på kraniet)
  • Nedsat immunforsvar (person, der har gennemgået stamcelle- eller knoglemarvstransplantation) Personer med blodkræft, seglcelleanæmi og lungekræft Nedsat immunforsvar på grund af behandling, for eksempel med biologiske lægemidler som TNF-alfahæmmere, monoklonale antistoffer eller cellegifte
  • Indopereret høreimplantat (såkaldt cohlear-implantat)
  • Cystisk fibrose
  • Organtransplantation

Vaccinationsplan for personer med meget høj risiko for alvorlig pneumokoksygdom.

  • Ikke vaccineret med pneumokokvaccine – en dosis PCV efterfulgt af en dosis PPV mindst to måneder efter PCV-dosis.
  • Tidligere vaccineret med konjugatvaccine – en dosis PPV mindst to måneder efter den seneste dosis konjugatvaccine.
  • Tidligere vaccineret med polysakkaridvaccine (PPV) – en dosis PCV mindst et år efter den seneste PPV-dosis.
  • Børn i risikogrupper, der har fået PCV inden for det generelle vaccinationsprogram – en dosis PPV fra 2 år, men mindst to måneder efter den seneste PCV-dosis.

For personer, der har gennemgået stamcelletransplantation, anbefales en særlig tidsplan.

Revaccination med PPV anbefales rutinemæssigt til personer med nedsat miltfunktion, men det overvejes også til andre mennesker med høj risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Der skal være gået mindst fem år siden den sidste PPV-dosis.

Egenomsorg ved lungebetændelse

Hvis du får lungebetændelse, bør du primært undgå fysisk anstrengelse og sørge for at få masser af hvile. Anstrengelse øger vejrtrækningsfrekvensen, og hvis du har hoste, vil det kun blive værre. Lungebetændelse gør, at du bliver træt, og derfor har kroppen brug for tid til at komme sig.

Hvis du er generet af hosten, kan du bruge hostemedicin. Feber forekommer ikke hos alle, men brug gerne et febernedsættende middel, hvis det er nødvendigt.

Flere gode råd ved lungebetændelse

  • Lungerne fungerer bedst i oprejst position – brug flere puder under dit hoved, når du sover.
  • Afstå fra at ryge – det irriterer luftvejene og forværrer hosten.
  • Tænk på hygiejnen – bakterier spredes via kontakt. Brug håndsprit, så beskytter du også andre.
  • Ved hoste kan det være godt at drikke meget, da det kan gøre det nemmere at hoste slimen op.

Lungebetændelse kan ramme dig mere end én gang, og det kan derfor være en god idé at lade dig vaccinere. Hvis du er over 65, bør du derfor tjekke din vaccinationsbeskyttelse og overveje vaccination mod pneumokokker. Vær især forsigtig, hvis du tilhører en af risikogrupperne. Tal med din læge eller det lokale vaccinationscenter, hvis du er i tvivl om noget.

Find ud af, om du er motiveret til at holde op med at ryge

Reklame:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: