Blodtrykket er kendt af de fleste, og alle ved at det er skadeligt at have et for højt blodtryk. Her får du den information, du har brug for angående blodtrykket.
Risikofaktorer ved forhøjet blodtryk
Hvorfor behandler man et for højt blodtryk? Blodtrykket skal være meget højt, før karrene begynder at briste af trykket. Det er altså ikke derfor, man behandler, men fordi et højere tryk medfører en øget risiko for slagtilfælde, forstørrelse af hjertet og hjerte-kar-sygdomme. Denne risiko er ikke kun forbundet med et forhøjet blodtryk, men også med stillesiddende arbejde og for lidt motion, høj fedtprocent, sukkersyge og rygning som de væsentligste årsager. Jo flere risikofaktorer, desto større risiko er der for at blive syg.
Men bemærk, at det stadig er for at undgå skader på organer i kroppen, at man behandler blodtrykket og de andre risikofaktorer. Behandlingen må altid være rettet mod helhedsbilledet, ens generelle tilstand, og ikke blot mod blodtrykket.
Hvilket tryk er vigtigst – det højeste eller det laveste?
Før i tiden var der mest fokus på det laveste tryk (diastoliske). I dag er man i stand til at sammenfatte forskellen sådan, at de laveste tryk er den bedste indikator for personer under 50 år, og særligt kvinder. I alderen mellem 50 og 60 år er der ikke så stor forskel på risikoen, når der måles mellem de to tryk.
I alderen over 65 år er det højeste tryk (det systoliske) den bedste indikator til at forudsige en risiko. Dog bygger de fleste risikotabeller på det systoliske tryk i kombination med alder, rygning, fedtstoffer i blodet og sukkersyge.
Hvorfor får man forhøjet blodtryk?
Hos 90 til 95 procent af alle patienter med forhøjet blodtryk finder man ikke nogen entydig årsag. Dels har man forsøgt at forklare det med arvelighed og i den forbindelse medvirkende anlæg i flere gener, men det stemmer ikke 100 %. Det er mere sandsynligt, at man arver en saltfølsomhed, så når man indtager salt (almindeligt salt), stiger blodtrykket. Fedme, stress og overforbrug af alkohol bidrager alle til udviklingen af forhøjet blodtryk.
I visse tilfælde finder man dog en direkte medicinsk forklaring såsom en nyresygdom, sygdom i nyrearterierne og visse hormonelle forstyrrelser (primær hyperaldosteronisme, hyperparathyreoidisme, Cushings syndrom, fæokromocytom). Disse tilstande er dog sjældne, og stigningen i blodtrykket er kun en del af symptom- og sygdomsbilledet. Visse lægemidler kan også være medvirkende såsom kortison, p-piller, visse antiinflammatoriske lægemidler (NSAID), cyclosporin og erythropoietin. Nikotin, koffein, kokain, amfetamin, alkohol og khat øger også trykket i blodet.
Find ud af, om du er motiveret til at holde op med at ryge
Hvad sker der i kroppen ved forhøjet blodtryk?
De organer i kroppen, som tager skade af et højere blodtryk, er hjertet, nyrerne samt større og mindre blodkar (arterierne). I hjertet medfører blodtryksforhøjelsen en forstørrelse af venstre hjertekammer, så hjertevæggen bliver tykkere og delvis omdannes til bindevæv. Det medfører en omtrent fordobling af risikoen for hjerte- kar-sygdomme og dermed også øget dødelighed.
Nyrerne lider af en såkaldt nefrosklerose, som er en skade på de små arterier i nyrerne, der svækker deres funktion. Nyrerne begynder at lække æggehvidestof og viser andre tegn på dårlig funktion.
Hjernen rammes af slagtilfælde. Af alle patienter, der rammes af slagtilfælde, skyldes det for 80 procents vedkommende et blodkar, der stopper til (hjerneinfarkt), og hos kun 5-15 procent skyldes det en hjerneblødning. Det er altså usædvanligt med ”hjerneblødning”. Der kan også opstå blødning omkring spindelvævshinden, som omgiver hjernen (subaraknoidalblødning), og disse blødninger udgør omkring fem procent af tilfældene af slagtilfælde.
Slagtilfælde er ikke direkte relateret til blodtryksniveauet, så det er ikke selve trykket, der forårsager skaden. Faktisk er blodtrykket i gennemsnit 150/90 mm Hg hos personer diagnosticeret med slagtilfælde. Forhøjet blodtryk har en skadelig virkning på karvæggene i arterierne (blodkar, der fører blod fra hjertet til kroppen) og forværrer åreforkalkning, som er almindelig i disse blodkar. Selv blodkar i øjnene tager skade af for højt et tryk, og det samme gør andre små blodkar i kroppen.
Behandling af forhøjet blodtryk
Det betaler sig at behandle forhøjet blodtryk, da risikoen for slagtilfælde reduceres med 30-40 % og med 20 % for blodprop i hjertet som følge af forsnævret kranspulsåre (hjerteinfarkt) samt med cirka 20 % for hjertestop. Det er en livslang behandling, og selvom man ændrer livsstil, må de allerfleste regne med at skulle fortsætte med at tage blodtrykssænkende medicin.
Vægtreduktion, mindre saltindtag, lavere alkoholforbrug og øget fysisk aktivitet sænker (sammen og hver for sig) blodtrykket. For at mindske risikoen for hjerte- og kar-sygdomme er det vigtigt, at man holder op med ryge, spiser mindre fedt, mere fisk, mindsker det samlede fedtindtag samt øger indtaget af frugt og grøntsager. Livsstilsændringer kan ikke erstatte medicin!
Medicinering ved forhøjet blodtryk
De former for medicin, der anvendes ved forhøjet blodtryk, virker på forskellige måder og inddeles derfor i forskellige grupper, som hver for sig har deres egne fordele og ulemper (bivirkninger). De mest anvendte typer vanddrivende medicin er diuretika, betablokkere, calciumantagonister, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-blokkere, aldosteronreceptor-blokkere, centralt virkende og kardilaterende. Det er de senere år blevet almindeligt at give flere forskellige typer medicin i lavere doser, dels for at opnå en bedre effekt hos den enkelte patient, og dels for at undgå bivirkninger. Man er med andre ord ikke nødvendigvis mere syg, hvis man får flere præparater, end hvis man kun får ét! Det er ikke værd at behandle med supplerende metoder eller alternative præparater af den grund, at de fleste ikke er videnskabeligt bevist effektive, og hvis de overhovedet har blodtrykssænkende virkning, er den normalt så lille, at den ingen betydning har, når det handler om at mindske risikoen for organskader.
Ofte må man prøve sig frem med forskellige typer af blodtrykssænkende medicin for at minimere bivirkningerne. Dette er naturligvis vigtigt, da de fleste behandles i mange år og ønsker den bedst mulige livskvalitet. Der sker ganske meget inden for udviklingen af lægemidler, som skal forebygge hjerte-kar-sygdom, men det tager mange år, før en ny type medicin er tilstrækkeligt gennemprøvet, og før patienter og læger føler sig trygge ved behandlingen. Målsætningen er altid at kurere sygdom og mindske dødelighed. Nye lægemidler må altså have bevist deres effekt, inden de bruges i behandlingen, så det sikres, at de ikke ”bare” sænker blodtrykket.
Fakta
Med blodtryk menes den spænding, som er til stede i en arterie (blodkar, der fører blod fra hjertet) og som regel i arterierne, der fører blod ud i armen Pulsationerne i arterierne kommer af, at hjertemuskulaturen trækker sig sammen (hjertet slår), og der pumpes blod ud (systolen) Her vil der være et højere tryk (systolisk tryk), end når hjertet er i ”hvile, altså når det bliver forsynet med nyt blod (diastolisk tryk). Derfor taler man om det højere (systoliske) blodtryk og det lavere (diastoliske) blodtryk.
Blodtrykket måles i millimeter kviksølv. Med det menes, hvor højt trykket kan løfte en kviksølvkolonne af et bestemt omfang. Enheden for trykket i arterien er mmHg. Oftest måles blodtrykket, mens man ligger eller sidder og efter 10 til 15 minutters hvile.
Hvad er så et ”normalt blodtryk”? Det er typisk det mest normale blodtryk, men også det optimale blodtryk. Et biologisk optimalt blodtryk skal være under 120 systolisk og under 80 diastolisk, mens vi stadig kalder 120-129/80-84 mmHg for biologisk normale blodtryksværdier og på grænsen 130-139/85-89 mmHg for en høj normalværdi. Det vil sige, at dit blodtryk ikke kaldes for et for højt blodtryk, før det er over 140/90 mmHg, og man starter normalt ikke behandling, før det er en anelse højere.
Referencer:
1. SBU. Måttligt förhöjt blodtryck, rapport 170, 2004 (se www.sbu.se)
2. En gennemgang af de lægemidler, der sænker blodtrykket. https://min.medicin.dk/sygdomme/sygdom/31
3. Graham I et al. European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice; executive summary. European Heart Journal 2007; 28; 2375-2414
