Vi føler alle før eller siden angst, uro og ængstelighed, og det er ikke nødvendigvis noget der er relateret til en diagnose.
Men hvis du i længere tid har følt alvorlig uro, hvor du er fysisk påvirket, føler dig træt, måske har maveproblemer eller hjertebanken, eller hvis din angst er så stor, at du har svært ved at komme igennem dagen, kan det være, at du lider af GAD – og så skal du søge hjælp.
GAD – en diagnose
Du har sikkert hørt om OCD, posttraumatisk stresssyndrom, agorafobi, social fobi og lignende. Disse diagnoser har alle en tydelig fobi, som er knyttet til en eller flere specifikke situationer og/eller faktorer.
Tidligere fandtes der ingen entydig diagnose for den, der lider af tilbagevendende angst over en længere periode; en angst som ikke nødvendigvis udløses af specifikke situationer i tilværelsen, men snarere er en konstant og altopslugende følelse. Uroen er ofte så markant, at den påvirker muskler og led (fordi man er anspændt), maven (stress) og har almen negativ effekt på helbredet.
Generaliseret Angst – eller GAD – blev indført som diagnose for denne type angst i 1980. GAD viser sig ofte allerede i barndommen eller teenageårene, og kvinder rammes oftere end mænd.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt du har GAD eller “bare er lidt nervøs”, kan du stille dig selv følgende 3 spørgsmål:
- Bekymrer jeg mig alt for meget?
- Har jeg svært ved at kontrollere min uro?
- Mærker jeg min uro i kroppen og/eller mentalt?
En fuldstændig og korrekt diagnose kræver dog et besøg hos lægen. Kontakt derfor lægen, hvis du vil vide mere.
Hvad indebærer GAD?
GAD forekommer ofte ikke som en særskilt diagnose, men sammen med andre kendte psykiske sygdomme (f.eks. panikanfald, social fobi, depression mv.). Nogle få lider udelukkende af GAD, men patienter med denne diagnose har ofte tidligere psykiske problemer bag sig.
Hvorfor kan det være svært at leve med GAD?
Konstant bekymring over livets begivenheder (f.eks. arbejde, helbred, kærlighed, økonomi) er svær at bære. Vi mennesker bekymrer os ofte om mange ting, men hvis du altid er urolig og angst ved tanken om småting og ikke kan slippe dine bekymringer, så er det sandsynligt, at du har krydset linjen mellem at være almindeligt urolig og have GAD. Typisk for GAD er, at den lidendes uro ikke begrænser sig til en enkelt ting, men at der hele tiden dukker nye ting op at være urolig og bekymret for.
Enhver der har prøvet at være anspændt og nervøs, ved, at kroppen påvirkes rent fysisk. Man spænder musklerne indtil situationen (bryllup, eksamen, køreprøve etc.) er ovre, og man igen kan slappe af. Forstil dig at have den følelse i kroppen konstant, så har du fornemmelsen af hvordan det er at lide af GAD.
Hvis man hele tiden er i alarmberedskab påvirkes humøret, og ofte kan den mindste ting få læsset til at vælte. Koncentrationsevnen påvirkes også, når man hele tiden går rundt og er “på dupperne”.
Folk med GAD går ofte og grubler. Overvejelser for og imod, som intetsteds fører hen, optager meget af tiden når man har GAD. Som tidligere nævnt går den ene bekymrende situation ofte over i en anden for GAD-lidende, og i denne cyklus af evig uro er det vanskeligt at ændre adfærd.
At søge hjælp
Det er almindeligt at folk med GAD venter længe, før de søger hjælp. Dels fordi det at være bekymret virker normalt, og dels fordi psykisk sygdom er forbundet med skam, skyld og angst i sig selv. Man kan blive bekymret for at have angst, så at sige. Søger man hjælp, er det ofte pga. andre problemer, f.eks. fysiske, som er opstået i kølvandet på angsten. Måske mister man appetitten, sover dårligt eller er anspændt i nakken, og kroppen virker alvorligt syg, hvorfor man søger lægehjælp.
Nogle almindelige symptomer kan være:
- Hjertebanken.
- Spiseforstyrrelser.
- Muskel-og ledsmerter.
- Søvnproblemer.
- Koncentrationsbesvær.
Det kan være svært at opfatte problemet for en pårørende. Ofte er de sociale omgivelser optaget af hverdagens gøremål og opfatter ikke, at den med GAD lider af dybere psykiske problemer end almindelig bekymring. Som pårørende skal man reagere hvis problemet ikke går over, hvis der hele tiden skabes/fokuseres på nye bekymringer, og hvis uroen påvirker søvnen, spisevaner og døgnrytme. Så er der nemlig risiko for, at der er tale om mere end bare almindelig uro.
Man skal ikke skamme sig over at søge hjælp. Ofte er det bedre at søge lægehjælp end at gå og være bange hele tiden. Jo tidligere man får hjælp og støtte, des mere forbedres livskvaliteten.
GAD-behandling
GAD kan behandles med lægemidler, med kognitiv adfærdsterapi og måske endda med afslapningsteknikker; sidstnævnte undersøges stadig. Ofte vælger man en kombination.
Lægemidler: Der findes forskellige typer lægemidler til behandling af GAD, f.eks. antidepressiva og epilepsi-medicin. Den sidste type har vist sig som en effektiv humør-stabilisator, som også anvendes i andre sammenhænge. Det er meget vigtigt at du og din læge taler godt og ærligt om, hvordan medicinen virker for lige netop dig, og hvordan din krop påvirkes. Målet er at du skal få det bedre.
Kognitiv adfærdsterapi: En psykoterapiform, som handler om individets eget syn på sig selv, sine omgivelser og reaktioner på forskellige livssituationer. Den er baseret på konkrete handlinger, og terapien kan hjælpe på GAD ved at give øget tryghed og selvtillid.
Som sagt er en kombination af behandlingstyper mest almindelig. Det gør man for at kunne dæmpe uroen (medicinsk) og få en god og velfungerende hverdag, mens man tackler problemerne (psykoterapeutisk), og dermed opnå et positivt resultat på længere sigt. Når patienten og dennes pårørende lærer mere om lidelsen, er det også et skridt på vejen, idet viden giver en øget forståelse og accept af den lidendes situation.
Opfølgning på behandlingen
Da GAD er en langvarig sygdom, kan der ikke findes en hurtig behandling. Den kognitive behandling søger at finde vejen til et bedre liv på lang sigt for patienten. Målet er i kombination med lægemidler, at blive fri for uro og kunne håndtere hverdagen på almindelig vis.
Når det kommer til medicin er det vigtigt, at patienten får optimal behandling. Føler du ingen forbedring, skal du henvende sig til lægen igen. Måske skal medicinen øges i dosis, eller du skal have et andet præparat.
Hvis du har påbegyndt behandling, kan det være en god idé at foretage en form for selv-test, så du kan se om behandlingen har den ønskede effekt. Hvis du ikke synes at behandlingen virker, eller hvis du undres over noget, så tøv ikke med at tage kontakt til lægen igen. I samarbejde med lægen kan de bedste forudsætninger for et frit liv uden GAD skabes.
Livet med GAD – at tage kontrollen
Alle fortjener at kunne slippe for kronisk uro, stress, angst over småting og kunne leve sit liv, som man vil. GAD er en langvarig diagnose, hvor man går med en konstant uro i krop og sjæl, som påvirker tilværelsen og omgivelserne.
Ved hjælp af den rigtige behandling kan du overvinde uroen og finde tryghed i det, der før var angstprovokerende, og dermed genfinde kontrollen over dit liv.
For pårørende er det vigtigt at være opmærksom på forandringer, fysiske såvel som psykiske, og samtidigt støtte og opmuntre. Hvis man som pårørende har brug for at tale med nogen, så findes der mange steder organisationer for pårørende til psykisk syge. Her kan man tale sammen og finde støtte, og det behøver mange der lever tæt med en GAD-patient.
Hvis du har GAD, er det afgørende at du finder ud af at stoppe den onde spiral af uro og angst på en konstruktiv måde. En ting er lægebehandling, en anden er at tage hånd om sin egen tilværelse og finde ud af, hvordan det kan blive lettere at leve. Måske handler det om at gå en tur, male eller skrive? Klare hovedet? Se bekymringerne fra en anden vinkel eller tackle problemerne på en ny og hidtil utænkelig måde? Små skridt er ofte dem der er lettest at tage; men de er nødvendige før man kan løbe.
Syge mennesker hører ofte sætningen “lær at leve med din sygdom”, men for folk med GAD handler det faktisk om at lære at leve uden. Du har al mulig ret til at gøre dig fri af din diagnose, kunne leve dit liv og nyde din hverdag på dine egne vilkår, ikke din diagnoses vilkår. Det fortjener du.
