At leve med alzheimers, symptomer, diagnose, medicinering, støttegrupper

Kort om Alzheimers:

Alzheimers er en udbredt demens-sygdom. Mens 70- og 90.000 mennesker i Danmark lider af en demenssygdom, har ca. 45.000 af dem Alzheimers. De største risikofaktorer er høj alder og arvelighed, men årsagen til sygdommen ved vi meget lidt om. Alzheimers kan optræde allerede i 40-årsalderen, men er dog mest almindelig efter de 65. Kvinder rammes oftere end mænd. Ved Alzheimers sygdom dør nervecellerne i hjernen hurtigere end normalt. Det område, der oftest rammes, er hjernens hukommelsescentral (hippocampus), tindinge- og isselapperne. Man ved ikke, hvorfor cellerne her dør. De første tegn på Alzheimers sygdom er, foruden glemsomhed, vanskeligheder ved at finde de rette ord, udtrykke sig og forstå andre. Symptomerne tager til og kan variere fra person til person, hvilket gør det svært at vide, hvornår problemerne først opstod. 

At få Alzheimers: 

Hvis man oplever glemsomhed i tiltagende grad, bør man begynde at få mistanke. Det kan være, at man glemmer hvor man har parkeret. Glemmer, hvor man skal mødes med sin veninde, eller har sværere og sværere ved at skrive postkort og breve, fordi ordene ligesom ikke længere bare flyder, men derimod forsvinder som dug for solen. Inden man bliver for bekymret, skal man gå til lægen og fortælle, hvordan man oplever sin glemsomhed. Lægen vil så lave en helbredstest og en hukommelsestest. Man kan derefter blive henvist til en hjernespecialist, der efter flere tests kan stille diagnosen Alzheimers. Der findes dog et væld af andre medicinske årsager til hukommelsestab, men er der tale om Alzheimers, er der gode muligheder for behandling. Alzheimers kan ikke kureres, men symptomerne kan afhjælpes.

Det er for mange en lettelse at få at vide, hvorfor de så hurtigt er blevet mere og mere glemsomme, og det giver yderligere en mulighed for at søge råd og støtte i patientforeninger og – forbund. Disse kan også udstede et særligt Alzheimers-visitkort, som man kan fremvise i situationer, hvor ens glemsomhed forårsager besværligheder for omgivelserne. Det kan fx være, hvis man står i en lang kø i supermarkedet og glemmer koden til sit betalingskort; her kan visitkortet hjælpe til større forståelse blandt de ventende i køen.

Også for de pårørende kan det være en lettelse, at få vished om årsagen til adfærdsændringen hos den ramte. Det kan være et stort pres og årsag til stor frustration i familien, at børnene pludselig skal overtage forælderrollen fra deres Alzheimers-ramte forældre, men også her kan patientforeninger og information samt åbenhed om situationen hjælpe.

Man kan derefter få medicinsk behandling og fortsætte med at leve et aktivt liv med hobbyer, egen bolig og socialt engagement. Symptomerne bliver for de fleste mindsket til et niveau, hvor de blot forekommer som almindelig distræt adfærd, hvor man kan glemme, hvor man satte sin kaffekop.

Opmærksomheden om Alzheimers kan også betyde, at patienten bliver mere opmærksom på at leve livet NU og ikke lade lykken og gode oplevelser vente på sig. Tavshed kan være misforstået hensyn grundet uvidenhed – derfor opfordres både patienter og pårørende til at være åbne omkring sygdommen.

Behandling: 

Det er vigtigt at behandle sygdommen, lige så snart den opdages. Jo tidligere, sygdommen bliver behandlet, jo lettere kan symptomerne holdes i skak, så udviklingen af den bremses. I dag findes to slags lægemidler, som på forskellige måder forbedrer kommunikationen mellem hjernecellerne og dermed afhjælper symptomerne. 

Kolinesterasehæmmere: Lægemidler, som hjælper hjernen med at udnytte signalsubstansen acetylkolin, der produceres i hjernen naturligt.

NMDA-hæmmere: Lægemidler, som formindsker niveauerne af glutamat, som er skadeligt for nervecellerne i hjernen.

Råd, hvis man får diagnosen Alzheimers

• Søg information om sygdommen, både i sundhedsvæsenet og på internettet
• Kontakt patientforening og -forbund lokalt. Her findes gode muligheder for de, som er nydiagnosticerede og deres pårørende
• Forsøg at finde nye bekendtskaber, gerne via samtalegrupper 
• Alzheimer smitter ikke og er ikke noget at være flov over. Vær åben om din sygdom, det skaber ofte øget tolerance
• Vær fortsat aktiv, brug din nysgerrighed og dyrk dine interesser, gerne i grupper