Først og fremmest skal man være opmærksom på, at der findes to typer bændelorm, hvoraf kun den ene er svær at behandle. Kender man til disse typer, og hvordan smitten spredes, kan du og dine kæledyr undgå at blive smittet. Bændelorm har i en periode været stort set udryddet som følge af effektive ormekure og kampagner, men dette kan meget vel være ved at ændre sig.
De forskellige typer af bændelorm
De to forskellige typer bændelorm, dvs. både hundens og rævens, kræver en mellemliggende vært for at kunne smitte. Æggene findes i hundens eller rævens tarme, som udskilles med afføring. Æggene spises af smågnavere, som udvikler cyster med ormene i leveren. Disse spises så af hunde, ræve eller katte, som så inficeres med ormene.
Hovedvært (æg) -> Mellemvært (spiser æg og udvikler orm) -> Ny vært (får orm ved at spise mellemvært)
De to typer af bændelorm er opdelt i:
- Hundens bændelorm (Echinococcus granoulosus)
- Rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis).
Hundens bændelorm
Hundens bændelorm er den mindst farlige af de to typer, fordi den mellemliggende vært er drøvtyggere som hjort og elg, og derfor forekommer denne type bændelorm kun i områder, hvor der lever ulve. Denne type var mere almindelig i tidligere tider, hvor hunde spiste større dyr.
Hovedvært (hund, ulv) -> Mellemvært (drøvtyggere: ko, rådyr, elg) -> Ny vært (hund, ulv, menneske)
Hundens bændelorm kan inficere mennesker, men infektionen er relativt let at behandle.
Rævens dværgbændelorm
Indtil for nylig var rævens dværgbændelorm meget sjælden i Norden. Den findes i Centraleuropa og er nu også fundet i Danmark og på Svalbard. Mennesker kan smittes med denne sygdom, og her er det meget vigtigt at behandlingen starter tidligt i forløbet da sygdommen ellers kan være fatal.
Rævens dværgbændelorm har en anden cyklus end hundens bændelorm.
Hovedvært (ræv, hund, kat) -> Afføring -> Mellemvært vært (gnavere) -> Ny vært (ræv, hund, kat)
Ligesom for hundens bændelorm kan værter ikke smitte hinanden direkte, dvs. ræv kan f.eks. ikke smitte en anden ræv eller hund, men skal bruge mellemværter, for at dværgbændelorm kan spredes. Ormen lever i hovedværten og lægger æg, æggene spredes via afføringen, hvor en gnaver der spiser afføring med æg, udvikler orm efter omkring 2 måneder. Når den smittede gnaver derefter bliver spist af en ræv, har vi en ny hovedvært, og så cirklen er sluttet, og cyklus kan starte på ny.
Mennesket og rævens dværgbændelorm
Når hunde ikke kan smitte andre hunde (eller katte og ræve), hvordan bliver vi så smittet?
I flowdiagrammet ovenfor kan du se, hvordan rævens dværgbændelorm udvikler sig fra hovedvært til mellemvært og tilbage til ny (hoved)vært. Det kritiske punkt for os mennesker er afføringen. Rammer en rævs afføring svampe eller bær, kan der være æg på disse. Vi kan få æg på hænder, når vi plukker disse bær eller svampe, og selv om vi fryser bær og svampe, vil det ikke dræbe æggene, der dog dør under frysetørring og kogning / stegning.
Det betragtes som risikofrit at klappe sine kæledyr, for æg kan findes i deres pels, og du kan blive smittet, hvis dit kæledyr bærer syge æg, men faren er dog kun reel i de områder, hvor rævens dværgbændelorm findes.
Er jeg ramt?
Der kendes relativt få tilfælde af mennesker, som er blevet smittet med rævens dværgbændelorm. Men vi smittes på samme måde som gnavere, der er “mellemliggende” værter. Det vil sige at vi indtager æg, disse udvikler sig til dværgbændelorm i vores lever og andre organer, hvilket viser sig som dårlig leverfunktion. Fra smitten til symptomer mærkes, kan der gå op til mellem 5 og 10 år.
For at kunne afgøre om en person er smittet, analyseres for antistoffer, der foretages røntgenundersøgelser og datamorfografi. Behandlingen er langvarig og kan kræve både kirurgi og medicinsk behandling. Som med så mange andre sygdomme er det vigtigt at starte behandlingen tidligt i forløbet, hvilket er et problem da sygdommen udvikler sig langsomt og derfor opdages sent.
Selv om meget få rammes, kan man sige at det er en meget alvorlig sygdom.
Forebyggende foranstaltninger
Det er svært at opdage om dyr er bærere. Derfor screenes døde ræves afføring for at kontrollere, om der er æg der kan smitte. Der er anmeldelsespligt, når man opdager dværgbændelorm hos dyr eller mennesker. Smittefaren for mennesker anses dog for ubetydelig.
En måde at undgå spredning på er at bruge ormekure. Hvis der er mistanke om orm eller fare for bændelorm, anbefales ormekure hver 28. dag. Spørg dyrlægen og sundhedspersonalet på apoteket, der kan ordinere forebyggende medicin.
I områder hvor forekomsten er konstateret, anbefales det at skylle og helst også koge det, man plukker af bær og svampe.
Tjekliste (for dem, der bor i de berørte områder)
- Forhindre hunde i at komme i kontakt med ådsler, afføring eller gnavere, der være spredere.
- Giv dit kæledyr ormekur (aftal med din dyrlæge, hvad der er relevant).
- Vask hænder efter kontakt med dit kæledyr (undgå kontakt ved munden / kysse).
- Vær forsigtig med, hvad du plukker i skoven (bær, svampe, blomster osv.). Skyl og kog bær og svampe!
- Indberet alle formodede / bekræftede tilfælde hos dyr eller mennesker
