Nogle individer påvirkes mest af miljø og meget lidt af generne, imens andre er mere påvirket af generne end miljøet.
Enzymet MAO (monoaminoxidase) bidrager til nedbrydningen af flere neurotransmittere i hjernen (såsom serotonin, noradrenalin og dopamin – se kort forklaring nederst) og er en stærk markør for sårbarhed. Lars Oreland, professor i medicinsk farmakologi, har, sammen med sine kolleger fundet, at der er en lavere MAO-aktivitet i blodpladerne i alkoholikeres hjerner. Flere studier har samtidig vist en sammenhæng mellem lav MAO-aktivitet og en impulsiv, sensationssøgende personlighed. MAO-aktivitet i blodpladerne er 75 % arvelige og synes at virke som et spejl i blodet af hjernens opbygning af det centrale banesystem.
Undersøgelser af aber har vist, at dem med lav MAO spontant drikker dobbelt så meget som aberne med høj MAO i blodpladerne. Dem med lav MAO var tre gange mere aggressive under samme alkoholpåvirkning som dem med høj MAO.
Sammenhæng mellem opvækst og forbrug
Forskere ser en klar sammenhæng mellem rotters opvækst og deres alkoholforbrug. Rotter, som var i et sikkert og trygt miljø, drak mindre end rotter i et usikkert miljø. Når man ser på, hvordan hjernerne hos rotterne i et usikkert miljø blev påvirket, ser man en ubalance af neurotransmittere, som minder om rotter med en medfødt genetisk ubalance. Dette antyder, at selvom der kan være genetisk basis for alkoholisme, spiller miljøet også en stor rolle.
Alle lægemidler, såsom alkohol, narkotika og rygning, påvirker til en vis grad dopamin-niveauet (som giver følelse af belønning). Forskere er til gengæld uenige om hvorvidt madafhængighed har samme effekt, og det vil kræve yderligere undersøgelse for at finde svar.
- Hvad man kan sige med stor sikkerhed er, at der findes folk med en vis genetisk disposition, som gør det sværere for dem at modstå ting, der synes givende på kort sigt. Nikotin øger risikoen for at blive afhængig af alkohol. Det betyder, at rygning gør allerede genetisk eller miljømæssigt negativt-påvirkede individer, mere tilbøjelige til at blive fanget i en afhængighed.
Lars Orelands forskerhold studerede en gruppe skoleelever. Man valgte en gruppe ”veltilpassede” og en gruppe som var knapt så veltilpassede, og hellere ville gå deres egne veje. Disse to grupper blev valgt for at kunne se størst mulig forskel. Unge med lav MAO-aktivitet i blodpladerne, og som var vokset op i et fattigt miljø, havde meget mere asocial adfærd end de, der havde gode vækstbetingelser og høj MAO-aktivitet.
Alkohols skadelige bivirkninger
Alkoholen påvirker kroppen og hjernen på mange forskellige måder:
- Hjerneskader er almindelige blandt mennesker, som drikker store mængder alkohol.
Hukommelsestab, forbundet med alkohol, kan være et tidligt symptom på hjerneskade. Hukommelsessvækkelse og indlæringsvanskeligheder. - Alkoholrelateret demens er den næst-hyppigste årsag til demens hos voksne.
- Beskadiges lillehjernen, får man problemer med balancen og vanskeligheder med at koordinere muskelbevægelser.
- Alkohol giver ofte mavekatar og mavesår.
- Leveren kan blive hævet og øm efter et par dages druk. Cellerne beskadiges og fungerer dårligere.
- Risikoen for frakturer stiger, både fordi en beruset person oftere falder, men også fordi knoglerne bliver mere skrøbelige.
- Regelmæssigt alkoholindtag skader hjertemusklen og kan give hjertesvigt som følge heraf.
- Bugspytkirtlen bliver betændt, gør det sværere at optage fødevarer og giver øget risiko for diabetes.
- Alkohol forårsager muskelsygdommen myopati, hvor hele muskler kan ødelægges.
- Dine hormoner påvirkes, og din seksuelle funktion forstyrres.
- Det er set, at et foster får samme alkoholpromille som moderen, og derfor nemt kan få skader på hjernen og andre organer.
Kilde: Foreningen for alkohol og andre stoffer.
Kønsforskelle
Lars Oreland mener, at de mest opsigtsvækkende resultater fra ovennævnte undersøgelse var, at genvarianten af A-typen af MAO hos mænd, i samspil med omgivelserne, øgede risikoen for antisocial adfærd og stofmisbrug for mænd, mens den omvendt gjorde risikoen lavere hos kvinder.
- Det kan være relateret til, at MAO-genet sidder på X-kromosomet, som kvinder har to af, men mænd kun har ét, siger Lars Oreland. Kvinder har 20 % højere MAO i deres blodplader, end mænd har. Når MAO nedbryder serotonin, og aktiviteten er forskellig i livmoderen, så får man forskellige niveauer af serotonin i hjernen, alt efter om man er mand eller kvinde.
Serotonin-niveauet i hjernen i fosterstadiet, virker som en vigtig faktor for vækstregulering af flere banesystemer i hjernen. Undersøgelsens resultater tyder derfor på, at mennesket arver en vis grad af følsomhed over for miljøet. De der er født med en specifik genvariant, er mere udsat for miljøet.
Graviditet og alkohol
Det anslås, at mellem 70 og 80 % af danske kvinder drikker alkohol under graviditeten. En tredjedel drikker så meget, at fosteret kan blive beskadiget. Det betyder, at en stor brøkdel af alle de børn der kommer til verden, risikerer alkoholskader som følge af moderens drikkeri.
Dyreforsøg tyder på, at alkohol selv i lave doser, kan påvirke fosteret. Alkohol påvirker kønsceller, æg og sæd.
- I fremtiden kan vi ikke udelukke, at der vil være nedarvede træk, som fars drikkevaner har forårsaget, siger Lars Oreland.
Alkohol kan medføre ansigtsskader eller kraftigt nedsat vækst. Primært påvirkes dog nervesystemet, som gør at barnet kan få svært ved at koordinere sine bevægelser, koncentration og temperament. Skaden kan også føre til lav IQ, også kaldet mental retardering.
Fakta: neurotransmittere
Serotonin – påvirker impulskontrol hos mænd og humør hos kvinder.
Noradrenalin – giver os vores årvågenhed.
Dopamin – giver os følelsen af belønning og giver os drivkraft i livet.
