Carin har haft årstidssvingninger siden hun var 11 år, men fordi man ikke vidste så meget om psykiske sygdomme dengang, tog det lang tid inden hun fik diagnosen bipolar lidelse. Om vinteren var jeg altid mere sløv, om sommeren fuld af energi, og i løbet af forår/efterår var jeg mere ”normal”, siger Carin. Mine venner siger, at de bedst kan lide mig når mine svingninger er minimale, det vil sige i løbet af efteråret og foråret.
Fakta
Navn: Carin Aissa
Alder: 49 år
Familie: Mand og to bonus-teenagere
Ejendom: Lejlighed i det centrale Stockholm
Profession: Journalist, coach og foredragsholder
– Jeg var som 34-årig for første gang indlagt på Danderyd psykiatriske akutafdeling for en svær depression. Det var en hård situation med et stressende job og et destruktivt forhold, der udløste depressionen.
Hun fik antidepressiv medicin, og var dengang ikke klar over, at hun var maniodepressiv. Carin fik lov til at gå hjem, men havde det ikke godt og var ude af stand til at tage vare på sig selv. Hendes far forsøgte at hjælpe så godt han kunne, og gemte knivene i hendes lejlighed af frygt for selvmordsforsøg. Dagen efter Carins 34-års fødselsdag blev hun hentet af sine forældre og sin læge for at blive indlagt på psykiatrisk afdeling.
-Selvom jeg aldrig har været så bange før, indser jeg i dag, at jeg var så langt ude at det var lige hvad jeg havde brug for. Diagnosen var bipolar lidelse, og familie og venner følte sandsynligvis en vis trøst i endelig at få en forklaring på min ”mærkelige” adfærd. Derudover fandt jeg ud af, at der var en familiehistorie med mani.
Fakta
Bipolar og unipolar lidelse
Bipolar betyder ”to-polet”, hvilket betyder, at man i sygdommen oplever faser af både maniske og depressive perioder. Unipolar betyder derimod, at man kun lider af depression. Depression og mani er dybest set et skift i humøret.
Tidlige advarselstegn på depression:
- Tab af interesse.
- Koncentrationsbesvær.
- Nedsat søvn eller appetit.
Tidlige advarselstegn på mani:
- Nedsat søvn.
- Øget aktivitetsniveau.
- Øget intensitet.
I den maniske fase kunne hun skrive hele natten og havde altid masser af ideer, men hun var ikke rigtigt klar over det før fasen gik over. Desuden kunne hun helt miste kontrollen og skælde sine kolleger og venner ud.
-Jeg fik at vide, hvor god jeg var og fik lidt storhedsvanvid. Når jeg så dykkede ned i den depressive fase, følte jeg mig utroligt dårlig, og jeg følte mig værdiløs. Jeg er taknemmelig for al den hjælp og forståelse, jeg har fået fra min familie og mine mange venner.
Carin behandledes med lithium, men fik svær akne og forsøgte i stedet Erginyl, som fungerede for hende. Takket være den gode medicin, har hun ikke haft et tilbagefald i 11 år.
-Det er også fordi jeg nu har større viden om sygdommen, og sørger for at sove og spise, ikke at stresse for meget og kun drikke moderate mængder alkohol, der ellers kunne udløse sygdommen igen.
Carin fik kontakt med Balance, en forening for psykisk syge og opdagede, hvor meget lettere tingene blev, hvis hun fortalte alle om sin diagnose i stedet for at holde det hemmeligt.
-Så fik jeg mere forståelse fra folk rundt omkring, og jeg følte pludselig, at jeg kunne være mig selv. Jeg ser lyst på fremtiden, og vil tage et kursus i mindfulness, så jeg lærer at reducere stress og være mere i nuet. Jeg arbejder også på deltid med mit firma og coacher andre som har bipolar lidelse, holder foredrag og skriver. Jeg ønsker at andre skal vide, at ”bipolar” ikke er farligt for andre, kun for en selv.
Fakta
Carins råd til dem med bipolar-diagnose:
- Lær ”alt” om sygdommen.
- Lær at genkende symptomerne.
- Lær, hvordan du bedst bruger medicin.
- Tal med andre, som også har lidelsen.
- Kontakt foreningen Balance.
- Undgå stress, alkohol og prioritér din søvn.
- Du kan få hjælp af en coach, som hjælper ny-diagnosticerede, gennem hospitalet.
Carins råd til pårørende:
- Kontakt foreninger – der er ofte familiegrupper.
- Du kan få hjælp af en coach, som tager sig af pårørende (via hospitalet).
- Søg hjælp via hotlines..
Fakta
Forekomst og prognose
Studier har vist, at hver femte dansker får en depression i løbet af deres liv. Mellem 50 og 70 % af disse vil få en depression igen. For hver ny episode øges risikoen, og studier begynder at finde et mønster i de øgede tilfælde. Studier viser at op mod halvdelen af dem som lider af en depression, til en vis grad har bipolar lidelse. Den bipolare form har et mere alvorligt mønster end den unipolare. Sygdommen rammer ofte tidligere, nogle gange så tidligt som i puberteten, og her bliver risikoen for tilbagefald højere. Det vil sige, at har du først oplevet at blive manisk, så er det næsten 100 % sikkert, at du vil blive syg igen. Efter det første tilbagefald vides det dog ikke, hvor længe der går inden det sker igen.
Årsager
Ved både depression og mani er hjernens biokemi tydeligt forstyrret. Man kan se ændringer i hjernens blodcirkulation og den hormonelle balance i kroppen. Der er en klar genetisk komponent. Ved tidlig sygdom ses ofte, at personen forinden har været under meget stress (f.eks. en nær slægtnings dødsfald eller stressende relationer eller arbejdssituationer). Over tid bliver sygdommen mere selvstændig, og de udløsende faktorer kan være svære at finde.
Behandling
I de seneste seks år er der sket store ændringer i behandlingen af maniske tilstande, som for mange patienter har været revolutionerende. Moderne behandling har til formål at styrke og normalisere hjernens eget stabiliserende system. Det har vist sig, at visse typer medicin er effektive over for både depression og mani og kan forhindre begge former for tilstande. Disse midler kaldes stemningsstabiliserende midler, heriblandt Lithium eller Valproat.
Moderne antipsykose-medicin, som Zyprexa, har også haft en positiv indvirkning på depression og maniske tilstande, forebygger tilbagefald og forstærker virkningen af andre humørstabilisatorer. Elektrochokterapi kan være både effektiv og skånsom for patienter med bipolar lidelse.
Har du haft to eller tre tilbagefald, er de fleste autoriteter enige om, at den langsigtede forebyggende behandling der skal gives, bør være livslang. Behandlingen er kompliceret. Den skal varieres i forhold til, hvilken fase i sygdommen patienten er i, og der bruges ofte flere lægemidler til at supplere hinanden. Bivirkningerne kan variere bredt, så i begyndelsen vil man blive nødt til at prøve sig lidt frem for at finde hvilke, der fungerer for patienten.
Psykologisk behandling kan hjælpe patienten at lære at håndtere stress og konflikter, og behandling af selvværdet har også en positiv virkning på sygdommen. Det er vigtigt for patienten at vide meget om karakteren af sygdommen og dens konsekvenser for at lære, hvordan de bedst selv kan styre deres sygdom.
