Undgå maveonde på rejsen – turistdiarré (kolera)

Den mest almindelige årsag til feriemave eller turistdiarré er bakterier af forskellig art, der spredes mennesker imellem. Inficeret mad og drikke er de mest almindelige smittekilder, når det gælder turistdiarré. Smitten spredes især via vand eller mad, der ikke er ordentligt tilberedt. Det drejer sig ofte om rå skaldyr, rå æg eller grøntsager, der er dårligt skyllet eller skyllet i urent vand. Desværre er der ingen helt sikker måde, hvorpå man kan undgå smitte.

Klassiske kostregel – for at undgå maveproblemer på rejsen

En klassisk kostregel er: “Kog det, kog det, skræl det eller undgå det”-det vil sige at koge, skrælle eller lade det være. Undersøgelser viser imidlertid, at de, der følger disse råd med hensyn til fødevarer og vand, ikke har mindre diarré end de, der ikke følger rådene. Rådene er heller ikke helt nemme at følge, hvis man for eksempel er taget på en all inclusive-ferie eller ønsker at spise den mad, der nu engang serveres der, hvor man rejser hen. Sund fornuft er et godt råd og at spise, hvad der ser godt ud, lugter og smager godt og er rygende varmt.

Det tager normalt ca. et halvt til et to døgn fra, at man er blevet smittet, til at man bliver syg. Sygdommen går ofte over inden for tre til fire dage. Er man på en dyr, længe ventet ferie på ti dage, kan det være ret trist at skulle tilbringe halvdelen af ferien på hotelværelset.

Sådan beskytter du dig selv mod problemer med maven på din rejse

Der er en hel de, man kan gøre for at reducere risikoen for at blive smittet. Ligesom hjemme i Danmark er god hygiejne en af de allerbedste og mest basale forebyggende forholdsregler, du bør have med i dine overvejelser.

Sådan beskytter du dig selv mod problemer med maven på din rejse

• Vær grundig med hygiejnen, når du har været på toilettet.
• Sprit gerne hænderne af efter besøget.
• Overvej, om du og dine eventuelle rejsekammerater skal vaccineres.
• Undgå rå grøntsager, is, rå æg og mayonnaise.
• Undgå buffeter, hvor maden står længe fremme.
• Skræl frugt og grøntsager.
• Undgå is fra postevand.
• Drik kun væske fra dåse eller flaske.
• Drik ikke postevand.

Kolera – kan være årsag til diarré selv for rejsende

Kolera er en akut diarrésygdom forårsaget af en bakterie. Der er mange forskellige bakterier, som kan forårsage diarré på ens rejse, og kolera kan være en af dem. Som oftest ved vi faktisk ikke, hvad vi bliver syge af.

Kolera findes i lande med dårligt fungerende vand- og spildevandsrensning.

Infektionen spredes blandt andet blot via forurenet vand, men også gennem mad, der ikke er ordentligt tilberedt, det vil sige kogt eller stegt. Der findes rapporterede tilfælde, hvor køkkenpersonalet har været smittet med kolera, men har haft milde eller ingen symptomer, og som har smittet restaurantgæsterne. Dårlig håndhygiejne blandt køkkenpersonalet kan derfor være en af årsagerne til, at du bliver syg på rejsen.

Symptomer og behandling af kolera

Kolerasymptomer opstår ikke nødvendigvis på én gang, og det kan tage et par dage og nogle gange op til en uge fra, at du blev smittet, til at du bliver syg. For en almindelig rejsende skiller diarré forårsaget af kolera sig ikke ud fra anden akut diarré.

Har du brug for at få stillet en klinisk diagnose, gøres det ved, at der konstateres kolerabakterier i afføringen.

Almindelige symptomer på kolera (adskiller sig ikke fra anden akut diarré)

• Rigelig og vanding afføring.
• Dehydrering.

Der er normalt ingen opkastning forbundet med kolera, dog kan den vandholdige diarré hurtigt føre til, at du mister store mængder væske og bliver dehydreret. Oplever én eller flere af følgende symptomer, bør du straks søge læge:

• Blod i afføringen.
• Høj feber og fryser.
• Svære mavesmerter eller gentagende opkastning.
• Hvis diarréen fortsætter i mere end en uge.

De fleste diarrétilstande går normalt over efter to til tre dage. I den periode er det vigtigt at forebygge alt for stort et væsketab.

• Drik masser af væske, lidt ad gangen, men ofte, for eksempel kogt vand, tynd te.
• Fortsætter diarréen i mere end et døgn, drik da væskeerstatning til genoprettelse af kroppens sukker-/saltbalance.
• For voksne og børn over 12 år findes der lægemidler, der kan fås i håndkøb, som reducerer diarréen.
• Så snart du har det lidt bedre, kan du begynde at spise almindelig mad igen, men helst mild mad i første omgang, såsom ris, hvid fisk og supper.

Koleravaccine

Der findes en drikbar vaccine, der fås på recept, som beskytter mod diarré forårsaget af kolera, og som stimulerer tarmens immunforsvar. Vaccinen, som kan tages af børn over 2 år, voksne og endda gravide, er den eneste godkendte drikbare vaccine, der er tilgængelig i dag, og den kan fås på vaccinationscentraler, sundhedscentre og hos bedriftssundhedstjenesten.

Den grundlæggende vaccine for voksne er to doser med en til seks ugers mellemrum. Beskyttelseseffekten, som er 85 %, opnås efter ca. en uge. For at få kontinuerlig beskyttelse anbefales en ny dosis inden for to år. Er der gået mere end to år, har du brug for to nye doser.

Skal jeg vaccineres før rejsen?

Ud over at det er ærgerligt at sidde på toilettet på sin ferie, kan det være ekstra vigtigt for nogle mennesker at blive vaccineret af sundhedsmæssige årsager. Diarré og opkastning er anstrengende for kroppen, og man kan miste store mængder væske. For eksempel børn og ældre samt mennesker med hjertekar-sygdomme, diabetikere, inflammatoriske tarmsygdomme, nyresygdomme og lungesygdomme. Folk, der får blodfortyndende medicin, kan få sværere ved at styre deres værdier, hvis de ikke spiser, som de plejer. Folk, der tager syrehæmmende lægemidler, bør blive vaccineret, eftersom den beskyttende mavesyre er væk, hvorefter bakterier og virus nemmere kan ned i tarmene.

Det gælder også folk, der kirurgisk har fået fjernet mavesækken (gastric by-pass), da de heller ikke har den beskyttende mavesyre. Rejser du til lande med høj risiko for diarrésygdomme, bør du overveje at blive vaccineret, inden du rejser for at undgå diarrésygdomme. Vaccination kan også være med til at modvirke risikoen for, at du får antibiotikaresistente tarmbakterier med retur til Danmark.

Risikogrupper

• Gravid
• Diabetiker
• Personer, der tager mavesyrehæmmende lægemidler (mod mavekatar, halsbrand og mavesår)
• Personer med hjertekar-problemer
• Personer med inflammatorisk tarmsygdom