Den nye influenza eller svineinfluenza, som den kaldes i daglig tale, blev opdaget i Mexico og det sydvestlige USA i slutningen af april 2009. Sygdommen forløber ofte ganske mildt eller som almindelig influenza. Men sjældne tilfælde har været meget alvorlige. Blandt disse alvorlige tilfælde var en del unge mennesker, og spørgsmålet er om det blot var fordi flere blev ramt, eller om det er selve sygdommen, der er langt alvorligere end almindelig influenza.
Svineinfluenza forårsages af virusset A (H1N1), som er en blanding af influenza fra svin, fugle og mennesker. Blandingsvirusset smitter fra menneske til menneske. De fleste af os har ingen modstandskraft mod den nye svineinfluenza virus, og derfor er smittespredningen større.
Indtil videre virker det som om svineinfluenza oftest rammer 20-50 årige, mens ældre rammes i mindre omfang. På verdensplan er 50 % af de smittede mellem 20-40 år. Ingen ved hvorfor, men der findes 2 hypoteser.
- De ældre har en vis beskyttelse mod svineinfluenza fra tidligere epidemier, fx den spanske syge og fugleinfluenzaen (H5N1).
- Yngre menneskers adfærd gør dem mere udsat for smitte med svineinfluenza; de går mere ud og rejser mere.
- Det tyder på, at svineinfluenza virussen i højere grad inficerer fortrinsvis yngre mennesker og gør dem sygere end andre befolkningsgrupper. Dette kan dog først bevises, når forskerne er nået længere.
Sygdomsforløbet
En ukompliceret influenza varer mellem 3 og 5 dage, og symptomerne er hoste, feber og ømme muskler. Efter nogle dages hvile er man frisk igen, selvom trætheden og ømheden kan vare lidt endnu. Svineinfluenzas symptomer ligner almindelig influenza, og de fleste med den nye type har et helt almindeligt influenza sygdomsforløb.
Det hænder dog, at man får en bakterieinfektion oven i influenzaen, fordi virussen giver skader på slimhinderne, og så lettes adgangen for bakterier. For helt små børn er det ofte en øreinfektion, hos voksne er det som regel bihuleinfektion og langvarig hoste. Hos de ældre patienter er det oftest en lungeinfektion. Disse sekundære infektioner er forårsaget af bakterierne pneumokokker, stafylokokker og streptokokker.
Normal influenzavirus inficerer kun de øvre luftveje. De mere alvorlige typer, såsom den spanske syge, angriber også de nedre, og så kan sekundære bakterieinfektioner opstå. Derfor døde så mange af både virus- og bakterieforårsagede lungebetændelser under den spanske syge, og det er stadig kombinationen af de to typer infektion, der gør sig gældende ved alvorligere influenza-tilfælde.
I de allerfleste tilfælde hjælper antibiotika, men selv hos dem der får infektioner uden først at have haft influenza, kan infektionen have et meget alvorligt forløb. Hvis immunforsvaret ikke reagerer normalt på infektionen, men overreagerer, bliver patienten alvorligt syg. Disse patienter hjælpes kun delvist af antibiotika, fordi den type lægemiddel ikke påvirker immunforsvarets reaktion. Men ved endnu ikke helt, hvorfor nogle patienter reagerer sådan, men forskerne er sikre på, at det har noget at gøre med deres immunforsvar. Selv underliggende risikofaktorer kan have betydning for, hvor syg man bliver.
Samlet vil det sige, at infektion med samme bakterie kan gøre den ene meget alvorlig syg, og den anden lidt dårligt tilpas. Svineinfluenzaen synes at have samme karakteristika, men det er tilsyneladende de yngre, der rammes hårdest. Dette kan virke skræmmende og får svineinfluenza til at virke som en større trussel.
Andre pandemier
Når en sygdom rammer hele kloden, kaldes det en pandemi. Ved slutningen af 1. Verdenskrig slog influenzaen “Den spanske syge” mellem 20 og 50 millioner ihjel på verdensplan. “Fugleinfluenzaen” ramte i starten af d 21. århundrede og dræbte 371 på verdensplan. Svineinfluenza ramte første gang i 2009, og i vinteren 2014 dræbtes omkring 20 personer i Norden af svineinfluenza. Dette vakte stor bekymring, da det ret hurtigt blev tydeligt, at det ikke blot var de ældre og svagelige, der kunne ende i respirator på grund af influenza, men nu også, ved svineinfluenzaen, yngre og ellers raske personer.
Da sygdommen ofte har et meget mildt forløb, er det svært at sige noget om smittens omfang, og de fleste eksperter mener ikke længere, at en forestående svineinfluenza-pandemi er værd at bekymre sig om.
Det er dog fortsat bekymrende, at helt raske personer i vore dage, på meget kort tid kan ende i respirator med svære lungeinfektioner på grund af influenza.
Det samlede billede af svineinfluenzaens forløb fra andre verdensdele viser, at det første svineinfluenza-udbrud omkring 2009 skabte alarmerende tilstande i sundhedsvæsnet. Der sås flere tilfælde af virusrelaterede lungebetændelser end normalt ved den sæsonbetingede influenza, der hvert år rammer store dele af verden. Risikoen for at få lungebetændelse direkte af svineinfluenza-virussen syntes større, og risikoen for sekundær bakterielinfektion mindre. Man spekulerede i om det var virussen selv, der kunne give infektion i de nedre luftveje, til forskel fra almindelig influenza. Eller om der var tale om en “superinfektion” af en bakterie, der forårsagede svære sekundære infektioner.
Antibiotikaresistens – et voksende problem
I dag er det ikke længere alle bakterier, der kan bekæmpes med antibiotika. Der findes hovedsagelig resistens blandt stafylokokker (kaldes MRSA) og pneumokokker. Denne resistens er et voksende problem for samfundssundheden, for det betyder en øget dødelighed af bakterielle infektioner. Vi ser flere og flere blive alvorligt syge eller dø af infektioner, der førhen let kunne kureres af antibiotika. Hvis man ikke længere kan behandle følgesygdommene, bakterieinfektionerne, af influenza, vil denne resistens give alvorlige problemer. Navnlig i de mere ressourcesvage dele af verden. Stadig øget opmærksomhed på denne problematik, og konsekvente hygiejnerutiner på hospitalerne, er de eneste måder vi kan tøjle denne resistens på.
Vaccination – en måde at mindske smitten
Den store forskel på den nye svineinfluenza og sæsoninfluenzaen er, at yngre også rammes, og at flere i det hele tages smittes, fordi de mangler immunitet mod denne svineinfluenza-type. Når mange smittes, bliver antallet af svært syge også større. I nogle lande tilbyder man derfor vaccine mod svineinfluenza, ligesom nogle risikogrupper, fx ældre og gravide, tilbydes vaccine mod den almindelige influenza. Nogle mener, at man bør tilbyde begge vacciner, og det er også muligt i bl.a. Sverige.
Risikoen for sekundære infektioner betyder dog ikke, at man tilbyder vaccination mod pneumokokker til alle. Kun særligt udsatte har gavn af en generel vaccine, fx nyligt opererede, organtransplanterede eller patienter med lungesygdom.
Er svineinfluenza farligere end de andre?
Tallene på verdensplan vidner om, at den nye type ikke bør vække større alarmberedskab. Forløbet er oftest meget mildt, og de fleste opdager ikke, at de er inficeret med en anden slags end sædvanligt. Det er almindeligt, at nogle personer i særlige risikogrupper hvert år dør af influenza, og dette tal synes ikke højere end sædvanligt. Det urovækkende er, at også yngre mennesker uden egentlige risikofaktorer, i nogle få tilfælde er blevet meget syge, og enkelte er døde af svineinfluenza og følgesygdomme. Noget tyder på at yngre mennesker i højere grad rammes af svineinfluenza, men da mange som sagt ikke aner, at de er smittet af en særlig type, er der ikke pålidelige data nok til at fastslå dens omfang.
Fakta:
Svineinfluenza har som nævnt de samme symptomer som almindelig influenza. Feber, hoste, ondt i halsen, muskelømhed, træthed, hovedpine. Svineinfluenza kan også give diarré og opkastninger. Bliver symptomerne alvorlige, skal man søge læge; nogle få tilfælde af svineinfluenza kræver hospitalsindlæggelse pga tilstødende komplikationer som fx åndedrætsbesvær og væskemangel.
Smitte
Svineinfluenza smitter op til et døgn, efter at feberen er væk.
Smittefaren er dog størst under de første dage i sygdomsforløbet og varer omkring 7 dage.
Hvis man mener at være smittet, skal man gøre som man plejer ved influenza. Så længe man ikke er i en særlig risikogruppe, fx lider af andre svære sygdomme eller er gravid, kan man trygt gå i seng med te og panodil, tage den med ro og vente på, at man får det bedre. Hold dig hjemme indtil du er rask, for at undgå at sprede smitten, drik rigeligt med væske og tag evt. smertestillende og/eller febernedsættende medicin efter behov.
Risikogrupper er personer med:
- Kronisk hjerte-kar sygdom
- Kronisk lungesygdom (fx astma og KOL)
- Dårligt reguleret diabetes
- Nedsat immunforsvar
- HIV
- Neuromuskolære sygdomme
- Ekstrem overvægt
- Gravide
- Børn med ovennævnte problematikker
Man skal søge læge, hvis:
- Man har symptomer på influenza og tilhører en risikogruppe. Ring først til lægen og søg vejledning. Det er vigtigt at undgå at sprede smitten.
- Hvis du ikke er i en risikogruppe, men får feber over 38,5 grader i mere end 3 dage, får det meget dårligt eller på anden vis oplever svært forringet almentilstand, så søg læge. Det gælder for alle typer influenza, at man skal søge hjælp, hvis man oplever alvorlige symptomer. Dette skyldes risikoen for en sekundær infektion, der kræver behandling.
- Hvis du er sygepasser for, eller er i nær kontakt med en, som tilhører risikogruppen og har svære symptomer, så ring til lægen og søg råd.
