Indtast dit søgeord

Graviditetskvalme. Gode råd.

Graviditetskvalme. Gode råd.

Reklame:

Graviditetskvalme er meget almindeligt. Omkring 80 % af alle gravide oplever en gang i mellem graviditetskvalme. Mange har bare en smule kvalme om morgenen med enkelte opkastninger, mens andre er plaget af voldsom kvalme og hyppige opkastninger. 
Graviditetskvalme går som regel over efter uge 13-14. 

Hvad skyldes graviditetskvalme?

Selvom graviditetskvalme er meget almindeligt, vides det ikke med sikkerhed hvad den skyldes. Måske kommer kvalmen fordi kroppen producerer mere af visse hormoner under graviditeten, eller måske fordi der er ubalance i blodsukkeret. Andre mulige årsager kan være stress og overbelastning. 

Behandling af graviditetskvalme

Der er meget, du selv kan gøre for at lindre graviditetskvalme. 

– Prøv at spise mindre måltider oftere.
– Spis når du vågner, gerne inden du er stået ud af sengen om morgenen.
– Undgå mad som er meget fed, krydret eller røget. 
– Sørg for at drikke nok væske, hvis det er svært for dig at spise.

Spørg din jordemor eller på apoteket hvis disse råd ikke hjælper dig. Der findes behandlinger med lægemidler, som kun bør tages i samråd med lægen. 

Søg hjælp

Graviditetskvalme kan blive så slemt at du skal indlægges og behandles med drop. Ved svær kvalme og opkast kan man risikere at miste så meget væske, salt og mad, at det kan være farligt for både mor og foster. I alvorlige tilfælde kan kroppen blive dehydreret. 

Kontakt din læge hvis du bliver svimmel, ikke tisser som du plejer, bliver tør i munden, eller får tørre læber. Behandlingen for dehydrering er at give væske, i nogle tilfælde via drop. 

Gode råd

Prøv dig frem, spis de ting du kan mærke lindrer kvalmen og som du kan beholde i maven. Nogle praktiske råd for graviditetskvalme: 

– Spis før du står op om morgenen.
– Spis små måltider ofte. 
– Sørg for at få nok væske, især hvis du hyppigt kaster op.
– Undgå koffein.
– Prøv at spise mad, som er dampet eller kogt, frem for stegt.
– Undgå stærk mad.
– Spis kulhydratrige mellemmåltider.

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: