Crohns sygdom – liv, symptomer og behandling

Crohns sygdom (Morbus Crohn) er egentlig en kronisk betændt tarm – en inflammatorisk tarmsygdom der ikke går over, men kan være i ro. Betændelsen sidder som regel i den nedre del af tyndtarmen, men kan forekomme i hele mave-tarmkanalen. Der findes effektiv behandling, som kan holde sygdommen i ave. Læs herunder om hvordan livet med Crohns kan forme sig. 

Ca. 15.000 mennesker lever med Crohns i Danmark, og der registreres ca. 600 nye tilfælde årligt. Mænd og kvinder rammes ligeligt, men rygere har særlig stor risiko for at udvikle sygdommen. Børn kan også udvikle Crohns. Sygdommen colitis ulcerosa er også en inflammatorisk tarmsygdom, men der begrænser betændelsen sig til endetarm og/eller tyktarm. 

Livet med Crohns

I mange tilfælde har patienter levet med maveproblemer i flere år, før de diagnosticeres med Crohns. Anfald med voldsom diarré gør det svært at leve et normalt liv, navnlig for de unge mennesker, som oftest rammes af sygdommen. Den konstante jagt på et toilet og svære mavesmerter gør det næsten umuligt at leve som alle andre. Koncerter, festivaler, offentlig transport, flyrejser, sportsbegivenheder, fredagsbarer og strandture betyder ofte meget begrænset eller ingen adgang til toiletter, og det medfører at mange med Crohns bliver socialt isoleret i forskellig grad. Selv intimt samvær kan være uoverskueligt og forbundet med stor forlegenhed. Når patienten derfor endelig får diagnosen og dermed behandlingsmuligheder, oplever mange stor lettelse og en kraftig forbedring af livskvaliteten. 

Symptomer

Når man har Crohns, er det ofte værre i nogle perioder end andre; sygdommen skifter meget mellem udbrud og ro. Er sygdommen i ro, mærker patienten mindre eller måske slet ikke noget til den, og man kan blive helt symptomfri. Selve sygdommen er kronisk og går ikke væk, men man kan mindske besværet meget. 

De mest almindelige symptomer er ondt i maven og diarré, ofte flere gange dagligt. Feber, vægttab og blod i afføringen er også normale symptomer. Det varierer alt efter hvor i tarmen inflammationen sidder. Nogle patienter får også problemer med leddene, øjenbetændelse eller hudforandringer. Børn med Crohns skal i behandling for at undgå at deres vækst går i stå. 

Behandling

Sygdommen behandles oftest med lægemidler udviklet specielt til Crohns. Udbruddene er ofte akutte og kræver hospitalsindlæggelse, hvor patienten får lægemidlet cortison der virker betændelseshæmmende, i kombination med andre midler. Der gives også ofte næring direkte i blodbanen for at tarmen kan få en pause. I perioder hvor sygdommen er i ro, gives patienten ofte forebyggende behandling for at forhindre tilbagefald. De mest almindelige lægemidler er sulfazalasin, antibiotika, cortison, immunosuppressanter og TNF-hæmmere. 

Kost har også betydning for behandlingen af Crohns, og nogle ordineres særlige diæter. Speciel diæt kan lindre symptomer, navnlig når disse sidder i tyndtarmen. I sjældne tilfælde må patienten gennemgå tarmkirurgi i form af en stomi-operation for at få det bedre. Patientens tarm forkortes permanent eller midlertidigt, og patienten får en “pose på maven”, som opsamler tarmindhold og kan skiftes efter behov. Denne form for operation er nogle gange reversibel hvis tarmen læges, ellers er der tale om en permanent forkortelse af tarmen. 

Nye behandlinger

De traditionelle lægemidler har ofte begrænset effekt, og mange patienter oplever tilmed stærke bivirkninger. Efterhånden som kirurgerne er blevet dygtigere, og teknologien mere udviklet, bliver stomi-operationer også mere og mere udbredt, da det meget ofte giver større effekt end den traditionelle medicinske behandling. 

De nye biologiske lægemidler, der også anvendes mod andre kroniske betændelsestilstande, såkaldte TNF-hæmmere, har også vist sig effektive i behandlingen af Crohns. Her er dog den anke, at biologiske lægemidler kan have svære bivirkninger (f.eks. nedsat fertilitet), kan få andre betændelsestilstande til at blusse op, og er meget dyre at anvende. Biologiske lægemidler anvendes derfor ved voldsomme udbrud af Crohns, hvis anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.