Indtast dit søgeord

Gonoré. Symptomer og behandling

Gonoré. Symptomer og behandling

Gonoré er en seksuelt overført sygdom, som skyldes bakterier i urinrøret og skeden, men den kan også opstå i endetarmen eller svælget. Bakterierne kaldes gonokokker. De mest almindelige symptomer er en brændende følelse når man tisser og udflåd (for kvinder). Hvis sygdommen ikke behandles, kan det i værste tilfælde medføre, at man bliver steril senere i livet. 

Reklame:

Hvor smitsom er gonoré?

Gonoré skyldes bakterier som kan give infektioner i kønsorganerne, men også i endetarmen og svælget. Hvis infektionen ikke behandles, kan man med tiden blive steril. Hvis man har mistanke om, at man kan være smittet, skal man søge lægehjælp med det samme. 

Almindelige symptomer 

Symptomerne for gonoré varierer. De mest almindelige er gulligt og ildelugtende udflåd samt store smerter, når man tisser. Nogle, især kvinder, får dog ingen symptomer og kan derfor have sygdommen længe, før den opdages. Normalt går der kun mellem et par dage og en uge fra man smittes, til sygdommen bryder ud. 

Diagnose

Diagnosen fastlægges ved en test for gonokokker, hvor en bakterieprøve tages fra urinrøret, livmoderhalsen eller svælget. En kontrolprøve bør tages igen efter endt behandling. 

Behandling

Gonoré behandles med antibiotika. Des hurtigere behandlingen påbegyndes, des bedre. Ens partner bør også behandles, også selvom prøveresultaterne ikke umiddelbart viser tegn på infektion. Sandsynligheden for at man har smittet hinanden er nemlig stor. Gonokokker udvikler ofte resistens for forskellige typer antibiotika, og derfor kræver behandlingen nogle gange flere trin, så man først kan gøre bakterien modtagelig for medicinen. 

Søg hjælp

Hvis man har mistanke om, at man måske kan være smittet, skal man undersøges hos lægen. Alle som er smittet med gonoré, skal undersøges, og alle som kan have været udsat for smitte, skal oplyses om risikoen. 

Gode råd

Den eneste måde at beskytte sig mod gonoré og andre seksuelt overførte sygdomme er ved at bruge kondom.

Reklame:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: