Gigtsygdomme inddeles i ikke-inflammatoriske og inflammatoriske. Leddegigt (reumatoid artrit) tilhører den sidste gruppe, og er langt den mest almindelige gigtsygdom. Ca. 35.000 danskere har en leddegigt-diagnose. Leddegigt bryder oftest ud omkring de 55-60 år, men kan også ramme andre aldersgrupper.
Immunforsvaret, ,
Når kroppen angribes af infektion eller vævsskader, træder immunforsvaret i kraft. Reaktionen er livsvigtig. Immunforsvarsceller, bl.a. hvide blodlegemer ( T-celler), strømmer til området. Disse har mange opgaver, bl.a. at fjerne skadet væv og mikroorganismer, mens andre immunforsvarsceller fungerer som “spejdere” eller overvågere, der kan tilkalde yderligere assistance, hvis det skadede væv behøver det.
Nogle T-celler producerer antistoffer, en slags signalprotein, som kan identificere og mærke truende partikler og/eller celler. Denne mærkning muliggør immunitet over for sygdom; fx kan vi kun angribes af mæslinger én gang i livet, fordi mæslinge-virus ved gentagne angreb straks mærkes med antistof og elimineres af immunforsvaret. Samme mærkningsmekanisme kan dog blive til et onde, hvis immunforsvaret bestemmer sig til at identificere kroppens egne bruskceller som fjender – det er det, der sker ved leddegigt.
Autoimmune sygdomme
Når T-celler opfatter kroppens egne celler som trusler og stempler dem med mærkningen, angriber kroppens immunforsvar sig selv. Dette er en autoimmun sygdom, hvoraf der findes flere. Opfatter kroppen fingerleddets bruskceller som trusler, vil disse efterfølgende blive forsøgt elimine, og dette giver ledsmerter og hævelse i fingerleddet.
En lignende reaktion sker, hvis immunforsvaret mener at fx birkepollen er en fare, og mærker den med antistoffer. Pollen i øjne og luftveje opfattes nu som trusler, og starter en allergisk reaktion med hævede, kløende slimhinder og løbende øjne. Hvorfor T-cellerne pludselig opfatter kroppens egne celler som farlige, er uvist.
Har man leddegigt i familien, kan visse infektioner få leddegigten til at bryde ud. Rygning er også en risikofaktor for leddegigt, både for sygdomsudbrud og for aggressiviteten af leddegigtens forløb. Flere lægemidler mod leddegigt kan bremse skaderne i de betændte leds brusk, og forskningsresultater har vist, at en tidlig behandling af leddegigt giver store resultater.
“Det er forskelligt, hvor tidligt man søger lægehjælp for leddegigt, alt afhængigt af ens smertetærskel”, siger reumatolog Göran Lindahl. Han mener, at næsten alle andre former for led-betændelse bør gå i sig selv inden for 6 uger. “Hvis flere end 3 led er hævede, betændte og gør ondt, selv i hviletilstand, i mere end 6 uger, skal man gå til lægen”, siger han. “Selv med moderne behandling kan vi ikke få immunforsvaret til at holde op med at reagere på kroppens egne celler, men vi kan dæmpe angrebet af leddegigt. Fysioterapeutisk træning og viden er afgørende for at bevare styrke og bevægelighed. Det er ikke skadeligt at bevæge sig, når man har leddegigt, selvom det gør ondt. Derimod skal man ikke belaste det betændte, gigtplagede led for hårdt, så svømmetræning i varmt vand er ofte en ideel træningsform for gigtpatienter”.
Behandling
Betændelseshæmmende og febernedsættende lægemidler mod leddegigt, som fx NSAID (naproxen, ibuprofen), lindrer symptomerne effektivt. NSAID er en stor gruppe lægemidler, og effekten varierer fra patient til patient. Virker den ene slags ikke, kan man derfor med held prøve en anden.
På grund af bivirkninger ved NSAID, har nogle patienter brug for at tage et præparat, der beskytter maveslimhinden.
Kortison har en hurtig, betændelseshæmmende effekt, som kan gives lokalt, mens man afventer effekten af et langsomt-virkende lægemiddel. “Effekten af kortison kommer meget hurtigt, ofte allerede efter et døgn, og så længe,bman ikke giver det kontinuerligt og holder fast i en lav dosis, er det et udmærket lægemiddel”, siger Göran Lindahl.
Anvendes kortison i mere end 3 måneder, øges risikoen for knogleskørhed, og man bør derfor tage kosttilskud i form af kalk og D-vitamin. De fleste har behov for yderligere lægemidler for at beskytte skelettet.
Langtidsvirkende, antireumatiske lægemidler mod gigt, deriblandt leddegigt, er fx methotrexat, salazopyrin og ciclosporin. Denne type lægemidler betragtes som konventionel behandling og har eksisteret i mange år.
Biologiske lægemidler
De seneste års fremskidt inden for bioteknik og molekylærbiologi har frembragt gigtlægemidler, som virker på selve immunsystemet. Disse kaldes biologiske lægemidler, da de fremstilles ved hjælp af levende celler. “De biologiske lægemidler er fuldstændige modsætninger til såkaldte “naturmidler”, selvom de ofte forveksles. Her er tale om teknologisk meget avanceret medicin”, siger Göran Lindahl. Et godt eksempel er biologiske lægemidler, der hæmmer signalproteinet TNF-alfa. TNF-alfa er en central aktør i immunforsvaret, da det tilkalder immunforsvarets “angrebshær” fx ved infektioner. Dæmpes disse signalproteiner, dæmpes også angrebet med mindre smerte og hævelser til følge. Nogle af denne type medicinalmidler hedder etanercept, infliximab og adalimumab.
Stoffet anakinra er et andet nyere, biologisk middel, der dæmper andre af immunforsvarets komponenter. “Disse lægemidler gives, hvis fuld dosis af konventionelle lægemidler, alene eller i kombination med andre, i løbet af 3 måneder ikke har haft tilfredsstillende effekt”, siger Göran Lindahl. Han forklarer, at mange patienter har lige så god effekt af konventionel kombinationsbehandling som af biologiske lægemidler.
“Vi ved, hvordan biologisk medicin virker på kort sigt over en periode på 5 år, men vi kender ikke langtidsvirkningerne endnu”, siger han, hvilket er i modsætning til de konventionelle leddegigtmidler, som har været anvendt i årtier. Bivirkningerne hos de to forskellige typer medicin adskiller sig også.
“Der er risiko for, at fx en hvilende tuberkuloseinfektion blusser op, når man hæmmer immunforsvaret med biologisk medicin, og patienter i denne risikogruppe må igennem forskellige undersøgelser, før man igangsætter biologisk behandling af gigten med TNF-alfahæmmere”, forklarer Göran. Han understreger, at de biologiske lægemidler er meget vigtige som gigtbehandling for de patienter, der ikke hjælpes af andre lægemidler. Biologisk gigtbehandling overvåges altid nøje.
