Vitaminer og dit helbred

De reviderede nordiske anbefalinger bygger på nye videnskabelige resultater fra et stort antal studier.  

A-vitamin

Kroppen danner A-vitamin ved at omdanne retinol fra animalsk føde og karotin fra grøntsager. Karotin er stærkt orangerødt og giver for eksempel farven i gulerødder og abrikoser. Også broccoli og spinat indeholder meget karotin, men i disse grøntsager er farven kamufleret af det grønne klorofyl.

Nye studier viser at kroppen er meget bedre til at omdanne karotin til A-vitamin, end man tidligere har troet. Derfor er man nu i Norden enige om, at 900 mikrogram A-vitamin for mænd og 700 mikrogram for kvinder dagligt er fuldt tilstrækkeligt. 

B-vitamin – Modvirker fosterskader

B-vitaminet folat – eller folatsyre – har en stor betydning for stofskiftet. Folat er også vigtig for vores røde blodceller. Får kroppen for lidt, risikerer vi bl.a. at rammes af en blodprop. Hvis man planlægger en graviditet, er det vigtigt at sikre sig nok B-vitamin nogle måneder før, samt de først tre måneder af svangerskabet. 

Folatsyre har en beskyttende effekt mod rygmarvsbrok, hvilket er grunden til, at man i Norden er blevet enige om at øge anbefalingerne for kvinder i den fødedygtige alder. For gravide anbefales 500 mikrogram dagligt. 

C-vitamin – For blodkarrene

I det nordiske samarbejde vælger man at øge anbefalingen for C-vitamin til 75 milligram pr. dag. Det  svarer til knap 2 dl appelsinjuice, en knytnævestor portion broccoli eller to stykker kiwi. 

Nye studier tyder på, at C-vitaminets antioxiderende virkning er større end man hidtil har kendt til, og at vitaminet bl.a. hjælper til at reducere risikoen for hjerte-karsygdomme.

D-vitamin – For skelettet

De nordiske repræsentanter vælger også at forhøje den anbefalede dosis af D-vitamin. 

Årsagen er hovedsageligt at mindske risikoen for knogleskørhed. D-vitamin spiller en vigtig rolle i kroppens opbygning og vedligeholdelse af skelettets robusthed og styrke.  Knogleskørhed har fået stor opmærksomhed de seneste år, eftersom vi bliver ældre, rører os mindre og ofte har stillesiddende arbejde. At være fysisk aktiv og opholde sig udendørs hjælper med til at styrke skelettet. Ved fysisk aktivitet forbedres også muskelstyrken og balancen.

Kroppen producerer D-vitamin ved hjælp af solen, og derfor er det vigtigt at komme udendørs. For at sikre at kroppen får nok D-vitamin, er det dog også nødvendigt, at vitaminet også findes i kosten. 

Fed fisk som laks, tun og makrel har et højt indhold af D-vitamin, ligesom silde- eller laksepostej er også en godt at spise. Æg, kylling og torsk indeholder tillige mindre doser af vitaminet. 

Motion for helbredet

Daglig fysisk aktivitet har en større betydning for helbredet end tidligere antaget, konstaterer de nordiske levnedsmiddelmyndigheder. De anbefaler nu 60 minutters aktivitet om dagen i stedet for tidligere 30 minutter. 

At gå ture, gå når man skal handle, eller cykle til arbejde er udmærkede måder at få motion på. Bevægelse hjælper med at øge vores opmærksomhed, at holde vægten og ruster os mod stress og infektioner. 

Små ændringer, stor betydning

Meningen med de nye anbefalinger om at øge det daglige indtag af frugt og grønt er grundlæggende, at vi får det bedre og mindsker risikoen for sygdomme. Broccoli, blomkål og peberfrugt er specielt gode. 

Rapsolie og olivenolie er gode erstatninger for smør og fløde, da olierne indeholder gode fedtstoffer, som reducerer mængden af dårlige fedtstoffer i blodet. At indtage for meget sukker er i sig selv en kilde til fedt, da kroppen lagrer resterne af det sukker, den ikke har brug for, som fedt. Så kan det være ligegyldigt om yoghurten har et lavt fedtindhold, hvis indholdet af sukker er højt. At søde med frisk eller tørret frugt er derfor et godt alternativ. 

Følger man de nordiske ernæringsanbefalinger, har man gode forudsætninger for at mindske risikoen for sygdomme som fedme, diabetes og knogleskørhed, ligesom risikoen for hjerte-karsygdomme også mindskes.