Hjertet er en pumpe med to kamre og to forkamre. Det er en muskel, der hele tiden arbejder. Hjertet tilpasser sin pumperytme alt efter, hvor meget det skal arbejde. Hjertets hovedopgave er at pumpe blodet via det lille kredsløb ud til lungerne, hvor det iltes. Derefter kommer blodet igen ud til hjertet, hvorfra det sendes ud i resten af kroppen via det store kredsløb. På den måde tilfører blodet ilt til alle kroppens organer. Til sidst vender blodet igen tilbage til hjertet.
Hos personer med fysisk tungt arbejde eller hos idrætsfolk tilpasser hjertet sig kroppens behov og bliver større. Det er naturligt at hjertet vokser, når muskelcellerne skal arbejde hårdere. Dette kaldes et idrætshjerte. Musklerne i arme og ben bliver også større, når man træner dem.
Når man igen holder op med at træne, bliver musklerne i hjertet, armene og benene mindre. Dette er normal fysiologi, således at kroppen på den måde kan tilpasse sig efter, hvor meget den arbejder.
Overledningssystemet
Hjertesvigt kan opstå meget hurtigt eller komme snigende. Årsagen kan ligge i selve hjertemusklen, eller uden for den. Hvis årsagen er i selve hjertet, kan det dreje sig om en akut hjerteinfarkt med en prop i hjertets egen blodforsyning. Man kan også rammes af en sygdom i hjertemusklen.
Den kaldes kardiomyopati. Årsagen til sygdommen findes ikke altid. Man kan endvidere få hjerteklapfejl. Hjertet er delt i den venstre og den højre halvdel, og hver del har et forkammer og et hjertekammer. Mellem disse to kamre findes klapperne, der fungerer som ventiler, der sørger for, at blodet kun kan løbe i en retning. Hjerteklapperne findes også mellem hjertekamrene og de store pulsårer. Hvis hjerteklapperne i venstre side svigter, får man væskeophobning i lungerne, lungestase. Sygdomme i højre halvdels klapper er sjældne. De er som regel medfødte, eller opstået som følge af langvarig lungestase.
Med hvert hjerteslag kommer der et elektrisk signal i hjertets ledningssystem. Hvis hjertet slår uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler i ledningssystemet, får man atrieflimmer. Også kaldet hjerteflimmer.
Et normalt hjerte slår 60 til 100 gange i minuttet. Man kan mærke sin puls, og tælle hvor mange gange hjertet slår, på håndleddet i samme side som tommelfingeren. Hjerteflimmer kan forekomme uden nogen åbenlys årsag. Hvis årsagen kendes som akut hjertesvigt, kan man se forandringer i lungerne, eksempelvis blodpropper. Hjerteflimmer er som regel affødt af en anden lidelse i hjertet, men ikke altid.
Langsomme tilfælde
Når hjertesvigt kommer langsomt, ses forhøjett blodtryk, hypertension, gennem mange år, som en mulig årsag. Blodkarrene bliver stive og forkalkede. Hjertet tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Med årene kan hjertet svækkes og blive for stort.
En langsom blødningssygdom, for eksempel langsom siven fra maven eller tarmen, b-12 vitaminmangel, eller en mere eller mindre alvorlig blodsygdom kan forårsage hjertesvigt. Nogle gange kan komplikationer ved influenza lede til hjertesvigt. Et for stort alkoholforbrug kan også ligge til grund.
Kroniske lungesygdomme giver også ekstra belastning på hjertet. Det kan ses hos personer med astma, der ikke behandles korrekt. Og det kan ses endnu tydeligere hos personer med KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom.
Langt de fleste personer med KOL er rygere eller storrygere. En anden og mere sjælden lungesygdom i dag er asbestlunger. Diabetes kan også forårsage hjertesvigt, hvis det ikke behandles korrekt. Overproduktion af stofskiftehormon kan forårsage hjertesvigt eller hjerteflimmer. Derfor skal stofskifteproduktionen, der reguleres i skjoldbruskkirtlen, undersøges. Dette kan gøres ved at tage en blodprøve.
Symptomer
De symptomer, man får ved akut hjertesvigt, kan ligne dem, man får ved akut blodprop i hjertet eller ved hjerteflimmer. Det drejer sig om akutte brystsmerter, der stråler ud i armene og halsen, koldsved, ildebefindende og opkastninger samt åndenød.
Natlig åndenød, når man ligger ned, samt hosteanfald, som forsvinder, når man rejser sig op, kan være tegn på hjertesvigt. Ofte har man i forvejen mærket tiltagende træthed. Når hjertet lider af en svaghed, kan man også mærke tiltagende forvirring, da hjernen ikke får tilført tilstrækkeligt med ilt. Ved lægeundersøgelsen noteres blå læber samt nedsat cirkulation i benene, der bliver opsvulmede.
Man kan også se, at pulsårerne på halsen bliver store og pulserer, selvom man ikke mærker nogen puls. Hvis man lytter på hjertet, kan der være en uregelmæssig puls. Fra lungerne kan man høre en skratten. Ved stærkt nedsat funktion, kan der opstå lungeødem, hvor væske trænger ud i luftrørene og senere ud i munden.
Ved akut hjertesvigt giver man ilt og nitroglycerin. Patienten skal sidde ned, og alt stramt tøj skal løsnes. Man skal prøve at være så rolig som muligt. Derefter giver man en balanceret vanddrivende behandling for at mindske væske i kroppen og derved aflaste hjertet. Man kan eventuelt give styrkende hjertemedicin, såsom digitalis. Det er vigtigt at give morfin. Derefter skal bagvedliggende årsager undersøges.
Undersøgelse og medicinering
Det er ikke så dramatisk, hvis det handler om moderat besvær. Man giver vanddrivende medicin for at mindske væske i lungerne, hvis patienten har åndenød. Så undersøges andre tænkelige årsager. Der foretages EKG, hjerte-lungerøntgen, ultralyd på hjertet, samt en del blodprøver blandt andet for at tjekke nyrefunktionen.
Ved videre medicinering anvendes i dag af en gruppe lægemidler, der kaldes ACE-hæmmere og betablokkere. Man kan allerede ved tidlige stadier begynde med forsigtig dosering. Patienten bliver indkaldt igen efter ca. to uger. På grund af den ny medicin, er der uden tvivl sket en betydelig forbedring af livskvalitet for patienter med hjertesvigt, inden for de sidste ti år. En tilstand, der før i tiden var kendetegnet af meget begrænset fysisk formåen, til et idag næsten helt normalt liv, med mange muligheder for at være fysisk aktiv.
Jernmangel ved kronisk hjertesvigt
Der forekommer blodmangel (anæmi) ved kronisk hjertesvigt, og det ikke usædvanligt, at der også forekommer jernmangel både med eller uden blodmangel. Blodmangel ved kronisk hjertesvigt er en risikofaktor, som både risikerer at forværre sygdomstilstanden og øge dødeligheden. Nye studier har vist, at også jernmangel uden anæmi kan forværre sygdomstilstanden, og endda øge dødeligheden.
I efteråret 2015 udgav den svenske Socialstyrelse nye, nationale retningslinjer for behandling af hjertesygdomme. I Sverige formodes cirka 250 000 patienter at lide af hjertesvigt, og halvdelen af disse har jernmangel; noget, som tit medfører manglende livskvalitet, et øget antal sygehusindlæggelser, og øget dødelighed for denne store patientgruppe. Det er første gang, at Socialstyrelsen anbefaler intravenøs jernbehandling til hjertesvigtspatienter med jernmangel, noget som ikke var med i den præliminære version af retningslinjerne. I retningslinjerne skriver Socialstyrelsen om jernmangel ved hjertesvigt, at “Tilstanden har store til meget store gener “. For jernmangel, med eller uden anæmi (blodmangel), med symptomgivende hjertesvigt, anbefales behandling med parental jern, det vil sige jern, der ikke gives i tabletform, men fortrinsvist intravenøst. Foranstaltningen får graden seks på en anbefalingsskala med 10 grader.
Når lægen konstaterer kronisk hjertesvigt, børn man udrede, om der forekommer jernmangel (kontroller ferritin og mætning af jern). Hvis jernmangel skulle forekomme, er det dokumenteret, at behandling med intravenøst jern kan forbedre livskvaliteten, mindske symptomer såsom træthed og forpustethed, samt give øget fysisk formåen hos den, der er ramt. Det gælder uafhængigt af, om man samtidigt er ramt af blodmangel. De positive behandlingsresultater gælder kun intravenøs behandling. Samme effekt har ikke kunnet påvises ved oral indtagelse (i tabletform). Test, om du lider af jernmangel
