Morphea kan opstå i alle aldre, selv om den hyppigst ses hos personer mellem 20 og 50 år, og ca. tre gange oftere hos kvinder end hos mænd. Af og til ser man også flere spredte pletter.
Klinisk billede
Et morphea-angrebet område begynder med at rødme og bliver gradvist mere hårdt, stift, gulligt og voksagtigt omkranset af et svagt blårødt område. I de senere stadier ses en øget brun pigmentering med sporadiske, hvidlige områder (foto 1 og 2).
Der ses af og til også varianter med lineær eller båndformet udbredelse (foto 3).
Sygdommens årsager
Morphea er en lokal form af bindevævssygdommen sklerodomi, der kun rammer huden. Den kan optræde efter en almindelig virusinfektion eller i et område, der på en eller anden måde er blevet skadet, eller som en reaktion på et bid (fx af en flåt). I langt de fleste tilfælde er årsagen imidlertid ukendt. Hudforandringerne er som regel enkeltstående, men til tider optræder der flere. De er normalt runde og sidder asymmetrisk på overkroppen eller på arme, ben, fødder eller hænder. Ofte varierer de meget i størrelse.
Forløb
Sygdomsforløbet er langvarigt og strækker sig over flere år, men sygdommen morphea er også begrænset og går stille og roligt over af sig selv.
Hvis huden bliver stiv og hård rundt om et led, eller påvirker en hel arm eller et ben, kan det påvirke kropsdelens normale udvikling – især hos børn. Det kan derfor blive nødvendigt med særlige behandlinger.
Behandling af morphea
I det tidlige stadium når huden er begyndt at rødme, kan meget stærke kortisonsalver mindske udviklingen af morphea. Medicinsk lysbehandling, fx med UVA-1, har haft positiv effekt i nogle tilfælde. I sværere og mere omfattende tilfælde, har man forsøgt sig med indvortes behandling med D-vitaminlignende lægemidler og forskellige immunhæmmende lægemidler, men dette har haft varierende resultater. Når hudforandringerne viser sig på et led, er det vigtigt at få hjælp af en fysioterapeut.
Herudover vælger man ofte blot at afvente, at sygdommen går i sig selv igen.
-500x329.jpg){kind=small}
