Bulløs pemfigoid

Pemfigoid er som regel godartet, og kan gå over af sig selv. Nogle gange kan det ramme slimhinderne. Der er en speciel type, der især rammer slimhinderne.

Det kliniske sygdomsbillede

De klare og væskefyldte blærer opstår ofte på områder med rødmende hud. Blærernes størrelse og antal varierer fra person til person og periodemæssigt. Sygdommen kan starte med kløe, og derefter kommer blærerne.

Årsag til bulløs pemfigoide

Man kender ikke den nøjagtige årsag, men man antager at det er en slags immunologisk fænomen med virkning på huden.

Der kan påvises specifikke antistoffer ved at tage prøver direkte fra huden som ved en blodprøve (antistoffer mod hudens basalmembran).

Proces

Bulløs pemfigoid er ofte langvarig, fra et par måneder op til flere år, men med den rette behandling kan den gradvist aftage.

Den kan også helbrede sig selv. Der kommer perioder med forbedring og forværring. Der er altid en risiko for tilbagefald.

Behandling

Den mest almindelige behandling af Bulløs pemfigoid er at give oral kortisonmedicin. I første omgang i høje doser, som derefter gradvist og langsomt skæres ned. Stærke kortisoncremer har en lindrende effekt på hudforandringer. Målet med behandlingen er at kontrollere kløen, og reducere blæreudviklingen til et acceptabelt niveau. Man må ikke give så høje doser, at blæreudviklingen helt ophører. Sommetider gives der forskellige former for immunhæmmende midler som supplement eller som den eneste medicin.

Målet er at undertrykke sygdomsaktiviteten med en så lav dosis som muligt af det pågældende lægemiddel. I mildere tilfælde af Bulløs pemfigoid kan man give visse andre medikamenter, f.eks. sulfoner (Dapson), ved længerevarende behandling kan antibiotika, såsom tetracyclin (doxycyclin) have en gavnlig effekt.