Prostatitis er en almindelig lidelse som man normalt hurtigt kommer sig over. Indimellem kan det dog tage et godt stykke tid at blive rask. Der er tale om en inflammation i prostatakirtlen, der sidder rundt om urinrøret, der hvor urinrøret forlader urinblæren og fortsætter ud i penis. Prostataens opgave er at danne transportvæske til sædcellerne, når de bevæger sig fra urinrøret til ægget i kvindens livmoder. Når prostataen bliver betændt, kan kirtlen blive hævet, øm og blødere i konsistens. Inflammationen kan også påvirke det omgivende væv, eksempelvis musklerne i bækkenbunden.
Årsager
Akut protatisis opstår altid på grund af bakterier, og sygdommen ledsages normalt af feber. Dette er en sjælden sygdom, og man behandler den typisk med antibiotika.
Den kroniske prostatitis er meget mere hyppig og plejer at komme og gå. Ofte melder lidelsen sig langsomt og bider sig fast i længere tid, op til nogle uger eller måneder, for siden at aftage et stykke tid. Sygdommen forårsager smerter i bækkenbunden og lysken, og det kan være vanskeligt at sidde ned. Kronisk prostatitis er ikke farligt, og går stille og roligt over af sig selv. Indimellem kan akut prostatitis føre til kronisk prostatitis.
Forskellen på kronisk og akut prostatitis er, at den kroniske sjældent forårsages af bakterier. Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvad der har forårsaget den kroniske prostatitis.
Symptomer
De almindeligste symptomer for denne sygdom er smerte i lænden og underlivet. Smerten stråler ned mod inderlårene og ud i pungen eller penis. Nogle mænd oplever også smerte ved udløsning. Man kan også opleve smerte mellem pungen og endetarmen. Det kan gøre ondt at sidde ned, og i sjældnere tilfælde kan det også være svært at tisse. Ved akut prostatitis melder symptomerne sig hurtigere, de er kraftigere, og man får som regel også feber og kuldegysninger.
Behandling
En nem måde at lindre smerterne på er at holde underlivet varmt, få regelmæssig sædafgang og at undgå forstoppelse. Forstoppelse kan nemlig lede til, at afføringen trykker på prostataen og derved forårsager smerte.
Ved akutte smerter plejer antibiotika at give gode resultater, men ved kronisk prostatitis er resultaterne mere uklare. Såfremt sygdommen ikke skyldes bakterier, vil en antibiotikabehandling ikke gøre nogen forskel. I sådanne tilfælde plejer generne at forsvinde af sig selv. Selv om man er blevet rask, kan man af og til mærke smerterne flere år efter.
Som oftest behandler man blot symptomerne ved hjælp af smertestillende eller vanddrivende medicin. Hvis man har mistanke om, at man har prostatitis, skal man kontakte sin læge. Har man derimod store smerter i underlivet kombineret med høj feber, skal man straks kontakte den nærmeste akutmodtagelse.
