Skarlagensfeber. Symptomer, smitte, behandling

Skarlagensfeber forårsages af en bakterie, der hedder streptokokker. Bakterien forårsager det kløende, knoprede udslæt. Skarlagensfeber er smitsom og forekommer hyppigst hos børn i den tidlige skolealder. Visse personer kan have bakterierne i kroppen, uden at de nødvendigvis får skarlagensfeber. Bakterierne optages i kroppen ved indånding, kropskontakt eller berøring af genstande. Særligt genstande, som er fugtige og kommer i kontakt med munden, kan være smittebærende. Skarlagensfeber forekommer almindeligvis hos mindre børn. Ældre børn og voksne får sjældent denne sygdom, men får i stedet halsbetændelse. Eftersom sygdommen er meget smitsom, er det bedst at holde barnet hjemme, indtil barnet er helt raskt eller i mindst to døgn, efter at antibiotikakuren er indledt.

Streptokokinfektioner kan gå over af sig selv, men normalt behandles de med antibiotika. Jo hurtigere man bliver behandlet, des mildere bliver sygdommen.

Symptomer 

Skarlagensfeber begynder som halsbetændelse og fortsætter med feber op til 40 grader, samt ondt i halsen. Kirtlerne i halsen hæver og bliver ømme. Kvalme, opkast og hovedpine forekommer også ofte.

Efter et par døgn viser der sig røde, tætte knopper på størrelse med knappenålshoveder. Dette er det mest åbenlyse tegn på skarlagensfeber. Huden føles knopret og ru som ved gåsehud. Udslættet viser sig ofte først i armhuler og lysken, og spreder sig herfra til mave, sider, ryg, nakke, arme og ben. Udslættet kan være så svagt, at det næsten ikke kan ses. De røde knopper bliver hvide, når man trykker på dem.

Det er usædvanligt at få udslæt i ansigtet, men kinderne bliver røde, og området omkring munden blegner. I de første par dage har tungen en gråhvid belægning, og senere bliver overfladen højrød med hævede prikker. Dette kaldes for “jordbærtunge” og er det mest karakteristiske symptom på skarlagensfeber.

Efter yderligere nogle døgn begynder udslættene på huden at forsvinde, og huden på bl.a. håndflader og fodsåler begynder at skælle. På maven, brystet og ryggen kan man få mælkelignende skæl.

Behandling af skarlagensfeber

Skarlagensfeber skal behandles med antibiotika i 10 dage. Efter ca. 48 timers behandling smitter sygdommen normalt ikke længere. Med antibiotika forkortes sygdomsforløbet, smittespredningen mindskes og risikoen for komplikationer mindskes.

Uden korrekt behandling forsvinder feberen og udslættet efter en uges tid, men de kan også vare ved og føre til alvorlige komplikationer. Efter nogle dage kan man få ledsmerter i for eksempel knæ og albuer. Smerterne forsvinder af sig selv efter nogle uger.

Komplikationer 

Sygdomme, der forekommer sammen med skarlagensfeber, er bl.a. øre- og bihulebetændelse, hævede lymfekirtler på halsen, betændelse i nyrerne og hævelser i halsen. Til de mere sjældne komplikationer hører hjertemuskel- og nyrebetændelse. I meget sjældne tilfælde kan skarlagensfeber føre til sygdommen PANDAS med pludselige adfærdsændringer, som eksempelvis tvangshandlinger. Komplikationerne viser sig typisk tre til fire uger efter infektionen.