Indtast dit søgeord

Hvis man får et slag mod øjet, kan man få et blåt øje, som skyldes en blødning under huden

Hvis man får et slag mod øjet, kan man få et blåt øje, som skyldes en blødning under huden

Slag mod øjet. Hvad kan der ske og hvad skal man være opmærksom på?

Slag mod øjet kaldes også stump vold, og kan give forskellige problemer afhængig af mange faktorer. Hvis den genstand som forårsagede det blå øje er stor, for eksempel en fodbold, stoppes den ofte af kanten af den knogle, der sidder rundt om øjet. I nogle tilfælde kan området blive ømt, og der kan blive rødt og hævet omkring øjet. Når der opstår en sådan hævelse, en indre blødning, kaldes det et blåt øje. Hævelsen kan blive så alvorlig, at man ikke kan åbne øjet.

Reklame:

Generelt om slag mod øjet

Kraftige blødninger, som kommer fra sår i øjenbrynene, er noget der kan opstå i forbindelse med et slag mod øjet. Selv om blødningerne kan se skræmmende ud, er de ikke farlige. I værre tilfælde kan både øjet og knoglen som omgiver øjet, blive beskadiget, for eksempel ved en trafikulykke. 

Hvis det er en mindre genstand, der forårsager skaden, er risikoen for at selve øjet beskadiges, større. Den kan forårsage en midlertidig øgning af trykket inde i øjet, som så kan give smerter og nedsat syn. Der er en risiko for, at man får vedvarende problemer med trykket og skader på linsen og nethinden, hvilket fører til nedsat syn.

Hvad kan der ske ved et slag mod øjet?

I nogle tilfælde kan der forekomme brud på nethinden, og der er risiko for, at den løsner sig. Nethindeløsning føles som en kraftig nedsættelse af synet, og bristerne kan forårsage det såkaldte lysglimt-fænomen.

Den form for slag mod øjet som oftest kræver lægebesøg, er når man bliver ramt af en mindre bold. Det kan ske når man dyrker visse sportsgrene, som for eksempel hockey, tennis eller golf. Det samme gælder, hvis det er et slag fra for eksempel en ketcher, et spark eller en knytnæve.

De fleste slag man får mod øjet, sker i hverdagen og får ingen større konsekvenser. Det kan dreje sig om kviste, som river en i øjet og giver ydre ridser på hornhinden. Ridserne heler af sig selv, og oftest sker det inden for et døgn. Det kan dog føles ubehageligt, og man kan være lidt mere lysfølsom, end man plejer.

Den mest alvorlige type af skade er, når genstanden er spids eller skarp. Så kan der dannes sår, som trænger ind i øjets væg. Ved sådan en skade bør man søge læge så hurtigt som muligt.

Hvis man bruger en hammer eller lignende mod metal eller sten, bør man være meget opmærksom. En flis er oftest lille og meget spids. Er man uheldig, kan den trænge ind i øjet og forårsage en alvorlig skade. De fleste øjenskader kan undgås ved at bruge beskyttelsesbriller.

Undersøgelse og behandling

For at undersøge, om et slag mod øjet har skadet noget alvorligt, kan man dække for øjet med hånden, så kan man tjekke om man ser nogenlunde, som man plejer. Er øjet rødt, gør det ondt, og er synet blevet betydeligt dårligere, skal man søge læge. Det samme gælder ved sårskader, og hvis der er tale om kraftige blødninger på øjenlågene eller huden omkring øjet.

Hvis man har sår på hornhinden, kan man opleve, at øjet ridses og løber i vand. I sådanne tilfælde kan man købe en salve i håndkøb på apoteket. Et ”blåt øje” heler af sig selv, men det kan tage lang tid, inden det er forsvundet helt. Man skal passe på sit syn, og et slag kan give forringelse af ens syn, så det gælder om at være opmærksom ved ulykker.

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: