Indtast dit søgeord

Skelen vil sige, at øjnene ikke ser i samme retning

Skelen vil sige, at øjnene ikke ser i samme retning

Skelen (heterofori, esofori, hypofori) årsager og behandling

Når musklerne i øjnene ikke fungerer, som de skal, og ikke er koordinerede, kalder man det for skelen. I de fleste tilfælde begynder skelen i barndommen.

Reklame:

Den mest almindelige form for skelen er, at ens ene øje står stille, mens det andet øje kigger indad eller nedad. Hvis man lige pludselig begynder at skele som voksen skyldes det, at en eller flere af øjenmusklerne er blevet beskadiget eller endog lammet.

Generelt om skelen

At skele indebærer, at man ikke kan rette begge øjne i samme retning. Nogle gange kigger øjnene til hver sin side, andre gange kigger et af øjnene indad eller udad. Det er ikke altid man ved hvorfor man får dette, men ofte er det arveligt eller hænger sammen med en bygningsfejl.

Hvis man skeler som voksen, kan det have været der siden barndommen, men skjult. Man kan endda have levet med det hele livet uden problemer. Tilstanden kan skyldes stress eller sygdom, endog almindelig træthed kan forårsage det og så give gener. I de senere år er skjult skelen blevet meget mere almindeligt. Man mener at dette skyldes en øget anstrengelse af øjnene, på grund af mere arbejde foran en computerskærm.

Årsager

Det er ikke altid man ved, hvorfor man får denne lidelse. I mange tilfælde kan det skyldes en tilfældighed eller en anden øjenlidelse. Det kan skyldes at man er nærsynet. I enkelte tilfælde kan det være en følge af en sygdom eller en skade. Hvis man for eksempel har et ar på det ene øjes nethinde, kan det resultere i et nedsat syn. Det kan så føre til at man kommer til at skele. Det skyldes, at man ikke fokuserer synet lige så godt med et øje med dårligt syn.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis man helt pludseligt begynder at skele eller se dobbelt, og generne ikke går over inden for nogle timer, skal man kontakte en læge.

Hvis man har en skjult skelen, er det meget ualmindeligt at det bliver opdaget ved en synsprøve. Det er vigtigt at kontakte en læge hvis man har mistanke om skelen, for det kan være tegn på værre sygdomme.

Undersøgelse

Øjenlægen analyserer øjnenes bevægelighed. Det gør man for at kunne se, hvilke af musklerne der ikke fungerer som de skal. Man tjekker også, om der findes nogen anden grund til at personen skeler.

Hvis det er sådan at tilstanden skyldes en lammelse af forskellige muskler i øjnene, skal dette undersøges i samråd med lægen. Lægen tjekker om der er en form for kredsløbsforstyrrelse. Er der det, kan det være nødvendigt at undersøge blodtrykket. Man tager også prøver af blodet og urinen. Desuden tages der røntgenbilleder.

Behandling af skelen

For at kunne behandle tilstanden, skal man vide hvad det skyldes. Skyldes det en kredsløbsforstyrrelse, plejer det at forsvinde inden for nogle måneder. Skyldes det noget andet, bruger man sommetider et muskelafslappende middel, for at få øjenmusklerne til at blive bedre koordinerede. I andre tilfælde kan man forbedre de synsfejl som forårsager personens skelen, ved hjælp af briller.

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: