Indtast dit søgeord

"Fladlus er hudparasitter, der suger blod, og lever i kønshårene eller øjenbrynene."

Fladlus (phthirus pubis)

En fladlus er et par millimeter lang og er en hudparasit. Den trives bedst i kønshår og lever af blod. Den kan også forekomme i hårene under armene, på overkroppen, på lårene, i øjenvipper samt i øjenbryn og skæg. Lusen formerer sig ved at lægge æg ved hårrødderne.

Reklame:

Bid fra fladlusen giver en intens kløe, og hvis man har mistanke om at man har fladlus, kan man selv prøve at se, om man kan få øje på lusene eller luseæggene. Æggene ligner små dråber og sidder fast på hårstråets nedre del. Æg og lus ses let gennem et forstørrelsesglas.

Hvad er fladlus?

Der er tale om en hudparasit som ikke har vinger, men har klør til at holde sig fast i hårstråene med. Den har stor afstand mellem benene, fordi den lever på brede hårstrå. Fuldt udvoksede fladlus ligner små sølvgule eller sorte korn. Kroppen er flad, kort og ikke mere end 1-2 mm lang. Det kan være svært at opdage lusen med det blotte øje. De æg som fladlusen lægger, klistrer sig fast til roden af de hårstrå, som lusen lever på.

Spredning og symptomer

Fladlus spredes gennem kropskontakt med et andet menneske der har parasitten. Det kan være ved samleje, eller blot ved at dele samme seng. De kan også spredes via fælles håndklæder eller solarier, der er dårligt renligholdt.

Symptomerne viser sig en måneds tid efter, at man er blevet smittet, og det første tegn plejer at være en intens kløe. Eftersom fladlusen suger blod, og lusens spyt indeholder et enzym, der nedbryder hæmoglobinet i blodet, kan der opstå blålige misfarvninger omkring de steder hvor lusen har bidt.

For at undgå yderligere spredning skal man vaske alt tøj, sengetøj og håndklæder i mindst 60 grader varmt vand. En fladlus kan højst overleve 1-2 døgn væk fra menneskekroppen, så hvis man har store sengetæpper eller lignende, der ikke kan maskinvaskes, kan man lægge dem et isoleret sted i en måned. 

Behandling

Inden man påbegynder behandlingen, bør man få parasitten diagnosticeret af en læge, da kløe kan være forårsaget af noget andet. Der findes forskellige håndkøbsmediciner, såsom ProDerm og Tenutex, der kan afhjælpe problemet. Disse lægemidler fås som shampoo og creme, og kan købes på apoteket. Det er vigtigt at følge brugsanvisningerne, og man bør kun anvende disse lægemidler, hvis man er helt sikker på at man har fladlus. Andre metoder er at fjerne lus og æg med en pincet, eller at kæmme hårene grundigt med en tættekam. Fladlus i øjenvipperne kan behandles ved hjælp af vaseline. Mayonnaise og tea tree oil kan også kommes på de inficerede områder.

Hvis man har store problemer med kløe, kan man købe cremer der stiller kløen. Man skal så vidt muligt undgå at kradse sig for meget, da dette kan give infektioner. Man kan godt opleve at kløen varer ved et stykke tid efter, at fladlusene er væk.

Sætter lusene sig i øjenbryn og øjenvipper, skal man kontakte sin læge. Det samme gælder, hvis håndkøbsmedicinen ikke har nogen effekt.

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Akne
21 april, 2016 Hud og hår

Akne

Akne er betændte talgkirtler, og kan vise sig som udslæ...

Reklame:
Reklame: