Skoliose er en almindeligt forekommende lidelse, som de fleste mennesker har i en eller anden grad. Den kan have 1, 2, 3 eller flere bøjninger, af forskellige grader, der måles med den såkaldte Cobb-skala. Jo mere alvorlig skoliosen er, des oftere er det kvinder, der har de største problemer.
Årsager til Skoliose
En årsag kan være, at benene ikke er lige lange, hvilket gør at kroppen prøver at kompensere for denne ulighed, ved at bøje rygsøjlen. Alt der skal til for at løse dette problem, er en indlægssål eller en højere skosål på den ene sko. En anden årsag, er medfødte misdannelser eller skader i muskel- og nervesystemet.
Indimellem kan skoliose opstå, uden at man ved hvorfor. Når en sygdom er uden kendt årsag, kaldes den for “idiopatisk”, hvilket betyder, at den ikke kan forklares ud fra den viden man har. Dette betyder dog ikke, at der ikke findes en forklaring. En sygdom, der klassificeres som idiopatisk, kan være resultat af en ukendt faktor.
Idiopatisk skoliose opdeles i 3 kategorier alt efter, hvornår den opdages:
- Infantil – fra fødsel til 3-års alderen
- Juvenil – fra 3-års alderen til 9-års alderen
- Adolescent – fra 9-års alderen til voksealderens afslutning
Adolescent idiopatisk skoliose er den hyppigst forekommende type. Det mest almindelige er, at skoliosen tager til i teenageårene, hvor væksten for alvor tager fart. Det er også i denne periode, man normalt opdager skoliosen.
Symptomer
Skoliose bliver næsten altid forværret i forbindelse med øget vækst. Hvis en kraftig skoliose ikke behandles, kan den give problematiske symptomer på grund af fejljusterede ryghvirvler. Skoliose, som kommer af misdannelser eller sygdom, kan give endnu større problemer, og fører oftere til operationsindgreb. Disse patienter har som oftest en skæv brystrygrad, der kurver mod højre.
Behandling af skoliose
I nogle tilfælde retter rygraden sig selv med tiden, men i andre tilfælde kan det være nødvendigt med en operation. Man kan også ved hjælp af fysioterapi træne musklerne op rundt om rygraden.
Undervejs i voksealderen kan der anvendes et korset, som hjælper med til, at ryggen ikke bøjer sig mere end nødvendigt. Korsettet har størst effekt, hvis man opdager den bøjede ryg tidligt, og hvis skævvridningen ikke er langt fremskredet. Formålet med korsettet er ikke at rette ryggen op, men at forhindre den i at bøje yderligere. Behandlingen fortsætter til man holder op med at vokse, ofte over flere år. At vænne sig til at gå med korset er besværligt, og den største belastning er ofte den psykiske.
I svære tilfælde kan man blive opereret, og ved en operation kan man sørge for, at et bestemt antal ryghvirvler bliver immobiliserede. Man kan som regel forlade hospitalet allerede efter en uge, men det tager cirka 6 måneder, inden man helt er kommet sig over operationen, hvorefter man kan begynde at dyrke sport og bruge ryggen aktivt igen.
