Der er flere forskellige miljøfaktorer, der kan bidrage til, og påvirke, risikoen for strubekræft. Den mest almindelige og største risiko for denne cancertype er tobaksrygning. Mest udsat er dem, der både drikker og ryger for meget.
Hvad er strubekræft?
Strubekræft er en af mange forskellige cancerformer. Den er ganske sjælden, og de fleste af de sygdomsramte er over 65 år gamle. I langt størstedelen af sygdomstilfældene sidder der en tumor på strubehovedet, og hæshed er det første sygdomstegn. Når man får strubekræft, er det cellerne i struben, der ved et fejltilfælde udvikles til cancerceller. Cancercellerne begynder at dele sig, og til sidst dannes der en tumor.
Hvad er symptomerne, og hvordan diagnosticeres strubekræft?
Der er forskellige symptomer på strubekræft. Det første symptom er næsten altid hæshed. Ofte har hæshed helt andre årsager, eksempelvis en almindelig infektion. Har man derimod været hæs i mere end tre uger, bør man kontakte sin læge for at få en henvisning til en øre-, næse- og halsspecialist. Ud over hæsheden kan man opleve en tør plet eller klump langt nede i halsen. Desuden får man en tør hoste og problemer med at synke. Disse symptomer kan dog let snyde, da de også er symptomer på andre sygdomme, såsom en almindelig forkølelse.
Når der skal stilles en diagnose for strubekræft, undersøger lægen stemmebåndet. Dette gøres ved hjælp af et særligt instrument, der kaldes et endoskop. Ved denne undersøgelse plejer man også at tage forskellige prøver, for at kunne fastslå diagnosen med større sikkerhed.
Behandlinger og tiltag mod strubekræft
Strubekræft behandles enten med strålebehandling eller med en operation. Strålebehandling er som regel kun en mulig løsning i de tilfælde, hvor kræften er blevet opdaget på et tidligt stadie. Behandlingen kan påvirke stemmen, men patienten plejer at tale normalt igen efter et stykke tid. Hvis canceren er mere udbredt, er det nødvendigt med en operation, hvor hele eller dele af strubehovedet fjernes. Derved mister patienten sin evne til at tale, eftersom stemmebåndet sidder sammen med strubehovedet. Derfor installeres en stemmeventil, der kan hjælpe patienten med at tale.
Efter operation af strubehovedet dannes der ofte ganske meget slim og skorper af indtørret slim i luftvejene. Dette kan fjernes ved hjælp af en slimsuger. Den første tid efter operationen får patienten mad gennem en sonde, som fjernes efter ca. 10-14 dage. Når sonden er fjernet, og stemmeventilen er på plads, prøver patienten at tale. Det lykkes som regel i første forsøg.
Det, der plejer at være det sværeste efter operationen af strubekræft, er, at man mister sin stemme. Patienten skal lære at tale på en ny måde. Selv om talen fungerer fint med en stemmeventil, benytter mange patienter sig af muligheden for at besøge en logopæd (talekonsulent). Her er det muligt at øve sig på at variere sin tonehøjde og stemmestyrke, så talen bliver så naturlig som muligt.
