Der er over 400 lymfekirtler i kroppen. De fleste lymfekirtler sidder på halsen, i armhulerne, mellem lungerne og i maven. Lymfesystemet, der er en vigtig del af immunforsvaret, beskytter os mod infektioner.
Hvad indebærer lymfekræft?
Lymfesystemet har flere forskellige opgaver i kroppen. En af opgaverne er, at de skal forsvare kroppen mod infektioner og fjerne gamle, beskadigede og fremmede celler – eksempelvis røde blodlegemer og tumorceller.
I netværket af lymfekirtler transporteres en væske, som kaldes for lymfe. Væsken består af proteiner og en type hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer er specialiserede celler, som forsvarer kroppen mod bakterier og andre mikroorganismer. Det er i lymfekirtlerne, de hvide blodlegemer modnes.
Hvorfor får man lymfekræft?
Lymfekræft kan starte hvor som helst i systemet, men ofte begynder sygdommen i en eller flere lymfekirtler. Uanset hvor i kroppen man får lymfekræft, så er årsagen altid at de hvide blodlegemer er blevet beskadigede. Vi ved meget lidt om hvorfor man får lymfom, men der er visse faktorer der øger risikoen for lymfekræft, eksempelvis hvis man har leddegigt eller en anden inflammationssygdom. Der er også øget risiko for lymfekræft, hvis man har været i kontakt med forskellige typer herbicider, opløsningsmidler eller farvestoffer.
Symptomer på lymfom
Det mest almindelige symptom på lymfekræft er, at man har hævede lymfekirtler. Hvis kirtlerne i brystet eller i maven er hævede, vil det ikke kunne ses udefra, men det gør ondt og føles ubehageligt. Andre symptomer kan være, at man føler sig træt, får feber, sveder meget eller går ned i vægt uden en egentlig anledning. Hvis man trykker på lymfekirtlerne på luftrøret, og får hoste eller åndenød, kan det være et symptom på sygdommen.
Har man en eller flere kirtler, som er hævet til mere end to centimeter i diameter, skal man kontakte sin læge inden for et par dage.
Udredninger og undersøgelser
Hvis man har hævede lymfekirtler, skal man gennemgå en grundig kropsundersøgelse, hvor lægen undersøger lymfekirtler, mave og lunger. Det første lægen plejer at gøre, er at tage en celleprøve fra en af de forstørrede kirtler. Prøvetagningen tager et par minutter og føles som et lille stik. Med en celleprøve kan lægen se, om man har cancer eller ej. Viser det sig at der er cancerceller i prøven, tager lægen en vævsprøve for at se, hvilket type cancer der er tale om. Hvis det er cancer i en kirtel, som er let at komme til, plejer lægen at fjerne hele lymfekirtlen. Operationen varer ca. en time og udføres under narkose.
Hvilke undersøgelser der foretages, afhænger af hvilke symptomer og lymfomer man har. Normalt tages en blodprøve, en CT-skanning og en knoglemarvsprøve.
Behandling af lymfom
Lymfekræft behandles normalt med kemoterapi (cystostatika) og stråling. Cystostatika er et lægemiddel der dræber kroppens celler, og cancercellerne er særligt udsatte, fordi de er mere sarte end kroppens øvrige celler.
