Laktoseintolerance. Hvad er det og hvordan lever man med det?

Tilstanden er ikke farlig, selvom symptomerne er meget ubehagelige. Ubehaget kan dog let undgås ved ikke at spise mælkeprodukter, som indeholder laktose.

Hvad indebærer laktoseintolerance?

Laktoseintolerance er enten medfødt eller opstår i voksenalderen; fra teenageårene. Medfødt laktoseintolerance, også kaldet kongenit laktoseintolerance, er arvelig, og børn der har det fra fødslen, kan ikke engang tåle modermælk eller almindelig modermælkserstatning. Dette bliver et alvorligt problem og diagnosticeres kort efter fødslen. Primær laktoseintolerance, den man udvikler senere i livet, forårsages af at man som barn havde et normalt niveau af laktase og derfor kunne optage laktose, men at man senere mistede enzymet. Intolerancen kan også opstå tilfældigt, det vil sige at slimhinden bliver skadet på grund af sygdom. 

At leve med laktoseintolerance

Livet behøver ikke at forandres så meget. Specielt ikke hvis man har primær laktoseintolerance. For de fleste er det nok at kende sin krop for at vide, hvor mange mælkeprodukter man kan tåle. For andre kan det være nødvendigt at holde helt op med at spise mælkeprodukter.

Hvis man lider af tilfældig/sekundær laktoseintolerance, kan det være nok at sygdommen, der forårsagede skader i tarmen, bliver helbredt. Så vender man nemt tilbage til den livsstil og de madvaner, man havde før. Har man medfødt/kongenital laktoseintolerance, må man være på laktosereduceret kost hele livet. Der findes mange laktosefri mælkeprodukter i butikkerne. Disse er almindelige mælkeprodukter, hvor man har tilsat laktase. Der findes også andre produkter, som helt erstatter mælk. For eksempel soja-, havre- og risdrik. Der findes også naturlig mælk som kokosmælk og mælk fra mandel eller cashewnød. 

Symptomer og diagnose på laktoseintolerance

Hovedreglen er, at man skal lære at lytte til sin krop. Hvis man har mistanke om, at man ikke kan tåle laktose, skal man være specielt opmærksom på, hvordan kroppen reagerer, om man får nogen form for besvær når man har spist, og hvilken mad kroppen reagerer på. Dette vil hjælpe lægen til at stille en diagnose. Man opfordres også til at tjekke, om denne lidelse eller anden tarmsygdom har været i familien gennem tiderne. 

De mest almindelige symptomer er diarré, luft i maven, opsvulmet mave og ondt i maven. Symptomer på lidelsen kan dog også forekomme ved andre sygdomme, såsom tarmsygdommene IBS og dyspepsi. Derfor er det altid vigtigt at tage kontakt til en læge så snart disse symptomer opstår, så der kan stilles en diagnose. 

Hos lægen bliver man almindeligvis rådet til at holde op med at spise mælkeprodukter i noget tid. Hvis symptomerne stadig er der, laver man en laktosebelastning, hvor man skal drikke en laktoseopløsning, og så skal der tages en blodprøve. Besværet opstår normalt efter kort tid, hvis man er intolerant. Hvis man skal have taget en blødprøve, gøres dette af to omgange. Først en når man ingen ting har spist og siden en, efter man har drukket laktoseopløsningen.