Hyperventilere. Hvorfor gør jeg det? Hvordan kan jeg hindre det?

Der opstår nemt en ond cirkel. Hyperventilation opstår af panik, og panikken øges når man føler at man ikke kan få luft. Så begynder man at ånde endnu hurtigere for at få luft. Tilstanden kan trænes væk. At hyperventilere er heller ikke farligt, men i enkelte tilfælde kan det være et symptom på en bagvedliggende sygdom. Læge eller sygeplejerske kan hjælpe med tips om, hvor man kan henvende sig for rådgivnig.

Hvorfor begynder man at hyperventilere?

Det kaldes ofte for overånding når nogen hyperventilerer. Når man oplever stor angst, kan det føles som om man ikke kan få luft, og den naturlige reaktion er at man begynder at ånde hurtigt for at få luft. Det der sker er at man får mere ilt end kroppen faktisk behøver. Dette gør at blodkarrene trækker sig sammen, og man får mindre blod til hjernen. Hæmoglobinet mindsker også blodets evne til at transportere ilt, hvilket gør at det blod der kommer til hjernen, har et mindre kuldioxidindhold end normalt. Hjernen får altså mindre ilt, selv om man ånder mere når man hyperventilerer. 

Symptomer

Når man begynder at hyperventilere kan det være svært at indse, at ubehaget skyldes at man ånder for meget og for hurtigt. I stedet bliver man opmærksom på andre symptomer. Symptomer på hyperventilation kan være: åndenød, svimmelhed, forvirring, brystsmerter, mundtørhed, hjertebanken, opstød, oppustethed, muskelspasmer i hænder og fødder og følelsesløshed i armene. Alt dette skyldes den mindskede ilttilførsel til hjernen. 

Diagnose

En læge kan afgøre om der ligger noget bag symptomerne, og hvis man er usikker eller urolig er det altid godt at rådføre sig med en fagperson. For at stille en diagnose bliver du spurgt om dine symptomer og din sygdomshistorie, og der bliver givet en vurdering derudfra. I tilfælde af at der er en mistanke om bagvedliggende sygdomme, tager lægen nogle flere tests for at lede efter alternative årsager.

Behandling

Behandling af lidelsen går ud på at lære patienten at kontrollere sit åndedræt og sine angstanfald. Man skal lære at være opmærksom på sit åndedræt og at tage dybe vejrtrækninger i stedet for de korte og overfladiske, som forårsager tilstanden. Målet er at øge kuldioxidindholdet i blodet, hvilket kan gøres på flere måder. Nogle gange kan det hjælpe at ånde i en papirpose et øjeblik, så kuldioxiden samles i posen og bliver lettere for kroppen at optage. Det anbefales ofte at man prøver at ånde stille og roligt flere gange om dagen, selv når man ikke hyperventilerer, for at lære hvordan man skal gøre når panikangsten kommer. Når man har lært at trække vejret ordentligt, forsvinder symptomerne hurtigt.