Fåresyge (parotit) diagnose, risici og vaccination

I dag er de fleste vaccineret mod fåresyge, og kun et fåtal rammes af sygdommen hvert år. Har man først en gang haft fåresyge, er man immun og kan ikke få sygdommen igen. Symptomerne viser sig ofte gennem feber og hævede spytkirtler. Hævelserne kan ses uden på halsen. Fåresyge er også kendt for at kunne forårsage alvorlige følgesygdomme såsom hjernehindebetændelse, testikelbetændelse og betændelse i bugspytkirtlen. Dette forekommer dog yderst sjældent.

Hvorfor får man fåresyge?

Som tidligere nævnt, er dette en meget smitsom virussygdom, der smitter på samme måde som en almindelig forkølelse. Virussen overføres via mikroskopiske partikler. Mange smittes ved at have berørt besmittede overflader og efterfølgende gnedet sig i øjnene eller haft fingrene i munden, således at virussen er blevet optaget i kroppen. Uden for menneskekroppen kan virussen dog kun leve kort tid, inden den tørrer ud og holder op med at være smitsom. 

Symptomer

Fåresyge har ikke altid tydelige symptomer, men hvis symptomerne viser sig, sker det oftest ca. 14-21 dage efter, at man er blevet smittet. De første symptomer er hovedpine, muskelsmerter, feber og kvalme. Sygdommen kan også forårsage opkast, og i visse tilfælde gør det ondt, når man synker. Dette skyldes hævelser under tungen, som også kan forårsage at spytkirtlerne under ørerne svulmer op og bliver ømme. Eventuel feber stiger ofte til omkring 39-40 grader for at aftage igen efter et par døgn. Hvis man er vaccineret mod sygdommen og alligevel får feber kombineret med hævede spytkirtler, har dette en anden årsag. Flere andre vira og sygdomme har lignende symptomer, men er ofte mildere og har ikke de alvorlige følgesygdomme, som fåresyge kan føre til.

Diagnose

Da de fleste i dag er vaccineret mod fåresyge, er sygdommen blevet meget sjælden. Når en patient viser eventuelle tegn på fåresyge, tages en blodprøve for at sikre en korrekt diagnose. Disse kan tages med et par ugers mellemrum. Hvis en patient testes positiv for fåresyge, ses selve virussen eller et stigende antal antistoffer i blodprøven.

Behandling

I de fleste tilfælde kræver fåresyge ingen behandling, men går over af sig selv. Der findes heller ingen særskilt behandling mod den inflammation, som forårsages af en virus. Anbefalingen er derfor normalt, at man skal holde sig i ro, indtil man bliver rask. Det er muligt at lindre symptomerne med håndkøbsmedicin mod smerte og feber, men der er ingen medicin, der kurerer denne børnesygdom.

Yderligere information om fåresyge

I dag bliver alle børn tilbudt en effektiv vaccine mod fåresyge. Alligevel rammes et fåtal af sygdommen hvert år, og risikoen er langt højere for dem, der ikke er blevet vaccineret. Det er en anmeldelsespligtig sygdom, og lægen har pligt til at rapportere eventuelle sygdomstilfælde til myndighederne. Fåresyge karakteriseres også som en samfundsfarlig sygdom grundet de komplikationer, den kan medføre.