Hvad kan du gøre, hvis du bliver bidt?
Hvis du har et overfladisk sår fra et kattebid, er det vigtigt at vaske og rense såret grundigt for at undgå betændlse. Før du begynder at vaske såret eller biddet, skal du vaske hænderne grundigt. Hvis du har engangshandsker, er det en god ide at anvende dem. Hvis du har ring på den finger, der er blevet bidt, skal du endelig fjerne den. Det er vigtigt, fordi fingeren kan svulme op og derefter kan ringen forhindre blodgennemstrømningen.
Hvordan vasker jeg mine sår fra et kattebid?
Du skal vaske såret under rindende vand og bruge en mild sæbe til at rense det. Man kan også bruge sårrens eller andet desinficerende middel. Det er godt at beskytte såret med plaster eller bandage, men du skal først lade det lufttørre. Derefter lader du det hele og holder øje med, at såret ikke bliver inficeret.
Hvad skal jeg overveje?
Det er meget vigtigt at finde ud af, om du er vaccineret for stivkrampe eller ej. Hvis du får et kattebid og ikke har modtaget en stivkrampevaccination i 20 år, så skal du forny den. Det er vigtigt at beskytte sig, da dyr let overfører disse bakterier. De har måske fået beskidte poter eller kløer, som de så kommer til at rive med. Hvis du er usikker på om du har en stivkrampe vaccination, bør du tage til lægen eller hospitalet og få råd.
Tegn på at du har fået stivkrampe
Der er ikke nogen synlige symptomer på at du har fået stivkrampe, men hold øje med:
- Hovedpine som opstår efter du har fået et kattebid.
- Stivhed i kæben og halsen.
- Synkebesvær.
- Smertefulde kramper (nogle gange spastiske).
Hvis du har nogen af disse symptomer, så kontakt din læge eller lægevagten til en undersøgelse.
Hvornår skal jeg tage til læge eller på skadestuen ved kattebid?
Hvis du har fået et dybt kattebid, så skal du kontakte lægen. Hvis såret bliver hævet eller ømt kan det være tegn på betændelse. Feber kan også være et tegn på at du bør kontakte lægen. Hvis kattens tænder er trængt langt ind i huden, bør du søge hjælp hos lægen, da der i så fald er langt større risiko for infektioner.