Indtast dit søgeord

Alle hunde kan bide og man bør have stor respekt for dem.

Alle hunde kan bide og man bør have stor respekt for dem.

Hundebid. Risici og behandling.

Det er desværre ofte at mennesker bliver bidt af en hund, fordi mange kan lide at klappe og kæle med hunde der ejes af andre mennesker. Man skal altid tjekke med hundens ejer, om man må klappe en fremmed hund. Selv den sødeste lille hund kan bide og man skal have stor respekt for dem - især hvis hunden sover eller spiser!

Reklame:

Skader fra hundebid

1% af alle skadestuebesøg skyldes bid – og hundebid er det mest almindelige og udgør 80 % af dyrebid. Hvis du er blevet bidt, er der forskellige typer af skader der kan opstå. Ridser på hudoverfladen, sår som går under hudoverfladen, tandbid og skrabesår. Oftest angriber en hund overkroppen på personen og ved børn går det tit ud over ansigtet. 

Behandling

Hvis du har fået en overfladisk skade eller en ridse, som ikke er dyb, skal man vaske med vand og sæbe. Såret skal så lufttørre, inden du kommer plaster på. Det er vigtigt at såret er rent, ellers kan der opstå en infektion. Hvis der går betændelse i såret, er det vigtigt at kontakte en læge. 

Området omkring et hundebid kan være meget smertefuldt og der kan fremkomme hævelse. Hvis såret er omgivet af rødme ca. 2 centimeter rundt omkring såret, har du fået en infektion. Du kan også få feber. En sygeplejerske kan rengøre dit bid med desinfektionsmiddel og en læge kan ordinere antibiotika for at få infektionen til at forsvinde. 1/6 af alle hundebid fører til infektion. Hvis du får antibiotika, tager det ca. 10 – 14 dage før infektionen er væk. Skulle såret være dybt, er det som regel et bidsår eller en afslidningsskade og så skal man til lægen. Måske skal skaden opereres og man skal have råd af en ortopædkirurg eller en håndkirurg. Man vil helst ikke sy et hundebid, da det lettere kan få infektion bagefter. 

Bliver du bidt af en hund når du er i udlandet, skal du straks kontakte en læge. Dette er på grund af risiko for rabies. Selv hvis du er vaccineret mod rabies, bør du få behandling af en læge. 

Stivkrampebeskyttelse/indsprøjtning

De fleste mennesker i Danmark har fået en stivkrampevaccination, men hvis det er længe siden er det vigtigt at man får en ny. Hunde kommer ofte i kontakt med jord, hvor stivkrampe bakterier trives og derfor kan de overføre bakterierne ved bid. Stivkrampe er sjældent i Danmark. Hvis du har fået stivkrampe kan det tage op til 3 måneder at blive helt rask. 

Risikofaktorer ved hundebid.

Hundebid der fører til infektion er mest udbredt blandt ældre mennesker. Men folk med nedsat immunforsvar, leversygdomme eller mangler milten, har også stor risiko for at få en alvorlig infektion der kræver behandling med antibiotika. Derfor er det vigtigt at søge læge ved dybe bid eller skrabesår.  

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: