Generelt om brystsmerter
Som regel er smerter i brystet mindre alvorligt end man tror. Man kan eksempelvis have overanstrengt musklerne i brystkassen, så man føler smerte og ubehag over brystet. I andre tilfælde kan brystsmerter skyldes sygdom. Psykiske lidelser, overanstrengte muskler eller sygdomme i hjerte og mave kan give årsag til smerter i brystet. Omkring to ud af ti personer der søger lægehjælp – både akut og ikke akut – gør det på grund af brystsmerter. I de akutte tilfælde skyldes omkring halvdelen af patienternes smerter hjerteproblemer. I de ikke-akutte tilfælde er det kun omkring 20 %, der skyldes, at der er noget galt med hjertet.
Sygdomme, der medfører smerter i brystet
Af og til skyldes brystsmerterne hjertekrampe, som indebærer at kranspulsårerne forsnævrer sig når man overanstrenger sig. Hjertekrampe føles ubehageligt, og smerten beskrives normalt som en knugende eller trykkende følelse, der starter bag brystbenet og stråler ud i skuldre, arme og hals. Mange bliver bange når de får ondt i brystet, og det kan medføre at man får angst eller begynder at hyperventilere. Dette gør smerten endnu værre, og det er bedst hvis man kan trække vejret roligt. Hvis smerten ikke forsvinder, skal man kontakte alarmcentralen.
Hjerteinfarkt kan være en anden årsag til, at man får brystsmerter. Symptomerne minder om hjertekrampe, men smerterne er stærkere, mere vedholdende og forsvinder ikke når man hviler sig. Man kan også opleve koldsved, få kvalme og blive unaturligt træt. Har man disse symptomer, skal man straks kontakte alarmcentralen.
Andre årsager til brystsmerter
Der er en mængde andre årsager til brystsmerter. Smerter i brystet kan bl.a. skyldes perikarditis (panserhjerte), forstørrelse af hjertemusklen, lungeemboli, lungebetændelse, spiserørskatar, mavesår, galdesten eller diskusprolaps. Hvis man er usikker på hvad smerterne skyldes, skal man kontakte lægen eller alarmcentralen.
Diagnosticering og behandling af brystsmerter
Hvis man henvender sig til sin læge på grund af brystsmerter, påbegyndes der en undersøgelse. Lægen lytter til hjertet og foretager en undersøgelse af kroppen. Man bliver bedt om at fortælle om sine symptomer, tidligere sygdomme og om hvordan ens liv generelt ser ud. Derefter foretages et EKG, der viser hvordan hjertet arbejder. Der kan også foretages undersøgelser som røntgenfotografering af lungerne, blodprøver, ultralydsundersøgelse af hjertet og gastroskopi. Viser det sig at brystsmerterne skyldes en hjertesygdom, behandles denne i første omgang med medicin. Medicinen skal øge blodgennemstrømningen i kranspulsåren, således at belastningen af hjertet mindskes. Lægemidlerne hjælper også mod træthed og smerter.
Hvad man skal være opmærksom på ved brystsmerter
Hvis man har brystsmerter der ikke skyldes en sygdom der kan medicineres eller opereres, er det vigtigt at man forsøger at ændre sin livsstil. Det kan hjælpe meget at omlægge sin kost, motionere og forsøge at komme eventuel overvægt til livs. Man bør også undlade at indtag alkohol i større mængder og så vidt muligt undgå stress i dagligdagen eller på arbejdet. Rygning påvirker også brystsmerter negativt, og hvis man kan holde op med at ryge er dette meget positivt.
