Hvem rammes af åreknuder?
Undersøgelser viser at både kvinder og mænd rammes, primært i alderen 30-40 år. Cirka tre ud af ti pådrager sig åreknuder efter hjerteproblemer. Årsagen til disse symptomer er primært at man ikke bevæger sig nok, men det kan også være arveligt.
Symptomer
Åreknuder er mest almindelige i benene, men kan også findes omkring pungen. Åreknuderne på benene synes oftest lange og tykke og er hyppigst at finde på læggene. De bør ikke give andre symptomer end de synlige, men oplever man hævelser, smerte over tid, kløe eller smerte på selve åreknuderne, bør man kontakte sin læge.
Behandling
Opløftede ben kan lindre både hævelser og smerter. Desuden bør man undgå at stå eller sidde i længere perioder samt skifte arbejdsstilling ofte. Bevægelse af benene kan aflaste symptomerne og føre til mindre ubehag. At sidde med benene over kors er bestemt ikke anbefalet, da det hæmmer blodcirkulationen i benene. Man kan anvende en kompressionsstrømpe for at få et jævnt tryk over området, men undlad at benytte stramme sko og strømper, da de kan forværre symptomerne. Ved svære tilfælde af åreknuder kan man få en operation.
Andre behandlingsmetoder
Nogle af de behandlingsmetoder der findes til behandling af svære symptomer, er laser, radiofrekvensablation, fjernelse eller indsprøjtning af skum. Ved laserbehandling anvender man ultralyd for at lokalisere knuden, hvorefter man fører en lille laser ind med en sprøjte, der på den måde kan få knuden til at skrumpe. Ved radiofrekvensablation brænder man i stedet åren. Anvender man skum, indsprøjtes et middel der med tiden får knuden til at skrumpe. Den mest almindelige metode er dog fjernelse af åren; dette gøres ved at gå ind gennem lysken med en line, der fjerner den ramte vene. Disse behandlinger er helt ufarlige, og blodcirkulationen påvirkes ikke af at man fjerner åreknuden.
Hvorfor bør man behandle åreknuder?
Får man ingen behandling kan åreknuden forværres, og man kan få en misfarvning af huden på benene. Eksem og kløe er også almindeligt hvis man ikke får det behandlet. Man kan også udvikle bensår, der gerne kommer igen, hvis ikke man behandler årsagen hertil – åreknuden. Udover dette er der også en risiko for at udvikle blodpropper i benet.
Forebyggelse
Det er relativt let at forebygge åreknuder – man skal blot bevæge sig regelmæssigt. Man kan enten gå sig en tur, cykle eller på anden vis benytte sine benmuskler. På denne måde hjælper musklerne nemlig til med at pumpe blodet tilbage, og risikoen for åreknuder minimeres markant.