Skizofreni rammer mænd og kvinder ligeligt. Den debuterer oftest i 20-25 års alderen hos mænd, mens det hos kvinder oftere sker i 25-30 års alderen.
Årsager til skizofreni
For nuværende har man ingen entydig forklaring på årsagerne til skizofreni. Hvad man derimod kan pege på er flere risikofaktorer, såsom arv og miljø. Faktorerne varierer fra person til person og kan influere på hinanden, hvilket gør sygdomsbilledet meget individuelt.
Arvelighed
Man ved at såfremt der findes skizofreni i ens familiebaggrund, øges risikoen for at blive syg. I præcis hvor høj grad beror på samspillet med andre faktorer, men man ved at risikoen øges, hvis begge forældre er ramte af skizofreni, sammenlignet med hvis kun én af dem er syg.
Miljø
Under begrebet miljø kan samles en række risikofaktorer. Det kan handle om stress, udmattelse, sociale omstændigheder og stofmisbrug. Kombinerede faktorer som sociale problemer og stofmisbrug øger risikoen for sygdomsdebut og viser, at behandling af skizofreni bør tilpasses individuelt og inkludere både psykosocial og medicinsk behandling.
Man ved at der ved skizofreni forekommer over- og/eller underaktivitet i nervebanesystemet, og at mængden af signalsubstanser forandres. Man har brug for signalsubstanser til at kunne tage imod, bearbejde og bruge information. Hvis disse er i ubalance, risikerer man psykotiske symptomer.
At få en psykose
Ved psykose er selvopfattelsen forvrænget. Der findes en tynd, uskarp grænse mellem egne tanker og syns- og høreoplevelser, som for patienten leder til en ”skræmmende verden”.
Det kan være svært at opdage tegn på psykose. Yderligere er det normalt at patienten ikke anser sig selv for værende syg. Der findes nogle advarselstegn, men kan holde øje med:
- Man oplever at have unikke egenskaber.
- Man hører stemmer, andre ikke hører.
- Man tror at man kan påvirke andres tanker, eller at egne tanker bliver påvirket udefra.
- Man er labil i humøret.
- Man forsømmer mad og hygiejne.
- Man får svært ved at følge med i skolen eller på arbejdspladsen.
- Man får angst.
- Man har tanker om ikke at ville leve.
- Man får uvirkelige syn-, lugt- og høreoplevelser.
- Man får svært ved at tage imod, bearbejde og give information.
- Man får funktionsforstyrrelser, som leder til problemer i dagligdagen.
- Man bliver mere sårbar.
- Man bliver mere optaget af sig selv.
- Man får søvnproblemer.
- Man trækker sig fra sociale sammenhænge.
Får man mistanke om at ens egen eller andres adfærd ikke er normal, og man kan genkende et eller flere af advarselstegnene, skal man kontakte lægen. En psykose kan vare i flere uger, måneder og nogle gange år.
Psykosen deles oftest i tre faser:
- En forvarselsfase, som er langvarig.
- En præpsykotisk fase, hvor følelser forstærkes og virkelighedsforankringen går tabt.
- En slutfase, hvor psykosen overskygger hele patientens virkelighed og liv.
I de forskellige faser ændres søvnen, og følelsen af paranoia øges gradvist.
Symptomer ved skizofreni
Symptomerne kan deles i to: positive og negative symptomer. Positive betyder i dette tilfælde ikke ”gode” symptomer, men indebærer, at der ”lægges noget oveni”, som f.eks. hallucinationer. Negative symptomer indebærer derimod at noget går tabt, f.eks. socialt engagement.
Skizofreni kan ramme forskelligt, for nogle sker det én gang i livet, mens andre får en langvarig sygdom. Der findes to faser af skizofreni: Akut fase og sen fase.
Akut fase
Har man fået en psykose der ikke bliver behandlet, kan tilstanden udvikle sig og blive endnu mere akut. Psykosen kan lede til varige hjerneskader og voldsomhed, som f.eks. selvmordsforsøg. Derfor er det vigtig at få hjælp så tidligt som muligt. Når de positive symptomer, såsom hallucinationer og vrangforestillinger, eskalerer, øges risikoen også for at den syge bliver voldsom. Det er ofte i det akutte stadie, at en person med skizofreni kan være voldsom, ikke kun overfor sig selv, men også overfor andre. Selvom der tidligere har forekommet voldsomhed, kan det øges i dette stadie. Det er normalt at uroligheden og søvnforstyrrelserne bliver værre, hvilket i sig selv forværrer sygdomstilstanden i den akutte fase. Her er behandlingen pleje samt antipsykotisk medicin.
Sen fase
Når de akutte symptomer er klinget af gennem behandling, kommer næste fase, som består i at forebygge psykosens tilbagevenden. Som det vigtigste virkemiddel omfatter behandlingen bl.a. antipsykotisk virkende medicin. Dog har de fleste patienter også brug for betydelig støtte og ekstra behandling, såsom terapi og samtale, for at få hverdagen til at fungere i denne fase af sygdommen. Skizofreni skal ofte behandles igennem flere år, og hvis personen stopper medicineringen, kommer symptomerne tilbage. Derfor er det vigtigt at følge den anbefalede behandling.
Diagnosen skizofreni
For at kunne stille diagnosen skizofreni og dermed udelukke andre sygdomstilstande og psykotiske tilstande, kombinerer man samtale, observation og fysisk undersøgelse, såsom EEG og psykometrisk funktion bedømmelse af kognitive funktioner. Da en tidligt iværksat behandling for skizofreni menes at kunne forbedre prognosen, er det vigtigt så hurtigt som muligt at stille diagnosen.
Afhængigt af hvilket diagnoseværktøj lægen anvender, kan det variere hvor længe de oplevede symptomer behøver at være aktive, inden diagnosen skizofreni kan stilles. Generelt gælder det dog, at en bestemt kombination og kontinuerlige sygdomstegn skal have været aktive i mindst et halvt års tid, inden man kan diagnosticere patienten som skizofren.
Dele som indgår i udredningen:
Social udredning – som handler om fødsel, opvækst og udvikling, familiesituation, skolegang, interesser, studier og arbejde.
Psykiatrisk udredning – undersøgelse af sygdomstegn, symptomer, forløb og aktuelle problemer.
Somatisk udredning – indbefatter fysisk undersøgelse, blodprøver og røntgen af hjernen.
Psykologisk udredning – indebærer forskellige tests, bl.a. hukommelse, opmærksomhed, personlighed og intelligens.
Funktionsudredning – forskellige tests der viser, hvordan man klarer at udføre forskellige daglige aktiviteter såsom at passe sin hygiejne, madlavning, men man tager også patientens følelser og adfærd i betragtning.
Plejeudredning – går ud på at undersøge behovet for pleje, og hvordan patientens livskvalitet er.
Når man har stillet diagnosen skizofreni, kan man starte behandling og opbygning af en plejeplan ud fra personens individuelle behov. Det er vigtig at stille diagnosen, da det er en forudsætning for at få den rette hjælp og behandling.
Behandling ved skizofreni
Behandling og pleje af patienter med skizofreni er baseret på individuelle behov, med det formål at mindske symptomerne og risiko for tilbagefald, samt at højne funktionsformåen og livskvaliteten for den syge. Der indgår tre dele i behandlingen af skizofreni: plejeplanlægning, medicin og psykosocial indsats. Den sidstnævnte er under udredning, og derfor vil vi kun berøre de to første.
Tanken med plejeplanen er, at det er vigtigt at den skizofrene patient deltager i sin egen helbredelse og behandling, hvilket ofte også inkluderer slægtninge. Plejeplanen skal klargøre ressourcer, behov, problemer, mål, samt hvem der er ansvarlig for de forskellige foranstaltninger. Planen er et dokument, der anvendes af det behandlende plejepersonale.
Medicinsk behandling ved skizofreni
Man ordinerer medicinsk behandling ved skizofreni for at forsøge at lindre symptomerne, og det er vigtigt at patienten følger denne, ligesom det kan være nødvendigt at delagtiggøre de pårørende. Derfor kan det desuden være en fordel at tage medicinen via injektion (indsprøjtning), da dette har depotvirkning.
Antipsykotisk virkende medicin
Antipsykotisk virkende medicin anvendes for at lindre de skizofrene symptomer i både akut fase og vedligeholdende behandling. Målet er desuden at minimere stress og mindske risiko for tilbagefald. Antipsykotisk virkende medicin mindsker effekten af signalstoffet dopamin, som der er overskud af, når kroppen er i psykotisk tilstand.
Antipsykotisk virkende medicin gives som tabletter, mikstur (flydende) eller depotinjektioner. Det er vigtig at tage medicinen regelmæssigt, da antipsykotisk virkende medicin hindrer de skizofrene symptomer i at blive værre, ligesom medicinen forebygger at de kommer igen. En depotinjektion gives som sprøjte cirka hver anden til hver fjerde uge. Det har en langvarig effekt.
Beroligende og sovemedicin
Eftersom søvnen påvirkes ved skizofren psykose, er det vigtigt at genvinde døgnrytmen. Det kan man gøre ved hjælp af beroligende medicin, som giver bedre forudsætning for en god nattesøvn.
Bivirkninger ved medicinsk behandling
Forskellige lægemidler påvirker mennesker forskelligt. Antipsykotisk virkende medicin er ikke vanedannende, men der kan opstå bivirkninger som mundtørhed, døsighed og vægtøgning.
Ved mundtørhed bør man tænke på:
- At undgå søde drikke, som sodavand og juice – drik vand i stedet.
- Xerodent, Xerogel og andre lignende produkter øger spytproduktionen og kan fås receptfrit på apoteket.
- At børste tænder hver dag og bruge tandtråd. Gå regelmæssigt til tandlæge.
Der er forskel på forskellige lægemidler, og nogle giver øget appetit og vægtøgning, mens andre ikke påvirker vægten i så stor udstrækning.
For at undgå yderligere pres på såvel krop som sjæl, kan man overveje følgende:
- At spise morgenmad, frokost, aftensmad samt to mellemmåltider for at opretholde en god mæthedsfølelse hele dagen
- At spise frugt i stedet for søde sager, såsom slik, kage, chips og is
- At undgå søde drikke – drik vand i stedet
- At bevæge sig og forsøge at finde en motionsform, man kan udføre et par gange ugentligt – det kan f.eks. være gåture, cykling og/eller svømning
Døsighed kan være en bivirkning af visse antipsykotisk virkende medicin, hvilket er ekstra vigtigt at tage hensyn til, hvis man kører bil eller har arbejde der kræver stor opmærksomhed. En anden almindelig bivirkning er forstoppelse, som man kan lindre ved at spise frugt og grønt, motionere og drikke meget vand. Til tider opstår der bivirkninger som påvirker de motoriske funktioner, og man kan ind imellem få behov for medicin til at lindre dette.
Som med al medicin er det vigtig at være i dialog med den behandlende læge, uanset om man er syg eller pårørende. Mennesker reagerer forskelligt på medicin, og et lægemiddel som giver bivirkninger hos en person, behøver ikke gøre det hos en anden. Man kan regulere dosis og få medicin, som modvirker bivirkninger. Er man i tvivl, skal man tale med egen læge så der kan udarbejdes en god behandlingsplan, og patienten kan leve så godt som muligt med diagnosen skizofreni.
At være pårørende
Som pårørende til en person der lever med skizofreni, kan livet være op og ned. Inden selve diagnosen stilles, kan det være svært, og man kan have mange spørgsmål. Det er derfor godt at kende og være opmærksom på eventuelle advarselstegn, der kan tyde på skizofreni.
Når diagnosen skizofreni er stillet anbefales det, at man engagerer sig så godt som muligt i behandlings- og plejeplan. Stil spørgsmål og krav, bed om hjælp. Eftersom det er individuelt, hvordan behandlingen for skizofrenien fungerer, er det godt at man som pårørende er medvirkende i behandlingen. Det indebærer alt fra sociale kontakter til selve medicinen. Der findes også netværk for pårørende, som kan være gode at deltage i. Det kan være gavnligt at dele egne oplevelser, høre fra andre i samme situation og udveksle erfaringer omkring skizofreni.
At leve med skizofreni
Skizofreni er ofte et livslangt handicap, og det er afgørende at få effektiv behandling. Mange patienter lever et velfungerende liv med skizofreni, efter at have fået den rette behandling og støtte i hverdagen.
Præcis som der findes risikofaktorer, findes der også faktorer, som fremmer helbredelse af skizofreni og forebygger tilbagefald. Det er gode relationer, korrekt og regelmæssig medicin samt støtte fra læge og omgivelser. Det er godt at patienten selv stiller spørgsmål og om muligt engagerer sig i sin behandlingsplan, så man sammen med andre involverede skaber de bedste forudsætninger for en holdbar livsstil med skizofreni.
