Kronisk migræne. Hjælp og behandling

Det er vigtigt at skelne mellem migræne, kronisk migræne og almindelig hovedpine. Mens omkring 80 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv får hovedpine, påvirker migræne ca.13 procent. I denne artikel vil vi tale om baggrunden for, og symptomerne på, migræne. Vi har også interviewet smertespecialist Mats Karlsson, der fortæller om de forskellige behandlingsmuligheder der er til rådighed, samt nogle gode råd til dem der lider af kronisk migræne. 

Migræne

Der er to typer af migræne: Migræne med aura og migræne uden aura. Man kan lide af dem begge to. Aura hentyder til de symptomer der kan opstå, før hovedpinen begynder. De kan være sensoriske eller motoriske effekter, taleproblemer eller mavepine. Symptomerne kan opstå mellem 20-60 minutter før, det egentlige migræneanfald starter (aura er jo en del af migræneanfaldet).

Når migrænen er uden aura, betyder det at hovedpinen starter uden varsel. Denne type er langt mere udbredt end den førstnævnte. De symptome, der er forbundet med migræne uden aura, er ikke altid definerbare. 

Ved migræne, inkl. kronisk migræne, opleves der ofte et eller flere af følgende symptomer:

• Smerter i hovedet, der skifter side mellem anfaldene.
• En intens, dunkende smerte i hovedet. 
• Lys – og lydfølsomhed .
• Kvalme og opkastning.

Smerten kan føles værre, hvis man bevæger hovedet eller udfolder sig fysisk. Efter migræneanfaldet er overstået, er det normalt at folk føler sig trætte og nogle gange endda forslåede. Udløsende faktorer kan eksempelvis være alkohol, søvnmangel, stress og menstruation. Du kan læse mere om den ”normale” form for migræne her.

Kronisk migræne

Kronisk migræne indebærer, at du har haft symptomer på migræne mindst 15 dage i en måned uden andre sygdomme eller lidelser. Et kendetegn ved kronisk migræne er, at den forårsager en moderat til svær invaliditet og ikke reagerer på behandling med tre eller flere forebyggende typer medicin. 

Det er ikke ualmindeligt for dem, der har kronisk migræne, at gå med sygdommen i årevis. Til sidst kan de ende med hovedpine næsten dagligt. Ifølge World Health Organization (WHO) lider 1,7 til 4 procent af alle voksne i verden af kronisk migræne. Migræne er desuden rangeret som en af de 20 mest invaliderende sygdomme i verden.

Stress-induceret sygdom

Migræne er en stress-induceret sygdom, så det handler om at tage hånd om stressfaktorerne i sit liv, før man kan forvente at få det bedre, forklarer Mats Karlsson. 

Ved svær migræne (mere end et eller to migræneanfald om ugen) er en del af behandlingen afspændingsteknikker og håndtering af stress. I behandlingen bør også indgå træning på lav intensitet. Det er dog ikke usædvanligt, at man må booke en tid hos en fysioterapeut som en del af behandlingen. Fordi migræne tilhører gruppen af stressinducerede sygdomme, kan man blive nødt til at se på sin livssituation, og hvad man kan gøre anderledes for at forbedre sin generelle trivsel. Dette, kombineret med andre typer af behandling, giver den bedste forudsætning for at undgå migræneanfald. 

Ifølge forskningen kan man også se, at de såkaldte migræneskoler har hjulpet folk der lider af svær migræne. Undersøgelser viser, at så meget som halvdelen af de patienter med svær migræne der har gået i en migræneskole, har haft gode erfaringer. Denne behandlingsmetode har selvsagt ingen bivirkninger.

Behandling af kronisk migræne

Det kan være vanskeligt for personer med kronisk migræne at acceptere en medicinsk behandling, der indebærer visse bivirkninger, særligt når man er i en migrænefri periode. 

• Når migræneanfaldet har lagt sig, vil de fleste helst glemme sygdommen, men under et migræneanfald er man er klar til at gøre hvad som helst for at slippe for smerterne. Det betyder desværre, at det kan være svært at overtale en patient til at tage den forebyggende medicin, da det sandsynligvis vil give bivirkninger, selv når smerterne ikke er til stede.

De lægemidler der almindeligvis anvendes til behandling af migræne, kan opdeles i behandlende og forebyggende medicin. Den bedste behandlende migrænemedicin kaldes for triptaner. Det er en medicinfamilie med 6-7 tilgængelige lægemidler. Den første kom i 1990. De sidste 10 år har der ikke været nogen nye bidrag til denne gruppe af lægemidler. Som en forebyggende behandling anvendes i første omgang både betablokkere (hjertemedicin) og tricyklisk, antidepressiv medicin. Noget epilepsimedicin er også godkendt til forebyggelse af migræne. 

Når den forebyggende effekt virker, kan man regne med at halvere frekvensen eller intensiteten af migræneanfaldene. 

Nye behandlingsmetoder ved kronisk migræne

I de senere år har man brugt mange alternative metoder til behandling af svær migræne, herunder migræneyoga, zoneterapi og massage. Men Botox og elektronisk nervestimulation har også vist sig effektive i behandlingen af svær kronisk migræne. Disse to sidste metoder blev godkendt i 2011. 

• – Som sagt er der de seneste år dukket to nye metoder op til behandling af kronisk migræne, Botox og ONS (occipital nerve stimulation, også kaldet PNS, perifer nervestimulation). 
• Botoxbehandling indebærer, at man får indsprøjtninger omkring hovedet og halsen. Botox blev godkendt som en behandlingform så sent som i november 2011 og har nogle bivirkninger; derfor bliver den ikke ordineret i de migrænefri perioder. 
• – Mine patienter der fik det bedre siger, at de har mærket 70-85 procent forbedring i forhold til deres migræne. Det betyder i praksis, at man kan reducere antallet af anfald fra 3-4 om ugen til 1. Det er en behandlingsform der, for de patienter som reagerer positivt på behandlingen, viser meget gode resultater. Faktisk har den langt bedre effekt end de tabletbehandlinger, som patienterne får i dag. 
• ONS- / PNS- behandling virker lidt som en pacemaker. En elektrode er indopereret under huden på bagsiden af hovedet og er placeret over en nerve, der går op langs bagsiden af hovedet. Den sender svage elektriske impulser gennem elektroden og videre til nerverne for at stimulere dem. I behandlingen af migræne er det den occipitale nerve der stimuleres, deraf navnet ONS (occipital nerve stimulation). 
•   – “Hos patienter der har kronisk migræne, og ingen effekt har haft af de andre behandlingsmetoder, kan denne være effektiv og forbedre op til halvdelen af patienternes tilstand. I forhold til for tre år siden, kan vi nu med de nye metoder hjælpe op til 75 procent flere patienter med kronisk migræne. “

At leve med kronisk migræne

Mats Karlsson bemærker, at det er vigtigt at være tålmodig, og at det helst skal være den samme læge, der skal følge patienten. 

• Det tager tid at mærke effekten af både Botox og ONS. Nogle gange tager det op til seks måneder, før der er nogen mærkbar forskel. Da det handler om at informere i forbindelse med Botox, skal lægen forklare at Botox i dag er en godkendt medicinsk behandling. Mange forbinder desværre Botox med kosmetisk kirurgi og de dårlige associationer, nogle har i forbindelse med dette. Det gælder naturligvis om at holde sig velinformeret, som det gør ved alle sygdomme. 

En vigtig forudsætning for behandlingen af svær migræne er, at det så vidt muligt bør være den samme læge, der følger behandlingen, og at der er tillid mellem læge og patient. At have en løbende dialog er vigtigt, forklarer Mats Karlsson. Det er noget, som gælder behandlingsmetoderne af alle stress-inducerede sygdomme. 

• Det er ikke ualmindeligt for folk, der befinder sig i midten af deres karriereforløb, med familie, børn og mange andre forpligtigelser, at få svær migræne. Derfor er det vigtigt at have en dialog med et team, som man har tillid til. Holdet skal bestå af fysioterapeuter, læger samt psykologer mm. Det er vigtigt at diskutere både pleje såvel som behandling og eventuelle bivirkninger.