Samtidig viser ny forskning, at hjernen skades under depression.
”Vender man sig om i køen, vil enten personen foran en eller dennes nærmeste være ramt af symptomer på depression,” fastslår psykiater Lars Häggström, der mener at depression er en folkesygdom.
Er jeg deprimeret?
Det er vigtigt at skille depression fra dårlige perioder i dagligdagen. Mange læger følger de følgende kriterier for at stille diagnosen depression. Mindst fem af ni tegn skal have været gældende i mindst to uger inden lægebesøget.
- Man er nedtrykt og ofte irriteret.
- Man synes ikke længere at ting, man tidligere lo af, er sjove.
- Appetitten er forsvundet og man taber sig ufrivilligt.
- Man sover dårligt og vågner flere gange hver nat.
- Man bevæger sig langsommere og med mindre livlighed i sine handlinger.
- Man savner energi til at få ting udført.
- Man føler sig værdiløs, og at man er årsagen til andre folks bekymringer.
- Man føler, at man har svært ved at koncentrere sig, tænke og tage beslutninger.
- Man tænker mere over døden eller overvejer selvmord.
En del patienter har ikke så klassiske symptomer, men i stedet såkaldte atypiske symptomer. Blandt disse findes nedtrykthed og energiløshed, men ikke angst. Derimod sover patienten vældig meget og har en stor lyst til søde sager.
Når depressionen rammer
Når man er deprimeret, rammes man oftest af tristhed der gør det svært for patienten at acceptere kritik, hvilket uundgåeligt vil ende med irritation. Angst vil dernæst være endnu et symptom der kan føre til, at man ikke længere vover sig udenfor.
Man forsøger at undgå venner, bevidst som ubevidst, mens ting der før var spændende, har mistet deres gnist; sex bliver kedeligt, og føler man sult, vil dette oftest være efter slik eller fastfood. Man sover dårligere og vågner ofte. Energiniveauet er lavt, og det er svært at gå i gang med noget som helst. Bare det at komme ud af sengen kan synes uoverkommeligt. Tankerne kommer langsommere, og enhver beslutning synes svær at tage. I svære tilfælde overvejes selvmord.
”Depression adskiller sig fra nedtrykthed ved at det er en hormonel forstyrrelse,” siger Lars Häggström. Dette medfører at ikke kun hjernen, men også resten af kroppen kan påvirkes. Svære tilfælde kan føre til hjerteproblemer, diabetes eller betændelse.
Hvad sker der i hjernen under en depression
Signalstoffet serotonin påvirker de områder i hjernen, der står for følelser og sanser, men også uro, irritabilitet og tankevirksomhed. De mest almindelige antidepressive lægemidler, SSRI-præparater, forskyder denne ubalance af serotoninniveauet i en bedre retning, hvilket lindrer symptomer på depression.
Andre signalstoffer der er vigtige for vores psykiske formåen, er noradrenalin og dopamin. Er disse i ubalance, vil det resultere i mangel på energi samt svækket interesse for at komme i gang med noget nyt – drivkraften er simpelthen væk. Det er også almindeligt, at man sover længe uden egentlig at føle sig frisk. Denne ubalance behandles med såkaldte SNRI- og NDRI-præparater.
Hos raske mennesker styrer vores indre, biologiske ur døgnrytmen. Blodkoncentrationen af kortisol øges og mindskes, hvorved kroppen føler sig enten træt eller frisk. Ved stress og depression sættes dette indre ur en anelse ud af spil, hvorved kortisolniveauet forbliver højt det meste af døgnet. Dette udmatter hjernen med påvirkning af kroppens organer til følge. Forskning har vist, at kortisol forhindrer opbygning af nye hjerneceller, der lagrer minder og indlæring.
”Alle depressioner kommer af en individuel sårbarhed samt den stress, vi udsætter os selv for,” forklarer Lars Häggström. Sårbarheden er genetisk og indbygget i os alle, og den farves af svære oplevelser gennem barndommen, senere livskriser eller meget stressende perioder. At arbejde for meget under stress og søvnmangel kan også føre til depression.
Der findes også antidepressive lægemidler, der påvirker melatoninniveauet i kroppen. Melatonin er et hormon der klargør kroppen til at sove, og virker på den måde omvendt af serotonin, der gør kroppen kampklar. Sover man ordentligt, tåler man altså stress bedre.
Dog er medicin langt fra den eneste faktor. At dyrke sport, hvor man får pulsen op tre-fire gange om ugen, kan også forebygge depression og i visse tilfælde endda helbrede den. Kombinerer man dette med en sund og alsidig kost, synes dette at have en endnu bedre effekt.
Vigtigt med tidlig behandling
Det er vigtigt at behandle depression. Jo længere man lader en ubehandlet depression stå til, desto større bliver skaderne på hjernens funktioner. Lars Häggström oplever ofte, at deprimerede patienter har haft symptomer i over et år, førend de kontakter ham. Depression øger også risikoen for andre sygdomme, og den dalende mængde fysisk aktivitet fører til en svækket fysik, hvorved en ond cirkel opstår.
Frem for alt er depression en dødelig sygdom. Ikke mindst socialt; den deprimerede patient ser ingen lyspunkter i sin tilværelse og pålægger ofte sig selv skyldfølelse. Angsten vil dernæst gøre alting utåleligt. Op mod hver femte person ramt af depression risikerer at begå selvmord.
”At dæmpe angst er selvmordsforebyggende, idet angsten oftest er det aspekt, der slår ihjel,” slår Lars Häggström fast.
Diagnosticering af depression
Ved første konsultation hos lægen vil man blive spurgt hvordan man har det, og hvilke forandringer man føler. Det kan være en god ide at gennemtænke og få klarlagt over for sig selv, hvilke symptomer man har, samt i hvilke situationer symptomerne er værst. Det har også relevans, om der er nogle faktorer der forårsager udsving i symptomerne, samt om der er andre i familien, der har lidt af samme diagnose. Man vil blive undersøgt af lægen, der vil forsøge at finde tegn på eksempelvis stress. Ofte tages en blodprøve for at udelukke andre sygdomme, der kan give depressionslignende symptomer.
Mange læger anvender bedømmelsesskalaer med spørgsmål med det formål at inddæmme symptomerne på depression. De kan hjælpe med at stille diagnosen, men kan også benyttes til evaluering af behandlingen. Det er vigtigt at få det rette lægemiddel eller en anden behandlingsform på baggrund af de symptomer, der viser sig hos patienten.
Er depression den mest sandsynlige diagnose, bør man i samråd med lægen diskutere behandlingsmetoderne, samt hvad disse indebærer. Det er vigtigt at behandlingsformen er tilpasset til kun at ramme depressionssymptomerne. En del har gavn af samtaleterapi, mens dette for andre slet ikke fungerer. Blandt lægemidler er der et stort udvalg, der kan hjælpe behandlingen.
Behandling af depression
Forskellige antidepressive lægemidler påvirker hormonsystemet i hjernen. Afhængig af individets depressionssymptomer bør lægen forsøge at finde det rette lægemiddel.
Er behandlingsmetoden god, vil man mærke en effekt allerede efter to uger, og inden for seks uger bør man have det klart bedre. Oplever man ingen effekt, bør dosis enten forhøjes eller udskiftes med et andet lægemiddel. I nogle tilfælde kombineres præparaterne i samme behandling.
Fungerer behandlingen, bør man kunne genoptage sit arbejde inden for nogle måneder, men man bør undgå samme mængde psykisk stress som før. Er dette derimod ikke muligt, og man begynder at fornemme stress eller tilbagevendende symptomer på depression, bør man gå ned i timetal. Ellers er der en stor risiko for tilbagevendende symptomer.
Får man ordineret den rette medicin, er det vigtigt at man fortsætter med denne i lang tid, da det hindrer tilbagefald. Mange afslutter behandlingen efter kort tid og ender med at genopleve symptomerne på depression. For hver depression kan det blive sværere at komme ud af den efterfølgende af samme type. Første gang man oplever depression, bør man tage medicin i mindst ni måneder, mens et tilbagefald kan kræve flerårig medicinering. Hidtil har man ikke kunnet bekræfte nogen stor fare ved at indtage antidepressiv medicin over en længere periode. Tværtimod holder medicinen hjernecellerne i live.
Lars Häggström mener, at man må ordinere patientens medicin efter symptomerne, og at det er ”enormt vigtigt” at lægen tager sig tid til at rådgive om diagnosen såvel som behandlingen på et så tidligt stadie som muligt. Lærer man som patient mere om sin sygdom, føler man sig også mere motiveret til at fuldføre behandlingen.
Lægemidler ved behandling af depression
SSRI-præparater kan i begyndelsen af behandlingen øge angsten, og der er derfor ofte behov for yderligere ordinering af angstdæmpende middel de første uger. Nogle oplever også kvalme, der dog går over med tiden samt kan lindres ved at indtage lægemidlet omkring frokosttid. En del patienter tager på i vægt, og en mindre del ytrer, at de føler sig så ”følelsesmæssigt indespærrede” når de indtager SSRI-midler, at de hverken kan grine eller græde. En del rapporterer også, at deres seksuelle formåen svækkes under behandlingen. For en del er dette et stort problem, mens andre har lettere ved at tolerere denne bivirkning.
For medicin der påvirker noradrenalin og dopamin står det ikke helt klart, hvilke bivirkninger der er mest almindelige. Hovedpine, svimmelhed, højt blodtryk og søvnproblemer kan forekomme. For disse lægemidler har man dog hverken set vægtøgning eller seksuelle problemer. Ser man ingen effekt ved brug af denne medicin, skal man konsultere lægen for at påbegynde et nyt lægemiddel. Årsagen til at næsten halvdelen af alle patienter afslutter deres behandling før tid, er bivirkningerne der følger med.
Vigtigt at følge op på behandlingen
Depression er en almindelig sygdom, der kan ramme hvem som helst. Nedtrykthed, energiløshed, søvnproblemer og angst kan være tegn på depression. Eftersom depression er forårsaget af en forstyrrelse i hormonsystemet, er det vigtigt at konsultere lægen, idet hjernen og resten af kroppen kan tage skade af hormonsvingningerne.
Oplever man tegn på depression, bør man kontakte lægen. Synes en ven eller et familiemedlem deprimeret, kan det være en god ide at hjælpe dem med at etablere kontakt til lægen. Stilles diagnosen depression kan medicin hjælpe, men dette kun under betingelse af at man fortsætter i en lang periode. Derudover er det vigtigt at både du og din læge følger op på hvordan det går.
